Gynækologi. Om fertilitetsbehandling, kunstig befrugtning
og sterilisation og problemer med underlivet

Mange kvinder oplever på et tidspunkt i tilværelsen forringet livskvalitet grundet problemer med underlivet. Det kan være i form af smerter, blødningsforstyrrelser, ufrivillig vandladning, tyngdefor-nemmelse eller andre gener i underlivet. I dag er det muligt effektivt at behandle mange af disse symptomer. Undersøgelse og behandling kan foretages ambulant og vil typisk bestå af såvel en gynækologisk undersøgelse som ultralydsundersøgelse. Samtidig kan mange operationer udføres
med kikkertmetoden.

GYNÆKOLOGISK UNDERSØGELSE

Undersøgelsen foregår på et såkaldt gynækologisk leje. En undersøgelsesbriks er forsynet med bøjler til knæhaser eller fødder, hvor kvinden sætter sig op på briksen med enden ved kanten. Læner sig bagover og løfter benene op i bøjlerne. Lægen har nu fri adgang til at mærke og se efter på en måde, der er mest praktisk for begge parter. Den almindelige underlivsundersøgelse består af to dele: lægen kigger op i skeden ved hjælp af et såkaldt spekel og lægen føler med to fingre op i skeden. Først ser og føler lægen udvendig for at bemærke, om der er forandring-er omkring kønslæberne og de tre åbninger; urinrørsåbningen, skedeåbningen og endetarmen. Det varer et kort øjeblik. Årsagen til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse kan være mange. Måske unge kvinder oplever måske deres første underlivsundersøgelse i forbindelse med rådgivning om prævention. Eller hvis kvinden har blødnings-forstyrrelser, svie, kløe eller andre problemer. Eller ved smerter eller mistanke om svulst. Eller ved celleprøvetagning. Eller hvis der skal laves podninger for bakterier i livmoderhalsen (klamydia). Eller undersøgelsen er et rutinetjek for at se, om alt er i orden. - Klik og læs mere i brevkassen >>

UDSKRABNING

Med en gynækologisk udskrabning undersøger man, om der er sygelige forandringer i livmoderhulens slimhinde. En udskrabning foretages normalt i lokalbedøvelse i forbindelse med den gynækologiske undersøgelse. Det kan dog i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at udføre udskrabningen i fuld bedøvelse, hvis du f.eks. har en meget snæver livmoderhals eller hvis der samtidig skal fjernes en polyp. Hvis dit blødningsmønster ændrer sig, kan det enten skyldes hormonforstyrrelser eller en godartet eller ondartet lidelse på livmoderhalsen eller inde i selve livmoderhulen. For at kunne stille en korrekt diagnose bliver gynækologen nødt til at foretage en udskrabning for at undersøge slimhinden nærmere ved en mikroskopiundersøgelse. Derfor sker det jævnligt, at kvinder med blødningsfor-styrrelser får foretaget en udskrabning. Gælder især ældre kvinder, som begynder at bløde igen efter overgangs-alderen, også kaldet den postmenopausale blødning. - Klik og læs mere i brevkassen >>

FERTILITETSBEHANDLING, KUNSTIG BEFRUGTNING

Når der tales om kunstig befrugtning, mener de fleste reagensglasbefrugtning (IVF-behandling). Metoden bruges, hvis en kvinde ikke kan blive gravid ad naturlig vej. Det kan være, fordi kvindens ægløsning ikke er regelmæssig, eller fordi kvaliteten af mandens sæd ikke er god nok. Det kan også være, at sæden og ægget ikke kan samarbejde om befrugtningen, ikke kommer i nærheden af hinanden eller at fosterudviklingen i livmoderen standser. Mange tror, at det er let at blive gravid. Derfor kan det komme som en overraskelse, når graviditeten lader vente på sig, efter at man er holdt op med at beskytte sig. Sandheden er, at det som regel tager lang tid, før prøven er positiv. For 80 pct. lykkes det inden for et år og koster i privat regi typisk mellem 20.000 og 50.000 kr. i privat regi afhængig af type behandling og antal gennemførte behandlinger. Fra januar 2012 er kunstig befrugtning igen gratis i det offentlige sygehusvæsen. - Klik og læs mere i brevkassen >>

STERILISATION

Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Op mod 5.000 danske kvinder benytter sig af denne mulighed som præventionsform, men man skal dog gøre dig klart, at hvis man senere i livet fortryder, er der ikke nogen garantier for, at passagen gennem æggelederne kan genskabes, så det er muligt at blive gravid igen. Kun hver anden af disse operationer (Refertilisation) lykkes så godt, at graviditet kan opnås. Risikoen for graviditet uden for livmoderen vil også være forøget på grund af arvæv i æggelederne efter indgrebene. Derfor skal man tænke dig godt om. Det er også vigtigt at huske på, at sterilisation beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.

