Ortopædkirurgi. Om operationer på skuldre, albuer, 
fødder, hofter, knæ og hele bevægeapparatet

Ortopædisk kirurgi omfatter operationer på bevægeapparatet, det vil sige skuldre, albuer, hænder, fødder, hofter, knæ, ryg, nakke, led, muskler, sener, nerver m.m. Moderne behandlingsformer og ny teknologi gør det muligt at behandle langt flere ortopædkirurgiske skader end for blot få år siden. Ikke mindst indsættelse af kunstige led i hofter, knæ og skuldre er blandt de hyppigste operationer. Nyt avanceret udstyr til kikkertoperation gør, at stadig flere operationer udføres ambulant eller under korte indlæggelser. 

ANKELLED

Alle kender til muligheden for kunstige hofte- eller knæled ved slidgigt. De færreste er dog klar over, at der i nogle tilfælde også kan indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled, hvis der er smertende slidgigt. Det har forbedret mulighederne for mange patienter, der førhen måske har måttet slå sig til tåls med indlæg i skoene eller læderkapsler. Speciallæger kan nu i langt højere grad hjælpe patienter til en smertefri tilstand med nye, avancerede kirurgiske indgreb. I en del tilfælde er det dog fortsat bedst med stivgørende operationer for at sikre smertefrihed. - Klik og læs mere i brevkassen >>

HOFTE

Hofteskålen og lårbenshovedet har en glat bruskoverflade, og når denne brusk slides ned, bliver overfladen ujævn og underliggende knogle udgør slitagefladerne. Det giver smerter. Når hverken smertestillende medicin eller træning hjælper, er sygdommen kommet så langt, at det mest sand-synligt, at en hofteoperation vil være det eneste rette for at kunne få et smertefrit led. Nu om dage anvendes som oftest en ucementeret protesetype, der er designet til at sætte ind i knoglen med direkte kontakt med og indvækst af knoglevæv. Protesen er fremstillet således, at knogleindvækst fremmes, og efter kort tid vil gro ind til protesen.

Kunstigt hofteled

Slidgigt er den mest almindelige årsag til, at der er behov for at indsætte et kunstigt hofteled. Slidgigt i hofteleddet er en almindelig lidelse, som man ikke med sikkerhed kender årsagen til. Af andre årsager kan nævnes følger efter brud i hoften, henfald af lårbenshovedet, leddegigt og følger efter lidelser i hoften som barn. Årligt udføres ca. 8000 hofteoperationer i Danmark. En operation, der giver smertelindring og funktionsbedring hos de fleste patienter. Omkring 9 ud af 10 af primærproteserne er fortsat på plads med tilfredsstillende funktion for patienterne 10 år senere. Hofteproteseoperation er et indgreb, som tager sigte på at udskifte ledhoved og hofteskål med et kunstigt led. Det vil sige at invaliderende hoftelidelser, som man før regnede med hørte alderen til, nu hører fortiden til. - Klik og læs mere i brevkassen >>

KNÆ OG KNÆLED

Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen. Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er dækket af brusk, der har til formål at nedsætte belastningen på ledfladerne.  Inde i knæleddet findes der en udvendig og en indvendig menisk i knæet. Det er 2 halvmåneformede bruskskiver, der ligger fast oven over skinnebenet. De virker som støddæmpere mellem lårbenet og underbenet. Omkring knæleddet er der en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd. Inde midt i leddet sidder korsbåndene. Der er et forreste og et bagerste korsbånd, der begge er med til at stabilisere knæleddet.

