Diskusprolaps. Om ryggens anatomi, symptomer på diskus prolaps og hvordan rygsygdomme behandles

Rygproblemer er nærmest en folkesygdom, hvor 3 ud af 4 på et eller andet tidspunkt vil mærke smerte i ryggen som gør det nødvendigt at indtage medicin eller få foretaget operation. Rygsmerter opstår enten som akutte smerter eller de udvikles gennem længere tid. Smerterne kan være lokalise-ret i lænderyggen af og til med udstråling til bagdelen og bagsiden af lårene, eller de kan strække sig under knæet i et mere eller mindre afgrænset om-råde. Smerter, der stråler under knæet i et meget afgrænset område, kan skyldes en diskusprolaps ellers skyldes smerterne oftest slidgigtforandringer i lænderyggen eller overbelastning af rygmuskler eller ledbånd. I få tilfælde skyldes smerterne alvorlige sygdomme som inflammation, infektion eller ondartede sygdomme. Man kan finde prolapser alle steder i ryggen, de fleste mellem 4. og 5. lændehvirvel og mellem 5. lænde-hvirvel og korsbenet.

Hvorfor får man en diskusprolaps?

En diskusprolaps skyldes en aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i diskus, der medfører en svaghed så den bløde del kan pose ud. Muligvis giver hårdt fysisk arbejde anlæg til diskusprolaps. En diskusprolaps ses af og til i tilslutning til egentlige faldulykker, trafikulykker eller andet traume. Diskusprolaps i lænderyggen ses oftest i 30-50 års alderen. I halshvirveldelen ses diskusprolaps oftest i 40-60 års alderen. Diskusprolaps i lænderyggen er de hyppigste. Diskusprolapser i brystdelen er relativt sjældne. I 3 ud af 4 tilfælde falder diskusprolapsen til ro af sig selv inden for tre til seks mdr. Kun hvis der ikke er afgørende bedring i tilstanden efter en måned, kan operation komme på tale.

Hvad er en diskusprolaps?

Diskusprolaps, er en skade i én eller flere af rygsøjlens bruskskiver, diskus. Den bløde kerne i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbipas-serende nerve. Der sker altså en prolabering af kernen i diskus, deraf navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40% af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærk noget til det. Det typiske forløb strækker sig over 3-6 mdr. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i starten værst i lænden, efterhånden som disse klinger af dominerer bensmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og kan forstyrre nattesøvnen. Udover smerte kan man også have ændret muskelkraft og følesans i benet. Behandling er smertestillende medicin kombineret med kiropraktisk behandling. Især Mckenzie øvelser kan være gavnlige. Kun en lille del kræver operation.

Symptomer på diskus prolaps

En diskus prolaps kan være symptomfri. Symptomfrie diskusprolapser op-dages af og til ved visse typer scanningsundersøgelser som eksempelvis MR-scanning Sådanne prolapser kræver i langt de fleste tilfælde ingen behand-ling. Hvis den medfører symptomer, skyldes det hovedsageligt, at den tryk-ker på nerverødder, rygmarv eller lænderygmarvsforlængelsen. Symptomer: 
Er der tale om en diskusprolaps i lænden, vil det typisk medføre manglende refleks i højre hæl, og det kan være svært at komme op på tæerne på højre fod på grund af kraftnedsættelse i lægmusklerne, samt smerter i lænd, balle og ben. Hvis det er mere alvorligt, kan der optræde lammelser og følelsesløshed og manglende kontrol over vandladning og afføring. Ved nerverodstryk vil symptomerne være lammelse af enkelte muskler, og smerter udstrålende til arm eller ben eller føleforstyrrelser i arm eller ben. Ved tryk på rygmarven vil opleves føleforstyrrelser, stivhed eller lammelse i den del af kroppen, der forsynes nedenfor rygmarvs trykket. Eksempelvis vil tryk på rygmarven i brystdelen give spasticitet i benene og ikke i armene. Ved tryk på rygmarven kan der også vise sig problemer med vandladningen.

Hvordan behandles diskusprolaps?

