Fertilitetsbehandling. Om kunstig befrugtning, barnløshed, reagensglasbefrugtning og priser IVF

Når der tales om kunstig befrugtning, mener de fleste reagensglasbefrugtning (IVF-behandling). Metoden bruges, hvis en kvinde ikke kan blive gravid ad naturlig vej. Det kan være, fordi kvindens ægløsning ikke er regelmæssig, eller fordi kvaliteten af mandens sæd ikke er god nok. Det kan også være, at sæden og ægget ikke kan samarbejde om befrugtningen, ikke kommer i nærheden af hinanden eller at fosterudviklingen i livmoderen standser. Mange tror, at det er let at blive gravid. Derfor kan det komme som en overraskelse, når graviditeten lader vente på sig, efter at man er holdt op med at beskytte sig. Sandheden er, at det som regel tager lang tid, før prøven er positiv. For 80 pct. lykkes det inden for et år og koster i privat regi typisk mellem 20.000 og 50.000 kr. afhængig af type behandling og antal gennemførte behandlinger.

Igen gratis fertilitetsbehandling i offentligt regi

Medvirkning fra 2012 fjernes brugerbetaling igen for kunstig befrugtning (den 1. januar 2011 blev der indført egenbetaling på kunstig befrugtning). Det vil sige at de tre første behandlingsforsøg til det første barn i offentlig regi igen er gratis. Det vil sige at et par eller den enlige kvinde kan få tilbudt op til tre behandlinger med udtagne og befrugtede æg (IVF/ICSI-behandlinger). Samtidig ændres tilskuddet til fertilitetsmedicin, der nedsættes til cirka 3.500 kroner. Det bliver ligeledes gratis at blive såvel steriliseret som at få refertilisation - altså at få en operation, så man igen kan få børn, hvis man skulle fortryde, at man er blevet steriliseret. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - im.dk

Prognose ved reagensglasbefrugtning (IVF)

Desværre kan man ikke være sikker på at få et barn ved kunstig befrugtning. Men i de fleste tilfælde er mulighederne ganske gode. Erfaringer viser at et par, hvor kvinden er under 40 år vil have omkring 25-30% chance for at opnå fødsel af et barn efter én reagensglasbehandling. Efter tre behandlinger er den sam-lede chance omkring 65-70%, men principielt er der ingen fast grænse for hvor mange gange man kan man få lavet reagensglasbehandling. De første 3-4 gange er chancen for at blive gravid praktisktaget lige stor hver gang. Herefter falder graviditetschancen noget. Behandlings-forløbet består af faserne: 1 Hormonbehandling - 2 Ultralydsskanning - 3 Ægudtagning - 4 Befrugtning - 5 Ægoplœgning - 6 Tiden efter œgoplœgningen.

Er det nødvendigt med hormonbehandling?

Hormonbehandling bedrer i de fleste tilfælde chancen for at opnå graviditet, men er ikke et ”must”. Reagensglasbehandling kan gennemføres i ”spontan cyklus”, det vil sige i kvindens egen cyklus. Så udvikles der normalt kun ét æg, og det giver en vis risiko for, at der ikke kan udhentes et æg ved ægudtagningen, eller at ægget ikke befrugtes eller deler sig. Hvis der gives hormonbehandling er der større sikkerhed for, at der opnås æg ved ægudtagningen og for at der er et eller flere æg der befrugtes og deler sig.

Hvornår vides om en behandling har ført til graviditet

Ved reagensglasbehandling tages typisk 17 dage efter ægløsningssprøjten en blodprøve. Blodprøven undersøges for graviditetshormon (hCG). Oftest ud-leveres ved inseminationsbehandling også en graviditetstest til 'hjemmebrug', hvor det med nogle dråber urin kan undersøges, om kvinden er blevet gravid. Denne prøve kan foretages 14 dage efter inseminationen. HVOR MANGE FÅR TVILLINGER? Omkring 20% af dem der bliver gravide ved reagensglasbehandling og hvor der er lagt to befrugtede æg op får tvillinger. Muligheden for at blive gravid med tvillinger nedsættes i sagens natur væsentligt, hvis der kun lægges ét embryon tilbage i livmoderen. Samtidig nedsættes graviditetschancen dog. Ved inseminationsbehandling med hormonstimulation er det omkring 10% af dem der bliver gravide, der får tvillinger. For kvinder, der bliver gravide som følge af samleje er det cirka 2% af alle graviditeter, der fører til tvillinger.

