Rynker. Botox, filler og laser i forbindelse med ar, rynkereduktion og kreppet hud?

Med alderen mister huden sin spændstighed og elasticitet hvorved der opstår rynker. Forskellige typer rynker har forskellige udtryk, nogle af dem vil vi gerne undvære og andre igen vidner om livserfaring og er med til at give ansigtet karakter. Smilerynker er charmerende mens andre rynker giver et træt eller vredt udseende, som vi gerne vil undvære. Næsten alle rynker kan enten fjernes eller reduceres kraftigt. Dog har alderen en betydning for resultatet. Man bør altid på forhånd få en lægelig vurdering af om ens rynker kan fjernes eller reduceres og hvilket resultat, der kan forventes. Der findes mange forskellige behandlingsmetoder til forbedring af huden, i form af rynker, strækmærker, ar, pigmenter el. blodsprængninger. Metoder til 
rynkereduktion, er lige fra injektion til lasere og ansigtsløft, hvorfor det er vigtigt, at man søger en klinik, der er bemandet med speciallæger som er fortrolige med de forskellige behandlingsmetoder og som kan vurdere behov og forventninger holdt op mod hvad de forskellige 'teknikker' kan opfylde. Ligeledes er det vigtigt, at klinikken kan tilbyde alle behandlinger inden for området, så den tilbudte behandling ikke afhænger af, hvilken metode klinikken tilfældigvis behersker.

Om Botox og laser til behandling panderynker

Panderynker er dynamiske rynker, der er fremkommet ved muskelsammen-trækninger af pandemuskulaturen. Almindeligvis behandles panderynker med injektion fx Botox, der afslapper musklerne og hindrer den fortsatte foldning af huden. Hvis rynkerne er mindre kan forventes, at man ved regelmæssig Botox behandling efterhånden vil få en næsten fuldstændig udglatning af rynkerne. Er rynkerne dybere kan man benytte hudlaser af typen Fraxel eller Pixel. Laserbehandling vil kunne starte dannelsen af nyt kollagen og fjerne pigmenterne som følge af bl.a. sol. To til fire behandlinger med fire til seks ugers mellemrum må påregnes. Laser erstatter ikke injektionsbehandling, idet huden fortsat vil få rynker, hvis den konstant foldes. I sjældne tilfælde kan et pandeløft være løsningen.

Ar efter acne, bumser (acnear)

Ar efter operation - og specielt efter acne kan forværre indtrykket af hudens aldring og give huden et kreppet udseende. Samtidigt har acne-patienter ofte stor porrestørrelse, der yderligere forværre hudens udseende. Ar efter acne kan aldrig fjernes helt, men kan reduceres til et tåleligt minimum. Hvor stor en reduktion, der kan opnås er kun delvist forudsigeligt, idet den kommer an på læsioner-nes dybde og facon. Typisk vil en reduktion på 75% være opnåelig efter fem behandlinger. Forbed-ringen består dels af fladning af arret, dels i enkelte tilfælde ved en ændring af arrets farve. I sjældne tilfælde kan man benytte de såkaldte fillers fx Perlane og Aquamid til at skubbe fordybninger i arret op.

Laserbehandling smilerynker

Smilerynker el. kragetæer på siden af øjnene er ligeledes dynamiske rynker, der er fremkommet ved muskelsammentrækninger af den mimiske muskulatur omkring øjnene. Smilerynker opfattes sædvanligvis som noget positivt. I de tilfælde, hvor de er meget kraftige kan de imidlertid opfattes som hurtig ældning af huden. Almindeligvis begynder behandlingen af smilerynker med Botox, som afslapper musklerne omkring øjnene og dermed hindrer den fortsatte foldning af huden. Det er muligt at graduere behandlingen således, at man kan beholde en del af rynkerne. Dette gøres ved at give min-dre doser og placere dem de rigtige steder. Hvis rynkerne er mindre er der håb om, at man såfremt man regelmæssigt får Botox behandlingen efterhånden vil få en næsten fuldstændig udglatning af rynkerne. Såfremt rynkerne er dybere kan man også her benytte hudlaser type Fraxel eller Pixel. Laser erstatter ikke injektionsbehandling, idet huden fortsat vil få rynker.

Pigmentforandring

Pigmentforandringer skyldes hovedsageligt solbadning eller hormonpåvirkninger. Ved solskadet hud ses i begyndelsen en let grumset teint, der hos ivrige soldyrkere med sart nordiske hudtyper bliver mere og mere gusten. Ved laserbehandling kan teint genoprettes og rynker minimeres. Pigment-forandring specielt i de yngre år, skyldes hormonpåvirkning enten ved graviditet eller ved brug af 
p-piller. Tilstanden hedder melasmaog. Andre og mindre hyppige forandringer kan være pigment-pletter efter sår og brandskader eller skønhedspletter, der ikke behandles med laser, men primært fjernes kirurgisk. Ikke mindst fremtræder visse typer hudkræft som pigmentering. Det kan være svært at stille den rigtige diagnose ved visse typer hudkræft. Man bør altid konsultere en hudlæge, hvis man ønsker pigmentforandringer behandlet.