Kunstigt knæled

Et kunstigt knæled indsættes, når knæleddet er så ødelagt, at det forårsager store smerter, nedsat gangdistance og forringet bevægelighed. I begyndelsen skal man forsøge behandling med smertestillende medicin og fysioterapi, men når smerterne bliver så invaliderende, at de påvirker de daglige funktioner som beskrevet eller giver manglende nattesøvn, er det en god idé at overveje et kunstigt knæ. Der kan være flere årsager til, at et knæled ødelægges, men de hyppigste er slidgigt og leddegigt. Ved slidgigt kan foretages indsættelse af kunstige dele, enten et halvt kunstigt knæled eller et helt. Det er store operationer, der kræver indlæggelse, men samtidig fungerer kunstige knæled godt og næsten alle er fortsat fungerende efter 15 år. Klik og læs mere i brevkassen >>

Korsbånd, løst knæ 

Når knæet føles løst er du så godt som altid kommet til skade med det. Ofte vil der være tale om skade på enten forreste eller bageste korsbånd, eller skade på sideledbåndende, der kan dog også være tale om ledskred af knæskallen. - Korsbånd: Skaden kan skyldes en fuld eller delvis overrivning af ledbånd i knæet f.eks. korsbåndene. I dette tilfælde vil man i starten se hævelse i knæet og senere føle en løshed i knæet. Dvs. at man har svært ved at styre det under vægtbærende funktioner som gang, trappegang og lignende. Har man sprunget det forreste korsbånd vil man typisk have svært ved at styre knæet under trappegang ned ad trappen og har man skadet det bagerste korsbånd vil man typisk have problemer op ad trappen. Korsbåndet behøver ikke være fuldstændig sprunget for at have disse problemer. Ved en delvis læsion af ledbåndet ses også ofte løshed i knæet. I forbindelse med en korsbåndsskade, kan der også være sket en skade på ledbåndene på siderne af knæet, hvilket kan undersøges i en test af læge eller fysioterapeut. - Klik og læs mere i brevkassen >>

HÅNDKIRURGI

Bøjesenerne til fingrene, der løber fra fingrenes grundled og ud til yderleddene er omsluttet af seneskeder. Seneskederne sikrer, at senerne følger knoglerne i fingrene - også når fingrene bøjes. Hvis der opstår en lille fortykkelse på senen, er der ikke længere plads til senen inde i seneskeden, og senen kan komme i klemme, når fingeren bevæges. Ofte er det svært at bøje og strække fingeren. Når fingeren rettes ud, sidder bøjesenen fast et øjeblik, indtil muskelkraften bliver stor nok til at overvinde hindringen i seneskeden. Der lyder et lille smæld, og fingeren rettes pludselig ud. Derfor kaldes tilstanden for springfinger. Sygdommen er relativt almindelig. Den opstår i alle aldersgrupper og oftest uden ydre årsag. Patienter med sukkersyge kan udvikle tilstanden i mange fingre, hvilket kan nødvendiggøre flere operationer. Patienterne klager over ømhed ved fingerens grundled og smerter, når fingeren bøjes. Når fingeren bevæges, kan man også høre den meget karakteristiske klikkende lyd, når senen passerer gennem seneskeden. Undertiden kan man føle en knudedannelse på bøjesenen i håndfladen lige ved bøjefuren. Har symptomerne stået på i flere uger, er en operation oftest nødvendig. - Klik og læs mere i brevkassen >>

Operation springfinger

Målet for operationen er at fjerne smerter og springtendens af fingeren. Operationen består i at gennemskære en kort tunnel ved bøjesenen, og derved give plads til knuden. Tunnelen kan godt undværes. Operationen udføres ambulant. Lægen anlægger en lokalbedøvelse i hulhånden. For at mindske blødning fra operationsåret, bliver operationen udført i blodtomhed. Du får en manchet om overarmen, som er pustet op under operationen. Lægen lægger et ca. 3 cm langt snit i hulhånden og gennemskærer den stramme seneskede. Huden bliver syet sammen og der bliver anlagt en forbinding. Det første døgn skal hånden holdes højt, helst over hjerteniveau. Som ved alle operationer er der en lille risiko for infektion, blødning eller årebetændelse. Der også altid en lille risiko for at beskadige andre strukturer i hånden. Efter 14 dage skal stingene fjernes. Normalt af egen læge. Du må bruge hånden så meget som "den vil være med til". - Klik og læs mere i brevkassen >>