Ægløsningen kan fastslås

Ægløsningen kan fastslås med meget stor sikkerhed. Kvinder, der går til IVF-behandling, får frugt-barhedshormonet målt i en blodprøve. Desuden bliver de undersøgt med ultralyd. Et ultralyds-apparat, der anvendes i skeden, kan få billeder af æggestokkene frem på skærm. Hvis undersøgel-sestidspunktet er timet godt, kan selve ægløsningen reelt følges, idet den sker.

Aldersgrænse for kunstig befrugtning (assisteret befrugtning)

Ifølge lovgivningen må der ikke foretages fertilitetsbehandling hvis kvinden er fyldt 46 år. Der er ingen aldersgrænse for manden. De offentlige fertilitetsklinikker behandler ikke par hvor kvinden er fyldt 40 år. Befolkningsundersøgelser viser at eksempelvis en 36-årig kvindes evne til at få børn kun er halvt så god som den er hos kvinder på 20 år. For kvinder på ca. 39 år er chancen yderligere halveret i forhold til de 36-årige.

Officielle tal for fertilitetsbehandlinger

I dag undfanges 7,2 pct. af en dansk børneårgang kunstigt, viser de seneste tal fra Dansk Fertilitetsselskab, men i fremtiden kan andelen blive så stor som 15-20 pct., mener eksperter. Siden den 1. januar 1994 har alle læger på Danmarks private/offentlige fertilitetsklinikker (frugtbarheds-klinikker) haft pligt til at indberette deres aktiviteter til Sundhedsstyrelsens IVF-register. De nyeste tal viser, at der påbegyndes ca. 10.000 IVF-behandlinger pr. år. De første tal fra registret blev offentlig-gjort i april 1998. Tallene findes år for år i publikationen "Nye tal fra Sundhedsstyrelsen". IVF-registe-ret indeholder oplysninger om alle behandlinger foretaget på såvel offentlige som private fertilitets-klinikker. Man kan for eksempel se, om behandlingen resulterede i en graviditet, og om graviditeten afsluttedes med abort, dødfødsel eller fødsel.

Udredning af årsag til barnløshed

Årsagen til barnløshed findes både hos kvinden og hos manden. I nogle tilfælde vil det ikke lykkes at finde årsagen, men for at en behandling kan blive succesfuld, er det vigtigt, at der foretages en grundig udredning. Typisk udredningsprogram for kvinden: Podning for chlamydia. Celleprøve fra livmoderhalsen. Undersøgelse af livmoderhulrummet og æggelederne ved ultralydscanning med kontrast. Blodprøve til hormonanalyse. Blodprøve til test for infektion. Typisk udredningsprogram 
for manden: Sædprøve. Blodprøve til test for infektion. - Klik her om Klamydia og nedsat fertilitet >>

Sædkvalitet og mandlig infertilitet

Generelt ser det ud til at sædkvaliteten er dalende – for blot 15 år siden var det normalt, at der var mere end 40 mio. sædceller per ml. Da der er færre nu, der opfylder dette krav anses en sædprøve med flere end 20 mio. sædceller per ml som værende normal. Selv om kun en sædcelle bruges til befrugtning af ét æg, viser antallet af sædceller sig at have stor relation til befrugtningsevnen. Mænd med mange sædceller (>40 mio. sædceller/ml) har større chance for at befrugte deres partner end mænd med færre sædceller. Årsagerne til dette kendes ikke, men visse faktorer i miljøet menes at have en reducerende effekt. Det ser ud til at tobaksrygning er en af de faktorer, der kan forringe sædkvaliteten. Feber, sygdom og visse former for medicin vides også at forringe sædkvaliteten, nogle gange blot midlertidigt. En sædprøve kan analysere mandens befrugtningsevne ved bedømmelse af antal sædceller og bevægelighed.