Slidgigt. Hvad kan der gøres ved slidgigt i 
bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?

Slidgigt er en næsten uundgåelig del af livet, men nogle rammes i en forholdsvis tidlig alder. Sports-skader, fejlbelastning, genetik etc. er faktorer, der kan fremskynde processen. De områder der hyppigst rammes, er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Smerterne stammer fra leddet, hvor led-brusken er nedbrudt samt fra sekundære muskelspændinger. De typiske symptomer er smerter og stivhed i leddet. Igangsætningssmerter og stivhed er ofte første tegn, efterhånden opstår smerterne under belastning og til sidst opleves de også i hvile. Kiropraktik kombineret med let bevægelse af leddet f.eks. cykling eller svømning har en god lindrende og forebyggende effekt, men fjerner ikke den eksisterende slidgigt. I tilfælde af svær slidgigt kan operation blive nødvendig.

Slidgigt - osteoartrose eller blot artrose

Ordet slidgigt skal ikke tages helt bogstaveligt. Forandringerne ser ganske vist ud som om, at knæet er slidt i større eller mindre grad, men kun sjældent kan man finde en klar årsag til slidgigten. Slidgigt (artrose) er i vore dage en folkesygdom. Det er den mest udbredte ledsygdom, der rammer stort set alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. Det starter med, at den glatte brusk, som beklæder ledfladerne begynder at blive tynd og ujævn som følge af slidtage. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne. For mange betyder det en dagligdag præget af smerter ligesom personer med slidgigt i knæet oplever mange problemer i hverdagen. Måske kan man ikke passe sit job, man kan ikke få sin daglige motion, man må opgive fritidsinteresser og afstå fra rejser.

Slidgigt og håndkøbspræparatet Glucosamin

Glucosamin (glukosamin) kan lindre smerterne ved let til moderat gigt, specielt ved slidgigt i knæene. I følge kliniske afprøvninger kan det også forbedre bevægeligheden i leddene samt modvirke nedbrydning af brusken i leddet. Mange danskere med slidgigt (osteoartrose) tager da også håndkøbspræparatet Glucosamin og meget tyder på, at det er et af de hidtil bedste og sikreste naturmidler mod smerter og stivhed ved let til moderat slidgigt, især i knæ og hofter. Præparatet er billigt og bivirkningerne få. Imidlertid er Glukosamin ikke en mirakelkur, men kan tilsyneladende dæmpe smerter og forbedre bevægeligheden – og formentlig bremse visse ødelæggende processer i de gigtramte led, hvilket almindelig gigtmedicin ikke kan. - Hvad så med min øvrige gigtmedicin? Er det sådan, at Glucosamin dæmper smerterne, kan man skære ned på anden smertestillende medicin fx NSAID-præparater, som typisk tages efter behov og således slippe for gigtmedicinens bivirkninger i maven. Får man ordineret medicin af lægen, skal man ikke selv afbryde behandlingen, men naturligvis først tale med lægen. Glucosamin kan ikke anvendes som akut behandling, da virkningen først sætter ind efter 2-4 uger. Glucosamins virkning ved svær slidgigt er ikke dokumenteret.

Symptomer på slidgigt i knæet. Kunstigt knæled?

Symptomerne på slidgigt i knæet er først og fremmest smerter, lokaliseret på inder- eller ydersiden af knæet eller diffust i hele knæregionen. Der er tit skurrelyde fra knæet, undertiden små aflåsnings-tilfælde og smerterne forværres ved trappegang, især hvis knæskallen er involveret. Der er hyppigt hævelse af knæet, i begyndelsen periodevist og i forbindelse med anstrengelse, senere er der konstant hævelse, dels forårsaget af øget væske i leddet, dels forårsaget af fortykkelse af ledkapslen, som er den stærke bindevævshinde, som strækker sig som en muffe hele vejen rundt om knæleddet. Den konstant øgede mængde ledvæske forårsager ofte hævelse i knæhasen, idet der dannes en såkaldt Baker-cyste. Denne er at opfatte som et brok på knæleddet, idet væsken poser sig ud gennem den bagerste del af ledkapslen, og præsenterer sig som en hævelse i knæhasen. Fejlstilling af knæet er ganske hyppig: Oftest bliver patienten hjulbenet, netop forårsaget af slidgigt i det indvendige ledkammer. Når slidgigten er lokaliseret i yderste ledkammer, udvikles kalveknæ. Senere i forløbet vil der være problemer med at bøje eller strække knæet maksimalt. Er der tale om slidgigt i 2 eller 3 af knæets ledkamre, og er der tale om svære symptomer, vil personen givetvis blive foreslået indsættelse af et kunstigt knæled.

