Røntgen. Om røntgenundersøgelser, røntgenstråling, stråledoser og graviditet. Er røntgenstråling farlig?

En røntgenundersøgelse giver detaljerede billeder af skelet og bløddele i kroppen og er fortsat et meget vigtigt redskab til at undersøge nogle af kroppens indre strukturer. Også selvom der i de senere år er kommet en række nye billedteknikker. Hvor røntgenbilleder tidligere alene kunne gengive tætte strukturer så som knogler, er det med udviklingen af kontrastmidler nu muligt at se hule og væskefyldte rum i kroppen. Her i landet udføres der hvert år cirka 3 millioner røntgenundersøgelser. Nogle af disse udføres på kvinder, som senere finder ud af, at de på undersøgelsestidspunktet var gravide. I snit gennemgår hver 3. dansker årligt én røntgenundersøgelse.

Hvad er røntgenstråling?

Røntgenstråler er nært beslægtede med både radio- og lysbølger. Strålerne sendes fra et røntgenrør foran patienten gennem patienten til en fotografisk film, et TV-kamera eller specielle detektorer. Filmen vil farves sort afhængigt af hvor meget af strålingen, der er blevet absorberet af kropsvæv. 
På filmen vil det bløde væv således fremtræde som mørkegrå skygger og knoglevævet som hvide skygger. Strålingen er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men har en kortere bølgelængde, så det ikke kan opfattes af det menneskelige øje. Den korte bølgelængde bevirker, at røntgenstrålingen trænger gennem væv, som er uigennemtrængeligt for almindeligt lys. Når billedet bliver fremstillet, er det let at skelne knogler fra bløddele, men sværere at adskille bløddele fra hinanden. Derfor anvender man ofte et kontrastmiddel så det undersøgte organ kan fremtræde tydeligere. Kontrastmidler kan f.eks. indsprøjtes i en blodåre til visse nyreundersøgelser. Ved undersøgelse af tarmene kan kontraststoffet drikkes.

Hvad bruges røntgenundersøgelse til?

Røntgenundersøgelser kan udføres på alle dele af kroppen og benyttes ofte i kombination med andre undersøgelser til at afkræfte eller bekræfte en diag-nose. Den mest simple form for røntgenundersøgelse er en enkeltoptagelse, hvilket er den mest anvendte form og særlig velegent til at undersøge hvirvelsøjlen, brystkassen, kraniet og andre dele af skelettet. Er der behov for at undersøge hulrum eller væskefyldte strukturer, er der mulighed for at anvende kontrastmidler - eksempelvis bariumkontrast til undersøgelse af spiserør, mavesæk og tarme, eller jodholdige kontraststoffer til undersøgelse af f.eks. nyrer. I mange tilfælde, hvor man tidligere brugte røntgenundersøgelser, vælger man i dag CT-scanning, der laver serier af snitbilleder.- Klik evt. her og læs om MR-scanning og CT-scanning >>

Er røntgenstråling farlig?

Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er meget lille. Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder af meget høj kvalitet ved brug af meget lave stråledoser. Ved hver undersøgelse tilstræber man at få en diagnose med den mindst mulige stråledosis. De mest strålefølsomme celler sidder i æggestokke og testikler. Skal man foretage en undersøgelse af områder tættere end 10 cm. på disse organer, vil man for en sikkerheds skyld beskytte mandlige patienter med en blypung omkring testiklerne og kvindelige patienter med et blystykke på maven. Radiografen og andet personale, som arbejder med røntgenstråling gennem mange år, forlader rummet under undersøgelsen, eller anvender blyforklæder for ikke at udsætte sig for unødig bestråling. Årsagen er, at en stråledosis der er ufarlig for personen der undersøges, kan være farlig for personalet, fordi radiografen laver mange røntgenbilleder dagligt og dermed samlet ville blive udsat for megen stråling.

Graviditet og røntgen

Røntgenundersøgelser af kvinder i den fertile alder udføres med skærpet opmærksomhed på om kvinden er gravid. Er man gravid vil man enten udsætte undersøgelsen eller tilpasse undersøgelsen, så fostret får så lav stråledosis som muligt. Tal med lægen eller radiografen om dine evt. betænkeligheder og få sat risici for skader på fosteret, der kan være forbundet med røntgenbestråling, i det rette perspektiv. Tandrøntgen og graviditet: Tandrøntgen udgør så ringe en stråledosis, at der ikke er risiko for hverken foster eller den gravide. Alligevel undgår tandlæger helst større behandlinger ved graviditet. Er der imidlertid behov for røntgen beskyttes kroppen mod røntgenstrålerne via en blyaf-skærmning. Enten i form af et stort forklæde, eller en skulderkrave. Hertil kommer at mange klinikker i dag anvender digital røntgen, hvorved den i forvejen megen lille stråledosis minimeres yderligere. Tal med tandlægen om dine betænkeligheder. - Klik her og få mere at vide om tænder og tandlægebesøg under graviditet >>

Stråledosis

Størrelsen af stråledosis afhænger af hvilken type røntgenundersøgelse, der skal foretages. Jo mere kompliceret en undersøgelse er, desto større bliver stråledosis. Stråledosis er et mål for den mængde energi, som kroppen absorberer ved en undersøgelse. Dosis måles i Sievert (Sv), som er en stor enhed. Derfor angives stråledosen ved røntgenundersøgelserne normalt i millisievert (mSv). 1 Sv = 1.000 mSv. Stråledoser ved typiske undersøgelser fx Arm: 0,1 mSv - Lunger: 0,3 mSv - Mavesæk: 1,5 mSv - Lænderyg: 5,0 mSv - Tyktarm: 6,0 mSv - Nyreundersøgelse: 7,0 mSv - CT scanning, hovedet: 2,0 mSv.

Hvilken anden stråling udsættes vi mennesker for?

En dansker får i gennemsnit en stråledosis på ca. 5 mSv om året. Størstedelen kommer fra naturlige strålekilder som f.eks.: Fra egen krop, radioaktive stoffer i kroppen: 0,2 mSv - Fra verdensrummet og solen: 0,3 mSv - Fra jorden: 0,5 mSv - Radon, radioaktivitet i jord og byggematerialer: 3,0 mSv - Under-søgelser: 0,6 mSv. Kilde: Sundhed.dk