Nyhedsbrev

Indtast e-mail:

Ældretandpleje
Om tandsygdomme, tandtab og tandplejetilbud til ældre.

Der sker mange ændringer i kroppen, når man bliver ældre. - Vi bliver mindre, lettere og mere tørre. Højden går ned, vægten bliver mindre, og fordelingen af vand og fedt i kroppen bliver anderledes. Kropsændringer, der også påvirker ældres tænder og mund. Her forklaringer og beskrivelse af såvel gener som behandlingsmuligheder.

Pæne tænder hele livet

PÆNE HVIDE TÆNDER. Ældre er i dag langt mere bevidste om, hvordan deres tænder ser ud. Og samtidig er materialer, teknologi og hele det dentale behandlingsniveau højnet betydeligt inden for de senere år. Mangler der en tand, skal den laves. Er tænderne blevet mørke og gule kan de gøres pæne hvide ved fx at skifte til de dyrere plastfyldninger. - Klik her og læse mere om hvide tænder >>

Ældre og egne tænder

EGNE TÆNDER, TAK. Flere og flere ældre beholder deres egne tænder i en høj alder. Men netop den forbedrede tandsundhed hos ældre mennesker øger behovet for en indsats mod følgerne af mindre spyt. Personer med nedsat spytproduktion bør gå til tandlæge mindst hver tredje måned og huske at børste tænder regelmæssigt. Og så bør man altid oplyse tandlægen om sit medicinforbrug.

 

Om mundtørhed og nedsat spytproduktion

MUNDTØRHED. Spytproduktionen bliver ofte nedsat, når man bliver ældre eller får forskellige former for medicin. Mindre spyt kan give ubehag i munden, fx karies, problemer med tandkødet, dårlig fasthold af proteser, talevanske-lighed, synkebesvær eller svamp. I de fleste tilfælde kan man ikke behandle mundtørhed, men kun lempe symptomerne. Vigtigst er en grundig tandbørstning samt brug af tandstikkere eller tandtråd dagligt. En grundig rengøring af evt. proteser på alle flader er også meget vigtig. Ellers kan anbefales, Xerodent, der er en sugetablet som modvirker tør mund samtidig med, at fluorindholdet forebygger karies og hæmmer bakteriedannelse. Xerodent fås på apoteket.

 

Behandling af mundtørhed

MOD TØR MUND. Man kan godt selv gøre noget ved problemet mellem besøgene hos tandlægen: Det er en god ide at nippe til et glas vand i løbet af dagen. Det fugter mundhulen. Sukkerfrit tygge-gummi og pastiller er også godt, fordi det stimulerer spytproduktionen. På apoteket kan man få en spray eller gél eller en mundskyllevæske, som bevarer fugten i munden. - Klik og læs mere om  mundtørhed og hvordan tør mund behandles >>

 

Om paradentose

PARADENTOSE. Tendensen til paradentose øges med alderen. Forkert tandbørstning kan også let føre til lange tandhalse. Med alderen nedsættes finmotorikken langsomt, og det bliver vanskeligere at børste tænder på den rigtige måde. Lange tandhalse er især udsat for rodkaries, som er den værst tænkelige form for huller i tænderne. Almindelig karies angriber kun emaljen på tyggefladerne og siden af tænderne, hvorimod rodkaries angriber den blottede tandrod. Har tandkødet trukket sig tilbage, og er der kommet karies nede ved selve roden, er det vigtigt at få standset udviklingen. Lad tandlægen vejlede om en effektiv børsteteknik. El-tandbørste er en god løsning for personer med gigt og ringe finmotorik.

 

Bakteriebelægning

PLAK. Plak er bakteriebelægninger, som sidder på tænder og tandkød. Det kan give tandkødsbe-tændelse, karies eller betændelse under en eventuel protese. Daglig tandbørstning, brug af tandstikkere eller tandtråd samt massage af tandkødet er den bedste måde at reducere plak på.