I langt de fleste tilfælde bør man forsøge at behandle en diskusprolaps uden operation (konservativt) til at starte med. Hvis symptomerne bliver ved, skal operation overvejes. Den konservative behandling vil i tilfælde af diskuspro-laps typisk bestå af kortvarigt sengeleje underbygget med smertestillende medicin. Det er vigtigt at dæmpe smerterne effektivt, hvilket gøres bedst med en kombination af: paracetamol, antiinflammatoriske tabletter (gigt-præparater), stærkt virkende smertestillende midler som fx morfin og lignende og evt. muskelafslappende tabletter. Medicin, der som nævnt ofte kombineres afhængig af smerternes sværhedsgrad. Så snart tilstanden tillader det påbegyndes forsigtig træning under fysioterapeutisk vejledning. Har tilstanden ikke rettet sig tilfredsstillende i løbet af 4 uger, bør man over-veje operation, og supplere med CT- eller MR-scanning samt neurokirurgisk vurdering.

Hvornår er operation eneste mulighed?

I nogle situationer er operation eneste mulighed fx:

• Ved symptomer på tryk på rygmarven skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt. 
• Ved svær lammelse eller tiltagende lammelse skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt. 
• Ved manglende kontrol over vandladning og afføring kræves øjeblikkelig behandling.

Opleves ændrede symptomer bør man altid søge læge. Det samme gælder ved vandladningspro-blemer, tiltagende lammelse samt spasticitet, hvor man straks bør kontakte lægen.

Rygkirurgi og kirurgisk behandling af ryggen

Rygkirurgi omfatter den kirurgiske behandling af rygsygdomme. De hyppigste lidelser er Diskuspro-laps, Spinalstenose og Slidgigt i ryggen. Hvert år opereres ca. 7.000 danskere i ryggen, og hovedpar-ten af disse netop på grund af diskusprolaps, hvorfor der er tale om en rutineoperation. 80-90 % af alle operationer forløber godt, og mange patienter bliver smertefri. BEMÆRK: I økonomiaftalen for 2011 er det imidlertid aftalt, at der bør ske en reduktion på ca. 30 pct. i antal rygoperationer finansi-eret af det offentlige. - Rygoperationer:

• Diskusprotese: I stedet for at stivgøre en del af lænden ved slidgigt i ryggen kan man overveje indsættelse af en såkaldt diskusprotese for at bevare bevægeligheden af ryggen.
• Diskusprolaps i lænden: Herved forstås en udposning af den inderste del af en af de båndskiver, der som en slags støddæmper sidder imellem hvirvlerne.
• Diskusprolaps i nakken: Ligesom ved diskusprolaps i lænden er der tale om en udposning af den centrale del af en af de båndskiver, der sidder imellem nakkehvirvlerne. Ved diskusprolaps i nakken er der dog også oftere tale om egentlig slidgigt, der medfører små knoglefremspring, hvor nerver forlader rygmarven.
• Spinalstenose i lænderyggen: Denne lidelse rammer typisk
  en ældre patientgruppe, end de der får diskusprolaps. Ved spinalstenose er der tale om symptomer, der skyldes generelt dårlige pladsforhold i rygmarvskanalen som følge af slidgigt i de små led mellem hvirvlerne.
• Slidgigt i lænderyggen: Slidgigt i lænderyggen kan, ud over spinalstenose, give anledning til en tilstand, der er præget af rygsmerter i stedet for bensmerter.
• Vertebro- og kyphoplastik: Et stigende problem er hvirvelsammenfald grundet osteoporose (knogleskørhed). Det giver en foroverbøjet gang og ofte mange smerter.
• Klik her og læs mere om rygoperationer og rygsøjlekirurgi >> 

Rygsøjlens anatomi

Rygsøjlen er opbygget af 24 hvirvelknogler og mellemliggende båndskiver. En båndskive kaldes en diskus, i flertal disci, der fungerer som ”støddæmp-ere”. Den yderste ring af disse båndskiver består af relativt fast bindevæv, der omgiver en mere blød kerne. Rygsøjlens bageste del danner rygmarvs-kanalen og heri løber rygmarven. Fra rygmarven afgår nerver, der bl.a. forsyner muskulaturen i arme og ben med elektriske impulser, der er nødvendige for disse musklers funktion. Endvidere modtager rygmarven sanseimpulser f.eks. smerte fra arme og ben. Nerverne forsyner nogle relativt veldefinerede områder både med hensyn til muskler og følesans. Dette er baggrunden for, at man i forbindelse med under-søgelse for diskusprolaps undersøger bestemte nervereflekser og funktionen af bestemte muskel-grupper for at få et indtryk af, hvor i ryggen en evt. diskusprolaps sidder fx i halsdelen, brystdelen eller lændedelen. - Klik her og læs om slidgigt og kroniske rygsmerter >>