Brystkræft. Hvorfor får man kræft i brystet og 
hvordan er sygdommens prognose?

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i Danmark. Den rammer ca. 1 ud af 9 kvinder. Hvert år får ca. 4000 kvinder i Danmark brystkræft. Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men er mest almindelig blandt ældre kvinder. Brystkræft er en alvorlig sygdom, og der kan være en risiko for, at kræften spreder sig fra brystet til resten af kroppen. Sandsyn-ligheden for at overleve brystkræft er derfor afhængig af, hvornår i forløbet sygdommen opdages, og hvor meget kræften har spredt sig i kroppen. Generelt kan det siges, at jo tidligere brystkræften opdages, des større er chancen for helbredelse. Igennem de senere år er der kommet nye effektive behandlingsmuligheder, som giver langt bedre livsudsigter end tidligere. 

Årsager til brystkræft?

Risikoen for at få brystkræft øger betydeligt med stigende alder. Sygdommen er usædvanlig før 40 års alderen. Hos hver anden brystkræftpatient kommer svulsten inden personen er fyldt 65 år. Det er ikke usædvanligt at sygdommen rammer kvinder som er ældre end 80 år. Man kender ikke årsagen til, at normale celler i et bryst udvikler sig til kræftceller. Man ved derimod, at en række faktorer øger risikoen for udviklingen af brystkræft. Hvis disse faktorer er til stede enkeltvis eller sammen, har man en øget risiko for at udvikle sygdommen:

- Brystkræft optræder næsten altid hos kvinder. Risikoen for at få brystkræft øges med al-deren. Brystkræft er arvelig i ca. 5 procent af tilfældene. Risikoen for, at brystkræft er arvelig, er især til stede, hvis der er flere tilfælde af brystkræft i samme familie. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalder, des større er risikoen for at få brystkræft. Kvinder, som ikke har født børn, eller som føder deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft. Kvinder, som har celleforandringer begrænset til hulrummet i kirtlerne eller gangene (in situ cancer), har øget risiko for senere at udvikle brystkræft (invasiv cancer). Brug af p-piller og hormontilskud i mere end 5-10 år øger risiko-en for at få brystkræft. Kvinder, som har brystkræft i det ene bryst, har en øget risiko for at få brystkræft i det andet bryst. Brystkræft optræder oftere blandt kvinder fra de højere socialgrupper. Større indtagelse af alkohol øger risikoen for at få brystkræft. (Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

Sundhedsstyrelsen anbefaler tripletest ved udredning og diagnose

En triple-test består af tre undersøgelser: Først mammografi, der er et røntgenbillede af brystet, dernæst ultralyd, der er en slags videofilm. Og til sidst får man evt. også taget en biopsi - en vævsprøve af det mistænkelige område. Det anses ikke for tilstrækkeligt med kun én test, eksempelvis en ultralydsscanning. - Udredning af kvinder med screenings dekterede anormaliteter bør foregå på klinikker, som opfylder krav til et diagnostisk brystcenter.

Screening for brystkræft

Brystkræft kan opdages ved en såkaldt screening, hvor kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbydes en mammografi – en røntgenunder-søgelse af brystet. Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene. Jo tidligere kræftforandringen opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig, og dermed kan helbredes. Mammografiscreening er endnu ikke et tilbud for kvinder i hele landet. Imidlertid tilbyder en række privathospitaler screening uden ventetid. Undersøgelser, der udføres af en speciallæge i radiologi med særlig erfaring i mammografi og ved brug af moderne scanningsapparatur. For at sygdommens sværhedsgrad skal kunne bedømmes skal svulsten (tumoren) undersøges direkte.

Godartet eller ondartet knude?

Man kan kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge knuden i et mikroskop. Derfor skal der udtages en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi. Her er der flere muligheder: Finnålsbiopsi, frovnålsbiopsi og fjernelse af hele knuden. Kundskab om tumorens størrelse, måde at vokse på har også afgørende betydning når det gælder om at bedømme prognosen og valg af behandling efter operationen. Prøver taget i armhulen kan vise om svulsten har spredt sig til lymfekirtlerne der. - Klik og læs mere om vævsprøver >>

Stadieinddeling kræft

Hvis man finder en knude i brystet, bør man gå til læge. Får lægen mistanke om, at det kan dreje sig om kræft, skal man henvises til nærmere undersøgelse på det lokale brystkirurgiske center. Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse for at vælge behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling.  Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse. Man skelner mellem to grupper af brystkræftpatienter: Lavrisikogruppen og højrisikogruppen. Hvilken gruppe, man tilhører, afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvor ondartede kræftcellerne ser ud i mikroskopet. Inddelingen har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.

Lavrisikogruppen

Man er i lavrisikogruppen, hvis man opfylder alle følgende betingelser: Sygdommen har ikke spredt sig til lymfekirtlerne i armhulen. Knuden er højst to centimeter i diameter. Knuden er ikke aggressiv (malignitetsgrad I). Knuden er følsom over for østrogen (østrogen receptor positiv). Man er over 35 år. Hvis man tilhører lavrisikogruppen, bliver man som regel ikke tilbudt medicinsk behandling efter operationen, da risikoen, for at sygdommen vender tilbage, er meget lille.

Højrisikogruppen

Denne gruppe kaldes højrisikogruppen, fordi der er en større risiko for, at sygdommen vender tilbage efter man har fået behandling. Gruppen består af patienter, hvis sygdom har et eller flere af følgende kendetegn: Sygdommen har spredt sig til lymfekirtlerne i armhulen. Kræftknuden er større end to centimeter i diameter. Knuden er aggressiv (malignitetsgrad II-III). Knuden er ikke er følsom over for østrogen (østrogen receptor negativ). Man er 35 år eller yngre. Hvis man er i højrisikogruppen, bliver man tilbudt medicinsk behandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Prognose brystkræft

Store grupper af bryst kræftpatienter har en god eller relativ god prognose. For disse er det meningsfuldt at tale om både 10 og 15 års overlevelse efter at diagnosen er stillet. Ca. 20.000 kvinder lever i dag efter de er opereret for brystkræft og uden tegn på at sygdommen stadigvæk er aktiv. Ca. 1.500 kvinder lever med aktiv brystkræft. Hvert år dør ca. 750 personer som følge af brystkræft. Omkring 3% af alle dødsfald blandt kvinder beror på brystkræft. Klik her os læs mere om brystkræft på Kræftens Bekæmpelse >>

Psykologiske reaktioner

Den som får diagnosen brystkræft rammes af en mere eller mindre kraftig krisereaktion. Truslen om at skulle dø er ofte det værste men reaktionen plejer også at være præget af skræk for smerte og hvordan det skal føles efter det kirurgiske indgreb. Hvis krisereaktionen ikke bliver bearbejdet, kan depression og angst blive følgen. De fleste klarer sig dog uden alvorlige psykologiske symptomer. Alvorlig depression og angst kan behandles effektivt.