 

Om proteser

PROTESE. Mange ældre får erstattet egne tænder med en protese. Selvom der gøres et stort stykke arbejde for at tilpasse protesen nøjagtigt til munden, kan der forekomme lidt ømhed. Den forsvinder normalt i løbet af et par dage. Hvis ikke, bør man kontakte sin tandlæge el. klinisk tandtekniker. I begyndelsen vil man desuden føle lidt besvær med at tale. Det går som regel hurtigt over, men man kan hurtigt forbedre taleevnen ved fx at læse højt for sig selv. - Klik her 
COREGA proteseprodukter og få gode råd om  pleje af tandproteser >>

 

Implantatproteser og fastsiddende tænder

FASTSIDDENDE TÆNDER. Flere og flere udskifter proteser med implantater, der skrues ned i knoglen og derefter sidder fast og fungerer, som var det ens egne. Og modsat tidligere er det i dag en lille, nem og hurtig operation at få foretaget. Blot en time tager det, at få sat et implantat i en overmund eller undermunden. Den nye teknik betyder tænder på ingen tid, mindre besvær og færre smerter, men endnu er metoden temmelig dyr. - Klik og læs om nye fastsiddende tænder på én time >>

 

OM HELBREDSTILLÆG:

PENSIONISTER. Helbredstillæg og personlige tillæg til pensionister (Pensions-loven § 17a). Helbredstillægget dækker op til 85% af egenbetalingen for tandlægeydelser, hvortil den offentlige sygesikring yder tilskud. Endvidere kan der ydes støtte til aftagelige proteser. Størrelsen af helbredstillægget er afhængig af pensionistens indtægter og formue. Ansøgning om helbredstillæg sendes til bopælskommunen. Det personlige tillæg dækker rimelige og nødvendige helbredsrelaterede udgifter, hvis pensionisten er i en vanskelig økonomisk situation. Tillægget kan omfatte den resterende egenbetaling efter helbredstillægget og det personlige tillæg og kan ydes til behandlinger, som sygesikringen ikke yder tilskud til. Lov om aktiv socialpolitik for ikke-pensionister, idet pensionister er omfattet af pensionslovgivningen jf. ovenfor. Læs evt. "Svar 23" Om økonomisk hjælp til lavindkomstgrupper m.fl. >>

Omsorgstandpleje jf. Lov om Tandpleje 

Ifølge ”Lov om Tandpleje” skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje, der er et gratis, kommunalt tilbud om undersøgelse og behandling af ældre borgeres tænder. Formålet med omsorgstandplejen er at sikre en god tygge evne, undgå smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Tilbuddet omfatter:

 

  • Regelmæssig undersøgelse af tænder og/eller proteser.
  • Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden.
  • Behandlinger af symptomer og sygdomme i tænder og mund.


Hvem er omfattet?
Omsorgstandpleje er et tilbud til personer, der kun vanskeligt kan udnytte de eksisterende tilbud om tandpleje. Det kan være på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Omsorgstandplejen retter sig primært mod plejehjemsbeboere og andre, der kan sidestilles hermed. Det er kommunen, der - ofte gennem et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og tandpleje - beslutter, hvem der skal have tilbuddet.

 

Hvordan foregår tandplejen? Man kan vælge, at omsorgstandplejen foretages af en praktiserende tandlæge eller Klinisk tandtekniker, som kommunen har indgået aftale med. Undersøgelse og behandling kan enten foregå i eget hjem, plejehjem/ældrecenter eller på tandklinik.