Selve knæoperationen

Normalt anlægges rygbedøvelsen og kun i yderst sjældent bruges fuld bedøvelse. Ved en rygbedøvelse kan man almindeligvis selv følge lidt med i, hvad der sker. En oplevelse de fleste dog gerne vil være foruden, hvorfor der i forbindelse med selve operationen ofte gives et sovemiddel, der hurtigt er ude af kroppen, så man igen er ved fuld bevidsthed, når operationen er afsluttet. Der lægges et drop i håndryggen, hvorigennem der gives væske og medicin. Under operationen ligger man på ryggen. Operationen udføres af en speciallæge i ortopædki-rurgi. Ved operationen lægges der et snit på 20-30 cm på forsiden af knæleddet. Lægen fjerner den slidte brusk i knæet og lidt af den slidte knogle samt menisker og forreste korsbånd. De tilstødende dele af lårbensknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen forberedes til ind-sættelse af knæprotesen, som herefter placeres. Hvis der er forkert stilling af knæet, løsnes et af sideledbåndene, så knæet kan rettes op. Såret lukkes, og der lægges ofte et dræn, til bortledning af blodet. Huden lukkes med metalclips. Der bliver lagt en forbinding på knæet og en ismanchet, som skal modvirke hævelse og smerter i knæet. Operationen varer cirka en time.

Slidgigt og diskusprolaps

Diskusprolapser rammer folk i alle aldre, men ses oftest i 30-50 års alderen. Det skyldes ofte en aldersbetinget nedbrydning af den beskyttende bindevævsring i båndskiven også kaldet diskus, som er den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne. Gennem en svaghed i bindevævsringen kan det gummiagtige indhold i diskus bule ud og trykke på en nerverod. Svagheden i diskus kan dog også opstå som følge af en uheldig, pludselig rygbelastning.

Rygoperationer

Rygoperationer i forbindelse med alle typer af lidelser i rygsøjlen fra nakke til lænd, er diskusprolaps, forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose), slidgigt og forskydning af ryghvirvler (stivgørende rygoperationer også kaldet deser) og operation for knogleskørhed (vertebroplastik). Eller nye operationsmetoder, hvor der lægges vægt på en minimering af indgrebets omfang, så man hurtigt kommer på benene igen f.eks. stivgørelse af ødelagte led og om muligt genskabelse af normal bevægelighed f.eks. diskusprotese.

Stivgørende rygoperation

Eksempelvis slidgigt i lænderyggen kan give kroniske smerter i lænden. I en del tilfælde stråler smerterne ligeledes ud i benene, hvilket skyldes dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Den hyppigste årsag er slidgigt i lænderyggen (spondylose), men der ses ofte også forskydninger mellem to ryghvirvler (ledskred) eller et skred mellem nederste lændehvirvel og korsbenet (spondylolis-thesis). Patienter med disse lidelser kan i nogle tilfælde have gavn af en stabiliserende rygoperation. Operationen kaldes en spondylodese - i daglig tale ”dese”.

Indsættelse af en diskusprotese

På samme måde som med kunstige hofte- og knæled, er det for visse patientgrupper nu også muligt ved en rygoperation, at erstatte den nedslidte båndskive/diskus med en diskusprotese bestående af 2 metalplader med en stødabsorberende kunststofkerne imellem. Operationen tilbydes typisk yngre personer under 50 år og foregår gennem maven. Ved operationen fjernes hele den degenererede diskus skive og erstattes af en protese, bestående af en polyethylen kerne. Protesen bliver sat fast mellem ryghvirvlerne, der hvor diskus skiven sad, og er derved stabil. Protesen tillader en normal/ naturlig bevægelighed af ryghvirvlerne. Allerede et par timer efter operation kommer man op og kan gå ved egen kraft og vil typisk blive udskrevet efter 2-4 dage, hvorefter der i en periode bæres et blødt specialkorset.