Nyhedsbrev

Indtast e-mail:

Laserbehandling. Om rynker, strækmærker og hudproblemer 
samt fjernelse af tatoveringer og uønsket hår

Kosmetisk laserbehandling har god effekt på mange forskellige former for hudproblemer. Blandt andet er laserbehandling effektiv mod ar og pigmentforandringer i huden. Laser er en ikke-kirurgisk behandlingsmetode, som benyttes til fx rynkereduktion, appelsinhud, hudforyngelse, aknear, lever-pletter, karspræninger, strækmærker, hårfjerning m.m. Laserbehandling kræver en forudgående individuel vurdering af hudens følsomhed. Om nødvendigt konsultation ved speciallæge i hudsygdomme, plastikkirurgi eller karkirurgi. Kun speciallæger i hudsygdomme må behandle med laser og det beslægtede intenst pulserende lys, IPL.

OM HÅRFJERNING

Både mænd og kvinder får foretaget hårfjerning, hvortil findes en række for-skellige metoder. For mange mennesker er uønsket hårvækst et generende problem, der ofte bruges rigtig meget tid på. Det er genetisk bestemt, hvor mange hår vi har og farven på hårene. Arvelige faktorer eller hormonale forstyrrelser kan være årsag til, at nogle får uønsket hårvækst. På kroppen er nogle hår i vækst, mens andre er i det man kalder hvilefasen. Kun få hår er i vækst ad gangen. Det er derfor ikke let at få fjernet hår fra et område med varig virkning, for man kan kun fjerne hår, der vokser, og ikke de hår, der er i hvilefasen. På arme og ben er kun ca. 20% i vækst, på hagen 70% og overlæben 65%. Det er derfor altid nødvendigt med flere behandlinger over længere tid, for at opnå et permanent resultat. Ja, ofte skal man igennem 3-4 eller måske 8-9 behandlinger.

Laserbehandling af uønskede hår

Uønskede hår kan fjernes på hele kroppen. Det være sig hårfjerning af brystet/brysterne, maven, ryggen, omkring og under navlen, underarmene, overarmene, lænden, lårene, underbenene, ballerne, vrist og tæer, armhulerne, halsen, nakken, skuldrene, kinderne, hagen, overlæben, mellem øjen-brynene samt bikinilinie, tangalinie og g-strengslinie. Inden selve behandlingen, barberes området og huden påføres en klar gel. Behandleren presser en glaskrystal let mod huden, krystallen udsender et kort lysglimt. Lyset optages af det mørke pigment i håret, omdannes til varme, som kan ødelægge hårsækken. Når hårsækken er ødelagt, vokser der ikke nye hår frem og den ønskede effekt er opnået. Behandlingen føles som små varme stik mod huden, afhængig af hvor mørk huden er og hvilket område der behandles. Bemærk: for at uønskede hår forsvinder permanent, er det en forudsætning, at alle hårsækkene er blevet behandlet, når håret er i vækst. Klik og læs mere i brevkassen >>

FJERNELSE AF TATOVERINGER

Principielt kan tatoveringer, modermærker, pletter og dimser i huden fjernes såvel kirurgisk som med laserbehandling uden at det efterlader nævneværdige ar. Laserbehandling af tatoveringer kræver typisk 5-7 behandlinger afhængigt af hvilke farver og hvor meget farve der er lagt i tatoveringen. De sorte nuancer er lettest at fjerne, mens turkis, røde, gule og grønne nuancer kan være næsten umulige at få helt væk. En hudlæge vil derfor aldrig kunne garantere at en tatovering forsvinder fuldstændig. Det gør ondt at få fjernet en tatovering med laser. Mange oplever det faktisk mere smertefuldt, end da de fik tatoveringen, så det kan være nødvendigt med lokalbedøvelse. Rigtigt mange unge har en tatovering, men mange fortryder også senere i livet deres tatoveringer, og andre vil gerne have lavet dem om. Derfor bør man tænke sig godt om før en tatovering. Klik og læs mere i brevkassen >>

AKNE, AR OG DERMATOLOGISK LASER

Dermatologisk laserbehandling har god effekt på mange forskellige former for hudproblemer. Blandt andet er laser effektiv mod ar og pigmentforandringer i huden og giver eksempelvis håb til personer som plages af acne og bumser, der ofte allerede efter første behandling vil opleve en meget betydelig reduktion. Yderligere behandling vil kunne forbedre resultatet og reducere graden af akne/bumser varigt. Imidlertid baseres dermatologisk laserbehandling på forskellige lasertyper fra det kosmetologiske til det kirurgiske. Til behandling af dybe ar efter acne vil typisk blive anvendt en CO2-laser. En behandling, der udføres enten i lokal eller fuld bedøvelse. Med CO2 laseren fjernes de yderste hudceller. Huden glattes og de gamle fibre strammes op. Med det blotte øje kan man se, at porerne mindskes, og huden strammes op, når man fører lase-ren hen over en rynket og slap hud. Laserpåvirkningen af huden bevirker, at der sker en nydannelse af hudens fine netværk af kollagenfibre. Disse er kortere end de gamle og trækker således huden sam-men, hvorved der fås en glattere og fastere overflade end før. Den nye hud vil være rød i en måned og herefter mindskes rødmen løbende over de næste tre måneder. - Klik og læs mere i brevkassen >>

OM RYNKEREDUKTION

Med alderen mister huden sin spændstighed og elasticitet hvorved der opstår rynker. Forskellige typer rynker har forskellige udtryk, nogle af dem vil vi gerne undvære og andre igen vidner om livserfaring og er med til at give ansigtet karakter. Smilerynker er charmerende mens andre rynker giver et træt eller vredt udseende, som vi gerne vil undvære. Næsten alle rynker kan enten fjernes eller reduceres kraftigt. Dog har alderen en betydning for resultatet. Man bør altid på forhånd få en lægelig vurdering af om ens rynker kan fjernes eller reduceres og hvilket resultat, der kan forventes. Der findes forskellige behandlingsmetoder til forbedring af huden, i form af rynker, strækmærker, ar, pigmenter eller blodsprængninger. Metoder til rynkereduktion, er lige fra injektion til lasere og ansigtsløft, hvorfor det er vigtigt, at søge en klinik, der råder over speciallæger som er fortrolige med de forskellige behandlingsmetoder og som kan vurdere behov og forventninger holdt op mod hvad de forskellige 'teknikker' kan opfylde. Ligeledes er det vigtigt, at klinikken kan tilbyde alle behandlinger inden for området, så den tilbudte behandling ikke afhænger af, hvilken metode der beherskes. - Klik og læs mere i brevkassen >>

Rynket hud

Rynket og kreppet hud ses hyppigt de steder i ansigtet og på kroppen, hvor huden hoved-sagligt har været i solen, fx pande kinder og overlæbe samt svarende til den dybe halsudskæring og hænder. Oftest ses samtidigt pigmenteret hud varierende fra let grumset til egentlige gammelmandspletter da denne type pigmentforandring ligeledes skyldes solen. Rynket hud kræver behandling med hudlaser af typen Fraxel eller Pixel, da metoden på én gang både behandler pigmenteringer og rynker. Der må påregnes 2 til 4 behandlinger med fire til seks ugers mellemrum. 

Klik her og søg klinikker og speciallæger som tilbyder finansiering af laserbehandling >>

TilbageTop

Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS