Håndkirurgi. Om springfingre, operation og 
håndens anatomi

Springfinger er, at fingrene sætter sig fast i bøjet stilling, og senere retter sig ud igen under et hørligt og ofte smertefuldt smæld, hvilket skyldes, at fingrenes bøjesener har for lidt plads i seneskederne. Det vides ikke, hvorfor fænomenet opstår. Håndkirurgien behandler lidelser lokaliseret i underarme, håndled og hænder. De hyppigste indgreb foretages for springfingre, kuskehånd, seneknuder, indeklemt nerve i håndleddet (karpaltunnelsyndrom) og slidgigt i tommelfingeren. Endvidere kan udføres indsættelse af kunstige hånd- og fingerled som alternativ til en ’stivgøring’. Andre årsager til smerter og stivhed i hænderne er bl.a. slidgigt eller leddegigt.

Springfinger - digitus saltans syndrom

Fingeren "springer" når ujævnheder på senen skal passere ind og ud af sene-skeden. Bøjesenerne til fingrene, der løber fra fingrenes grundled og ud til yderleddene er omsluttet af seneskeder. Seneskederne sikrer, at senerne følger knoglerne i fingrene - også når fingrene bøjes. Hvis der opstår en lille fortykkelse på senen, er der ikke længere plads til senen inde i seneskeden, og senen kan komme i klemme, når fingeren bevæges. Ofte er det svært at bøje og strække fingeren. Når fingeren rettes ud, sidder bøjesenen fast et øjeblik, indtil mu-skelkraften bliver stor nok til at overvinde hindringen i seneskeden. Der lyder et lille smæld, og fingeren rettes pludselig ud. Derfor kaldes tilstanden for "springfinger".

Årsager og symptomer på 'springfinger'

Symptomerne på springfinger er, at fingeren springer tilbage og kan låse sig fast. Derudover kan der komme smerter. Årsagen til udvikling af ”springfinger” er oftest ukendt, men kan ses i forbindelse med blandt andet sukkersyge. Sygdommen er relativt almindelig. Den opstår i alle aldersgrupper og oftest uden ydre årsag. Sukkersygepatienter kan udvikle tilstanden i mange fingre, hvilket kan nødvendiggøre flere operationer. Patienterne klager over ømhed ved fingerens grundled og smerter, når fingeren bøjes. Når fingeren bevæges, kan man og-så høre den meget karakteristiske klikkende lyd, når senen passerer gennem seneskeden. Undertiden kan man føle en knudedannelse på bøje-senen i håndfladen lige ved bøjefuren. Har symptomerne stået på i flere uger, er en operation oftest nødvendig.

Operation for springfinger

Formålet med operationen er at fjerne smerter og springtendens af fingeren. Operationen består i at gennemskære en kort tunnel ved bøjesenen, og derved give plads til knuden. Tunnelen kan godt undværes. Operationen udføres am-bulant i lokalbedøvelse og varer ca. 10-15 min. Lægen anlægger en lokalbe-døvelse i hulhånden. For at mindske blødning fra operationsåret, bliver operationen udført i blodtomhed. Du får en manchet om overarmen, som er pustet op under operationen. Lægen lægger et ca. 3 cm langt snit i hulhånden og gennemskærer den stramme seneskede. Huden bliver syet sammen og der bliver anlagt en forbinding. Det første døgn skal hånden holdes højt, helst over hjerteniveau. Som ved alle operationer er der en lille risiko for infektion, blødning eller årebetændelse, ligesom der også er en lille risiko for at beskadige andre strukturer i hånden. Du må bruge hånden så meget som "den vil være med til".

Efter operation af 'springfingeren'

Betændelse kan forekomme efter alle operationer, men er relativ sjælden efter operation for ’springfinger’. Enkelte patienter får beskadiget en følenerve eller får en blodansamling i hånden. Operationssåret lukkes med tråde, der fjernes af egen læge 2 uger efter operation. De første 2 dage efter operation har man en stor forbinding på hånden, hvorefter forbindingen erstattes med plastre. Ved smerter kan tages Panodil el. lignende som smertestillende. Man må forvente at være sygemeldt 1-2 uger afhængig af, hvor tungt et arbejde man har.

Hånden og håndleddets funktion og anatomi

Hænderne består af mange små knogler. Hver hånd har 27 knogler. Selve hånd-leddet er et komplekst led bestående af underarmsknoglen, spolebenet og 8 håndrodsknogler. Ved hjælp af mange små ledbånd er håndrodsknoglerne stramt forbundet med hinanden. De 4 yderste håndrodsknogler er via et rodled forbundet med de 5 mellemhåndsknogler, der danner overgangen til finger-knoglerne. Der er i alt 14 fingerknogler. De fordeler sig på 4 fingre med hver 
3 knogler og tommelfingeren med 2 knogler. Mellemhåndsknogler og fingerknogler er forbundet via grundled, mellemled og yderled. I tommel-fingeren dog kun grund- og yderled. Udover knoglerne indeholder hånden/håndleddet en række sener, som bøjer og strækker fingrene, mange ledbånd, som forbinder og støtter hånd- og fingerleddene samt mange fine små blodkar og nerver. Endvidere har hånd og fingre flere små muskelgrupper. På over- og undersiden af håndleddet findes en række små kanaler, hvor sener, blodkar og nerver passerer fra underarmen til hånden. På undersiden af håndleddet kaldes denne kanal for karpaltunnellen. På oversiden ses samme princip, blot løber her andre sener, kar og nerver. Muskelsenerne omkring håndleddet er omgivet af seneskeder.