Rynket og kreppet hud

Rynket og kreppet hud ses hyppigt de steder i ansigtet og på kroppen, hvor huden hovedsaligt har været i solen, fx pande kinder og overlæbe samt svarende til den dybe halsudskæring og hænder. Oftest ses samtidigt pigmenteret hud varierende fra let grumset til egentlige gammelmands-pletter da denne type pigmentforandring ligeledes skyldes solen. Rynket hud kræver behandling med hudlaser af typen Fraxel eller Pixel, da metoden på én gang både behandler pigmenteringer og rynker. Der må påregnes to til fire behandlinger med fire til seks ugers mellemrum.

Fillers læberynker

Rynker på læberne findes dels på huden på læberne dels ned over det læberøde, slimhinden. Grænsen mellem huden og slimhinden består af en distinkt linje, Vermillion Border. Når rynkerne går hele vejen fra huden over Vermillion Border og ind i det læberøde, bliver rynkerne meget synlige og Vermillion Border takket. Samtidigt ses hyppigt, at fedtvævet i læberne svinder. Dette betyder, at læberne bliver mere stramme og runkne. Endelig kan de to folder fra næsen til overlæben, give et yderligere ældet udseende. Typisk vil behandling af læber-nes rynker begynde med injektion af permanent eller midlertidig ”filler”. En slags polyfilla, som i dette tilfælde lægges ind under slimhinden tæt ved læbe konturering. Dette vil løfte læbens position og som regel give en mere distinkt læbekant. Ved runkne læber eller ønske om mere fylde, injiceres i det læberøde. Ved injektion af fillers er der tale om rekonstruktion med en lille forstørrelse af læberne tilfølge - og ikke en klassisk læbeforstørrelse. Ved læberynker benyttes hudlaser af typen Fraxel eller Pixel. En laserbehandling, der vil starte dan-nelsen af nyt kollagen og fjerne pigmenter som følge af bl.a. sol. Behandlingerne bør fore-tages trinvist, så man kan følge med i resultaterne.

Botox, fillers og vredesrynker

Vrede rynker mellem øjenbrynene er såkaldte dynamiske rynker, der er fremkommet ved muskelsammentrækninger af den mimiske muskulatur over næsen og øjenbrynene, der efterhånden kan blive mere eller mindre permanent og give et permanent surt og vredt udseende. Også her vil vil behandlingen typiske begynde med injektion fx Botox, som afslapper musklerne og dermed hindre den fortsatte foldning af huden. Hvis rynkerne er mindre må forventes, at man ved regelmæs-sig Botox behandlingen efterhånden vil få en næsten fuldstændig udglatning af rynkerne. Er rynkerne dybere og forsvinder de ikke på tilfredsstillende vis ved injektion, kan man i tillæg benytte en ”filler”. En filler er som polyfilla med den forskel, at den sprøjtes ind under huden og dermed fylder rynken ud indefra. Filler er enten midlertidig fx Restylane eller permanent fx Aquamid. Filler erstatter ikke injektionsbehandling, idet huden fortsat vil få rynker. Også her kan man i visse tilfælde kombinere med hudlaser, der vil kunne starte dannelsen af nyt kollagen og fjerne pigmenterne som følge af bl.a. sol. Ved behandling af vrede rynker med injektion kan en sidegevinst være, at personer med spæn-dingshovedpine får en betydelig reduktion eller ligefrem slipper af med hovedpinen.

Botox, fillers og laser fritaget for moms ved hovepine, migræne, tiks o.l.

Visse kosmetiske behandlinger bl.a. Botox, peeling med hudlaser, hårfjerning og midlertidige fillers er blevet pålagt moms. Derimod, er der ikke kommet moms på fx brystoperationer, fedtsugninger og øjenlågskorrektioner. Kosmetiske behandlinger omfattes af momsfritagelse i momsloven, når behandlingerne har til formål at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssighe-der. Hidtil har sundhedsydelser været fritaget for moms, og derfor har skønhedsbehandlinger også været det, men et nyt EU-direktiv har krævet en revision af grænsen for fritagelse. Dvs. at mindre behandlinger, der anses for at være af ren kosme-tisk karakter fx IPL og laserbehandlinger af karsprængninger i huden og uønsket hårvækst, samt behandlinger med fillers som Botox, Restylane og Macrolane, der tilfører fylde til fx ansigt, læber og barm pålægges moms. - IMIDLERTID KAN BOTOX til rynkebehandling også vise sig MOMSFRITAGET nemlig i den situation, hvor en Botox behandling skyldes hovedpine, ansigtsspændinger, spændings-hovedpine, migræne, tiks, sved i ansigt, armhuler eller hænder. Det betyder, at hvis man som patient oplever hovedpine og samtidig ønsker behandlinger for rynker i fx panden, er behandlingen fritaget for moms. Kilde: SKAT Momsfritagelse af kosmetiske behandlinger

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS