Kan en kikkertundersøgelse (endoskopi) opdage sygdomme i mave tarm systemet?

Mange gange dagligt mindes vi om den 6-8 meter lange fordøjelseskanal, når den sender signaler til os: maven rumler, munden løber i vand, man går på toilettet, får et surt opstød osv. Fordøjelseskanalen er opbygget som et langt rør. Fra munden passerer føden gennem svælget og spiserøret til mavesækken. Ved hjælp af en kikkertundersøgelse, også kaldet en skopi, kan man undersøge flere organer gennem kroppens naturlige åbninger, hvor man har mulighed for at se indersiden af forskellige hulrum i kroppen. Det drejer sig om blæren, spiserøret, mavesækken, tarmen og leddene. Under indgrebet har man mulighed for at stille diagnoser og tage vævsprøver (biopsier), og nogle gange kan man med det samme behandle de tilstande, man finder. Kikkertundersøgelse kan bruges til at undersøge mange forskellige sygdomme. Kikkertoperation foregår oftest ambulant eller med en enkelt dags indlæggelse.

Undersøgelse og behandling mave-tarm systemet

Ved mistanke om sygdomme i mave-tarm systemet vil lægen typisk tilbyde et fuldt undersøgelsesprogram, der omfatter kikkertundersøgelser, blodprøver, ultralydsskanning, CT-og MR-skanning m.m. Ved mistanke om sygdom vil det også være muligt, at få en såkaldt "second opinion" af beslutninger om behandling eller ikke-behandling foretaget andre steder.

• Sygdomme i spiserør og mavesæk fx Syretilbageløb i spiserøret, halsbrand (gastro-øsofagealt refluxsyndrom), mavesår (ulcus), mavekatar (gastritis), spiserørsbrok (hiatus-hernie) og mistanke om svulster i spiserør el. mavesæk
• Sygdomme i tarmene fx Glutenintolerans (cøliaki), laktoseintolerans, irritabel tyktarm, crohn's sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)

Om kikkertundersøgelser

Kikkertundersøgelser foretages med ”slanger og rør”, der oftest er bløde og bøjelige. Ved blære- og ledundersøgelser er røret stift, mens det ved under-søgelser i mavetarmkanalen er bøjeligt. For enden af røret sidder et lille kamera, som er koblet til en monitor. Her kan lægen følge med i, hvor langt man er nået og hvad man finder. Man kan opdage svulster i mavesæk, spiserør, tarme, blære, lunger og luftveje. På røret er også koblet små instrumenter, der gør at man kan operere gennem de tynde slanger og rør, tage vævsprøver samt fjerne små knuder. Undersøgelsen foregår på en sådan måde, at den kun giver lidt ubehag. Man kan lokalbedøve med cremer eller spray, ligesom man kan få lidt beroligende medicin. En kikkertundersøgelse varer fra 5 til 30 minutter, afhængig af længden af tarm som skal gennemgås.

Mave-tarm-sygdomme eller bare vrøvl med maven?

En af de hyppigste sygdomme i mave-tarm systemet er mavesår, som kan opstå i mavesækken og i tolvfingertarmen. Den typiske årsag til mavesår er bakterien "Helicobacter pylori". En anden hyppig lidelse er halsbrand og sure opstød, som skyldes, at indhold fra mavesækken kommer op i spiserøret. Når mavesyren kommer op i spiserøret, kaldes det for refluks. Her fås syreneutraliserende tabletter/mixtur fx Samarin som ofte dæmper symptomerne på få minutter. - Colitis ulcerosa, eller 'blødende tyktarmsbetændelse’, er en sygdom, som angriber tyktarmens slimhinde, hvilket giver sår og blødninger. Morbus Crohn er en lignende sygdom, som kan angribe hele mave-tarmkanalen, hvor der på grund af betændelse kan opstå rifter og sår og senere ardannelse, som kan betyde forsnævringer i tarmen. - Hvis man har vrøvl med maven, skal man henvende sig til egen læge. I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at vurdere og behandle mavesymptomer uden større undersøgelser. Men er der mistanke om fx mavesår, vil lægen sikkert foreslå en undersøgelse af mavesækkens indre. Det sker så ved gastroskopi enten hos en speciallæge eller ambulant på et hospital.