Idrætsskader. Om kikkertoperation, 
ultralydsscanning, blokade og behandling af skader

Idrætsudfoldelse kan, udover at styrke kroppen, til tider også være en belastning. Forkert træning el-ler overtræning øger risikoen for skader på muskler, led og knogler. Hyppigste er: forstuvning, fiber-sprængning, ledbåndsskader, ledskred og knoglebrud. Idrætslæger anvender ofte ultralydsscanning til både diagnostik og behandling af sportsskader, ligesom operationer i led og knogler udføres ambulant under anvendelse af de nyeste teknikker, fx skulderoperationer, albue, menisk, korsbåndsoperationer, ankelskader, håndkirurgi m.m.

KIKKERTOPERATION

Ved lidelser i eksempelvis knæleddet vil det ofte være nødvendigt at gen-nemføre en kikkertundersøgelse (artroskopi), hvor man ved en mindre operation indfører en smal kikkert på få millimeter i diameter, ind i et af kroppens led, oftest knæleddet. Ved hjælp af artroskopet kan man inspicere leddets indre og se, hvordan ledbånd, menisker, ledkapsler og brusk ser ud. Hvis der påvises beskadigelser, som kan behandles kan man ved artroskopien ofte operere evt. skader med det samme. Eksempelvis fjernelse af beskadiget menisk, syning af menisk, fjernelse af irriteret slimhinde eller slimhindefold, fjernelse af mus eller tilsvarende. Artroskopi er den mest pålidelige metode til at undersøge knæleddets sygdomme og skader. Artroskopi er således betydeligt sikrere end både røntgen, kontrastrøntgen, CT-skanning og magnetkamera undersøgelser.- Klik og læs mere i brevkassen >>

MENISKEN

Menisken, der er en bruskskive liggende som to halvmåner i hver side mellem lårbensknoglen og skinnebenet, kan også være beskadiget. Man kan have pådraget sig en revne i menisken eller revet en del af den løs fra dens til-hæftning. Ved en sådan type skade vil man i efterforløbet ofte have problemer med låsningstendens i knæet, dvs. at knæet sætter sig fast i en bestemt stilling. Dette er meget smertefuldt og nogle må 'knække' knæet på plads for at få det i bevægelse igen. Det kan også give en smæld i knæet under bevægelse, som om der lige er "et punkt" man skal over for at kunne udføre bevægelsen. Ved udtalt skade på menisken kan man under en kikkertoperation "lappe" menisken med en såkaldt "pil". Læge og fysioterapeut kan lave en række test af knæet, som kan give en idé om hvilke strukturer der måtte være beskadiget, men en scanning eller kikkertundersøgelse kan være nødvendig for at slå dette helt fast. Behandlingen omfatter i tvivlstilfælde aflastning og genoptræning af knæet. Hvis generne ikke langsomt svinder, hvis der er aflåsningstilfælde eller hvis det er oplagt, at menisklæsionen er stor f.eks. vurderet ved ultralydscanning, må man overveje operation. Det vil i enkelte tilfælde være muligt at sætte en delvist afrevet menisk fast igen i forbindelse med kikkertoperation. Ved operationen forsøger man at sy det afrevne meniskstykke fast, hvilket vil kræve en betydelig længere genoptrænings-periode, men formentlig på lang sigt nedsætte risikoen for slidgigtforandringer i knæet. Sædvanligvis fjernes den afrevne del af menisken. I sjældne tilfælde fjerne hele menisken. - Klik og læs mere i brevkassen >>

BLOKADE - INJEKTION

Man kan blandt andet få blokade lagt i skulder, knæ, hofte, albue, ankel og omkring sener. Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal-bedøvelse sker for at dæmpe irritation i og omkring væv. I de tilfælde, hvor det er vigtigt for behandlingen, bliver blokaden anlagt som en præcisionsblokade vejledt af ultralyd. Blokaden består af 1-2 ml. Depromedrol, eller 1 ml. binyrebarkhormon + lokalbedøvelse. Ofte er blokaden en hjælp i diagnostikken og planlægningen af det videre forløb. Virkningen af lokalbedøvelsen svinder efter ca. 6 timer. Binyrebarkhormonets virkning indtræder ofte først efter 1-2 døgn og kan va-re op til 6 uger. Hormonet virker ved at dæmpe irritationen (overbe-lastningsbetændelsen) og blødgøre arvæv. Da hormonet også påvirker senerne, må der kun gives 4 injektioner i alt inden for ét år for ikke at svække sener og væv uhensigtsmæssigt. Effekten af blokaden kan være svær at forudsige. Hvis den hjælper, men generne kommer igen, typisk efter 3-4 uger kan man lægge yderligere blokader. I nogen tilfælde er én blokade nok. I andre tilfælde hjælper det slet ikke eller hjælper kun kortvarigt. Det bør understreges, at blokader sjældent kan stå alene, men skal følges op af tilpasninger i træningen. - Klik og læs mere i brevkassen >>