Overvejelser før sterilisation

Sterilisation er i modsætning til andre svangerskabsforebyggende metoder at betragte som en definitiv beslutning om ikke senere i livet at få børn. I et fast parforhold kan sterilisation af enten manden eller kvinden komme til overvejelse, når familien mener, den har nået sin endelige størrelse – specielt hvis der stadig er lang tid tilbage af kvindens reproduktive periode. Selv om sterilisation er et personligt valg, påhviler der den læge, som medvirker ved anmodning om sterilisation, en væsentlig rådgivningsopgave, således at den endelige beslutning først bliver taget, når alle – også individuelle – aspekter er grundigt belyst. Men hverken hos kvinden eller manden har sterilisation indflydelse på hormonerne. Produktion af østrogen og progesteron fortsætter uændret. Dvs. at menstruationscyklus således bør fortsætte upåvirket. Fra januar 2012 er sterilisation igen gratis i det offentlige sygehusvæsen. - Klik og læs mere i brevkassen >>

Selve indgrebet

Selve indgrebet foregår som regel i fuld bedøvelse ved en kikkertoperation. Et laparoskop, som indføres gennem en lille åbning i navlen. Gennem dette foretages overbrænding af æggelederne. Man møder fastende på operationsdagen til almindelig undersøgelse og herefter operation. Man kan tage hjem senere samme dag med ledsagelse. Efter indgrebet kan der være trykken i mellemgulvet og i skulderen, specielt højre. Der kan desuden være lette underlivssmerter de første par dage, som kan behandles med almindelige smertestillende tabletter. Sikkerheden mod graviditet er over 99%. Et par dages sygefravær fra arbejde vil almindeligvis være nok.

Refertilisation, hvis man fortryder

Kan man fortryde? Ja - og det er der faktisk en hel del, der gør. Ændringer i ens livssituation kan betyde, at man fortryder, at man på et tidspunkt blev steriliseret. Det er muligt ved hjælp af en kikkertoperation at genskabe passagen gennem æggelederne, men der ikke nogen garantier for, at kvinden kan blive gravid igen, idet kun hver anden af disse opera-tioner lykkes så godt, at graviditet kan opnås. Chancerne for graviditet afhænger dels af kvindes alder og dels af forholdene omkring æggelederne. I stedet for refertilisation, hvor passagen gennem æggelederne forsøges genskabt ved operation, kan graviditet opnås ved kunstig befrugtning (In Vitro Fertilisation, IVF). IVF er også en mulighed ved mislykket refertilisation. Fra januar 2012 er refertilisation igen gratis i det offentlige sygehusvæsen. - Klik her og læs mere i brevkassen >>

NEDSUNKEN LIVMODER

Ved nedsynkning af underlivet buler tarmen eller blæren ind i skeden på grund af svaghed i skedevæggen. Livmoderen kan samtidig være nedsunket. Operationen udføres i fuld bedøvelse eller i "rygmarvsbedøvelse" og varer ½-2 timer, afhængig af operationstype. Operationen foregår "nedefra" gennem skeden. Lægen fjerner noget af skedeslimhinden, og skedevæggen forstærkes med tråd, der opløses af sig selv. Derved holdes tarm og blære på plads. Til sidst lægger lægen en gazestrimmel i skeden og et kateter i blæren. Gazestrimmel, kateter og dræn kan normalt fjernes dagen efter operation. For at undgå at nedsynkning opstår igen, er det vigtigt at foretage bækkenbundsøvelser dagligt, at undgå tunge løft samt at holde afføringen i orden. Man vil få instruktion i knibeøvelser og øvelser, der styrker bækkenbunden. Øvelser, der dog først må påbegyndes efter 6 uger. Østrogen-behandling evt. som stikpiller eller creme kan også være gavnlig.

Fjernelse af livmoder

Hvis livmoderen er nedsunket, kan det være en fordel at fjerne et stykke af livmoderhalsen eller hele livmoderen samtidig. Af og til kan det først afgøres under operationen, om der skal fjernes noget af livmoderen. Man kan regne med at blive udskrevet efter 2-3 dage. Sygemelding er normalt 4-8 uger afhængig af operationsform, alder og arbejde. I løbet af de første 6 uger kan man gradvis genoptage de hjemlige aktiviteter og leve, som man plejer, inklusive påbegyndelse af seksuelt samliv, hvilket kan gøre lidt ondt de første par gange. Det er dog vigtigt ikke at udskyde genoptagelsen af samlivet for længe, da skeden derved kan forsnævres grundet ardannelse. Er skeden øm og tør, kan anvendes jordnødolie eller explorationscreme (fås på apoteket i håndkøb). Undgå karbad og havbad de første 6 uger til såret i skeden er lægt. Det er normalt med udflåd eller svag blødning i et par uger efter operationen. Trådene, der sys med, forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger. Undgå tunge løft og kraftige bevægelser (sport) og cykling de første 6 uger.