NYT OM KROP OG SUNDHED

Diagnosegaranti - ny garanti om diagnose inden for en måned

27. april 2012 - Regeringen lover patienter svar om diagnose inden for en måned. Men behandlingsgarantien bliver ringere. Fremover skal patienter højest vente en måned på at finde ud af, hvad de fejler. Det lover regeringen, der er i gang med at oprette diagnosecentre landet over, hvor alle speciali-sterne er samlet. I dag bliver mange patienter sendt fra den ene til den anden læge, og det kan tage måneder, inden man finder ud af, hvad man fejler - hvis man overhovedet fejler noget. Der kan dog stadigvæk godt opstå ventetid med regeringens nye system. Garantien for hurtig undersøgelse og diagnose udstedes nemlig på bekostning af behandlingsgarantien, som hidtil har sikret behandling inden for en måned. Med det nye system erstattes behandlingsgarantien af en totrins model, hvor lægen afgør, om patienten skal behandles inden fire uger eller kan vente i to måneder. Diagnosegarantien træder i kraft januar 2013. Det nye system gælder ikke for personer med en livstruende sygdom som kræft eller dårligt hjerte. Her gælder "48 timers garanti" og "akutgaranti".

Problemer med ulovlige PIP-brystimplantater

PIP-implanter blev forbudt i april 2010, men en rapport viser, at de franske myn-digheder blev advaret allerede i 1996. Implantaterne er under mistanke for at lække silikone hyppigere end andre implantater. Samtidig er den anvendt sili-kone ikke godkendt til brystimplantater. Risikoen for at PIP-implantater går i stykker er fem gange større end for andre implantater. Lægemiddelstyrelsen har meldt ud, at et antal danske kvinder har fået indopereret brystimplantatet PIP, der kommer fra den franske producent Poly Implant Prothese. Tidligere har det været diskuteret, hvorvidt der også var en øget risiko for at udvikle kræft. Men denne sammenhæng er ikke bevist. Alli-gevel har myndighederne i Frankrig, Tyskland og Tjekkiet opfordret til, at de berørte kvinder får fjernet deres implantater. Danske sundhedsmyndigheder derimod har besluttet at anbefale, at man ikke får fjernet sine implantater, med mindre der opstår problemer. Minister for sundhed og forebyggelse op-fordrer kvinder, der har fået PIP-implantat indopereret til at kontakte det sygehus eller den klinik, hvor indgrebet er foregået, eller kontakter egen læge, hvis de er utrygge eller hvis der er problemer med proteserne. Eksempelvis smerter eller lækage. Lægemiddelstyrelsen har kendskab til i alt 66 brystim-plantater fra den franske producent PIP, som kan være anvendt i Danmark. Hertil evt. PIP-implantater indopereret i udlandet. Kvinder, der mener, at de er kommet til skade i forbindelse med PIP-brystim-plantater, kan anmelde skaden til Patientforsikringen. - Klik klageadgang ved skade og erstatning >>

Hofteskandale. Advarsel om alvorlige problemer med DePuy ASR-hofteprotese

Det viser sig, at en række danske læger og myndigheder siden 2007 har over-hørt alvorlige advarsler om problemer med ASR hofteproteser fra firmaet DePuy. Problemet er bl.a. at den kunstige metalhofte går løs og udskiller små metalpartikler, der kan ødelægge væv og knogler fremgår det af udsendelsen DR Kontant fra den 24. januar 2012. Engelske læger og forskere har advaret om problemerne med protesen siden 2007. Over 600 danskere har siden 2005 fået indopereret en kunstig hofte af mærket ASR fra den amerikanske producent DePuy. Herhjemme over-ser danske læger også advarslerne, skønt de fik stor opmærksomhed i udenlandske medier, og reage-rer først, da firmaet selv trækker protesen tilbage i august 2010. Syv patienter med DePuy-hofter har allerede fået tilkendt erstatning fra Patientforsikringen for svie og smerte. Har du fået en ASR-hofte-protese fra DePuy, eller har problemer med andre metalproteser (metal til metal hofte), så bør du straks henvende dig til det sted hvor du har fået protesen isat med henblik på kontrol og evt. om-operation. Kilde: DR - Klik her klageadgang ved fejloperation og erstatning >>

Så mange skridt koster det at forkæle sig selv

En ny svensk online skridtberegner (Stegräknare.se) udregner hvad en gennemsnitsperson skal yde for at forbrænde forskellige typer af ”forkælelse” for, at der ikke skal sætte sig noget ekstra på side-benene. Her eksempler på hvor mange skridt man skal gå for at forbrænde fx:

• En pizza: 15.000 skridt svarende til ca. 11 kilometer
• 100 g flødechokolade: 13.000 skridt svarende til ca. 9 kilometer
• 100 g chips: 11.875 skridt svarende til ca. 8 kilometer
• En hamburger: 11.750 skridt svarende til ca. 7 kilometer
• En pose slik, 100 g: 9.000 skridt svarende til ca. 6 kilometer
• Café latte, 3 dl: 3.375 skridt svarende til ca. 2 kilometer
• 1 dåse Red Bull: 2.275 skridt svarende til ca. 1½ kilometer

Generelt anbefales voksne mindst 10.000 skridt om dagen, for at holde sig sunde og raske og børn
12.000 skridt om dagen. Ønskes et vægttab, skal der imidlertid mere til. Brug en skridttæller til at skabe fokus på, hvor meget du egentlig rører dig. Kilde: Stegraknare.se - Klik her og læs om vægttab >>