OVERBELASTNING

Denne type skader viser sig ofte langsomt. Dvs. smerterne kommer periodevis i mindre intervaller i starten senere længere intervaller. De kan provokeres ved særlige aktiviteter, f.eks. løb, trappegang eller lign. For at sætte den rette diagnose er det vigtigt at du kan beskrive smerterne og give et billede på hvordan smerterne provokeres. Der kan tages billede af knæet enten ved røntgen eller scanning, som kan bekræfte eller afkræfte en diagnose. Typiske skader af denne karakter er slidgigt i knæet, altså slidtage på ledbrusken og i særlig slem grad også på knoglevævet. Den firehovede knæstrækker er, som navnet fortæller, den muskel der strækker knæet, og musklen er delt op i fire muskelhoveder. Ved asymmetri i funktionen af disse 4 muskler f.eks. hvis musklerne ude på siden af lårbenet og knæet er stærkere end dem på indersiden, kan man pådrage sig et slid på knæskallens bagside. Diagnosen hedder condromallacia og ses hyppigt hos unge piger Smerterne lokaliseres foran på knæet og fremtræder både i hvile og under aktivitet. Her er det vigtigt først at få genoptrænet lårmusklen symmetrisk ved at gøre musklen på indersiden stærkere. Er der opstået slidtage bag på knæskallen gør man sjældent noget ved det, men er der et meget skævt træk i knæskallen, kan man foretage en operation, som bevirker at musklens trækretning på knæskallen bliver mindre belastende for denne. Har du haft ondt i knæet over en længere periode, kan det være en god ide at konsultere egen læge, der vil vurdere omfanget og evt. henvise til en fysioterapeut. - Klik og læs mere i brevkassen >>

CHOCKBØLGEBEHANDLING (ESWT)

Chockbølgeterapi, Extracorporeal Shock Wave Therapy (ESWT), har i en år-række været anvendt i udlandet, og adskillige udenlandske studier har vist lovende resultater. Behandlingsformen er forholdsvis ny i Danmark, men flere og flere klinikker tilbyder chokbølgebehandling, som supplement til traditionel fysioterapi. Chokbølgeterapi anvendes til fx: Tennisalbue, golfalbue og musearm, Forkalkninger i skulderled og frossen skulder, Hælespore plantar fascitis, Achillessene tendinose, Løberknæ og springknæ og andre kroniske vævs- & senelidelser. Hyppige lidelser i bevægeapparatet, der har vist sig at være modtagelige overfor chokbølgeterapi (ESWT). De fleste af disse kan behandles med traditionel fysioterapi, men i mange tilfælde har behandlingen ikke til-strækkelig effekt, hvorfor tilstandene bliver kroniske. Og her kan me-toden i en række situationer erstatte kirurgiske indgreb. Et typisk forløb består af 3 til 5 be-handlinger, hver af 5-10 minutters varighed. - Klik og læs mere i brevkassen >>

UNDGÅ SPORTSSKADER

Varm grundigt op: begynd altid med at lave en lettere version af den træningsform eller den bevæg-else, du skal i gang med. - Øg indsatsen i et rimeligt tempo: forøg ikke din træningsintensitet eller træningstid med mere en 10-15 pct. af det, du plejer. - Brug rette teknik: med forkert træningsteknik forøger man sin risiko for forstuvninger og brækkede lemmer. - Vær opmærksom på træthed: derfor hvis du begynder at føle dig træt eller øm under træningen eller kampen, er det en god ide at stoppe op eller at tage et hvil.  - Stræk ud: strækøvelser gør kroppen mere fleksibel og smidig og det i slutningen af træningen og stræk forsigtigt, ikke i ryk. - Når det gør ondt: Uanset om en skade er kronisk eller akut, skal du aldrig prøve på at 'løbe' eller 'arbejde' dig ud af smerterne. Når det gør ondt, er det kroppens signal til dig om at holde igen eller helt stoppe.