 

Klik her og se en række tandlægepriser og tilskud samt priser på nye tænder >>

 

TilbageTop

1. Vidste du. Tips og fakta om tænder, tandpleje, tandsundhed og flere glade smil
2. Tandkroner & broer. Hvor mange år holder kroner, broer og stifttænder typisk?
3. Tandproteser og eftersyn. Skal man gå til tandlæge når man har protese?
4. Tandimplantater. Kan alle mennesker få isat implantater og implantatproteser?
5. Tandretning. Hvornår er tandregulering nødvendig og kan voksne få reguleret tænder?
6. Kosmetisk tandpleje. Hvordan får jeg pænere tænder og hjælper tandblegning?
7. Tænder-på-en-time: Fastsiddende tænder og implantater med moderne implantatteknologi.
8. Hul tand. Hvordan opstår huller i tænder og hvad kan man gøre for at undgå karies?
9. Tandkød bløder. Jeg bløder når jeg børster tænder. Har jeg så fået tandkødsbetændelse?
10. Dårlig ånde. Jeg har dårlig ånde, hvad gør jeg ved det og kan dårlig ånde kureres?
11. Tænderskæren. Jeg skærer tænder og oplever tandpres, kan det behandles?
12. Akut tandskade. Tandlægehjælp: Kan en tand som er slået ud reddes og gro fast igen?
13. Rodbehandling. Hvorfor får man tandrodsbetændelse og hvad skal der gøres?
14. Paradentose. Hvad er paradentose og 'løse tænder' og hvordan foregår behandlingen?
15. Blister i munden. Hvorfor får man sår og blærer i mundhulen og hvad kan man selv gøre?
16. Tandlægeskræk. Jeg er bange for at gå til tandlæge. Hvad gør man ved tandlægeskræk?
17. Afbetaling tandlæge. Kan man få tandbehandlinger på afbetaling med en kronekonto?
18. Isninger, tandhalse & tandsmerter. Lindring af tandsmerter og isninger i tænderne?
19. Fluor & fluortandpasta. Hvad er fluor og hvorfor bør man bruge tandpasta med fluor?
20. Graviditet & tandpleje. Skal jeg som gravid tage særlige hensyn ved tandlægebesøg?
21. Ældre & tænder. Gode råd til ældre om tandsundhed, tænder, tilskud og tandplejetilbud.
22. Visdomstand. Hvad er visdomstænder, hvornår kommer de og skal de altid fjernes?
23. Tilskud tandbehandling. Hvilken økonomisk hjælp yder det offentlige til tandpleje?
24. Tandudtrækning. Hvornår skal en tand fjernes og hvordan foregår tandekstraktion?
25. Tandfyldninger. Hvilke typer tandfyldninger eller plomber skal man vælge?
26. Mundtørhed, xerostomi. Hvad er årsagen til tør mund og hvordan behandles mundtørhed?
27. Tandbyld. Hvorfor opstår tandbylder, hvad kan gøres og hvordan behandles betændelsen?
28. Syreskade, tanderosion. Hvordan undgår jeg ætsninger og syreskader på tænderne?
29. Klageadgang. Klage over tandlæge, tandplejer, tandtekniker, tandbehandling eller klinik?
30. Tandlægevalg. Er der frit valg mellem tandlæger og kan man bare skifte tandlæge?
31. Tandpine. Tandlægevagten, tandpinevagt, akut tandpine, tandsmerter eller ondt i en tand?
32. Tungepiercing. Jeg overvejer piercing i munden, er der gener ved orale piercinger?
33. Tænder & kost. Om kostens indflydelse på tænderne så man undgår huller.
34. Børns tænder. Råd om barnets første tænder, tandudskiftning og tandpleje til 12-14 år
35. Smertefri tandbehandling. Metoder og udstyr, der gør tandlægebesøg mindre smertefuldt?
36. Tandsten. Hvordan dannes tandsten og hvornår er en tandrensning nødvendig?
37. Diabetes. Skal der ved sukkersyge tages særlige hensyn til tænder og tandkød?
38. Amalgam el. plast. Udgør sølvfyldninger og kviksølv i tænderne en sundhedsrisiko?
39. Tandlæge udlandet. Yder sygesikringen tilskud til tandlæger og tandbehandling i udlandet?
40. Tandkirurgi. Om operation af tænder og kæber samt tandoperation i fuld narkose.

Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS