Implantatbehandling. Om implantater, implantatproteser, tryklåsproteser og fastsiddende tænder (Teeth-in-an-hour) 

Et tandimplantat er en kunstig rod, der placeres der, hvor den naturlige rod har siddet. Resultatet ser ud som og føles som egne naturlige tænder og er en behandling som øger livskvaliteten. Vore tænder har ikke blot en betydning for at kunne tygge maden ordentligt, men også for at kunne tale tydeligt og give ansigtet et harmonisk udseende.

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er lavet af titanium og formet som en skrue. Implantatet sæt-tes op i kæbebenet og fungerer som en rod for den nye kunstige tand. Når implantatet er sat på plads, kan det bruges til at fastholde forskellige typer af kunstige tænder, såsom kroner, broer eller proteser. Implantatbehandling blev rigtigt udbredt i midten af 60'erne. Implantatet isættes af en kirurg, specialuddannet tandlæge. Førende dentale implantatproducenter er Straumann, Nobel Biocare (Brånemark) og Astra Tech.

Hvorfor vælge implantatbehandling?

Når man mister én, flere eller alle tænder, opstår der et ønske om eller behov for at få disse erstattet med kunstige tænder. Hertil har man gode og velprøvede metoder som broer eller proteser. Forskellige forhold kan dog gøre, at hvis man har mistet en fortand, ikke ønsker en bro, fordi den kræver, at man er nødt til at slibe på intakte nabotænder. Ældre mennesker, der længe har gået med proteser, oplever, at det bliver sværere og sværere at styre proteserne, fordi gummen skrumper. At genskabe et naturligt, æstetisk og smukt smil er mere end blot at restaurere tænderne man kan tygge og tale med; det betyder også en genskabelse og forbedring af livskvaliteten. Implantatbehandling tilbyder fastsiddende erstatninger, der er fast forankrede i kæbebenet som egne tænder.

Når man har mistet én tand eller flere tænder

Når man kun mangler en enkelt tand, vil et implantat med en krone sandsynligvis være den bedste løsning til at genvinde tyggefunktionen og det naturlige udseende. Mangler man flere tænder, vil en bro eller flere enkeltkroner være den bedste løsning til at genoprette tyggefunktion og udseende.

Når man har mistet alle tænderne

Hvis alle dine tænder mangler i over- eller undermunden, kan man enten få en hel bro, der bliver støttet af implantater, eller en hel protese, der holdes fast med implantater. En hel bro er holdt fast med mindst fem implantater og kan kun fjernes af tandlægen. En protese, der sidder fast ved hjælp af implantater, har såkaldte attachments som forbindelsesled mellem implantat og protese, og den sidder fast med mindst to implantater. Man kan selv fjerne protesen, men når den sidder i munden, er der ingen risiko for, at den går løs. Hvad, der er den bedste behandling, afhænger af den enkeltes situation og det personlige ønske. Typen og mængden af knogle og dit sammenbid vil også spille en rolle for, hvad der vil være den bedste løsning for den enkelte.

Om nye tænder på en time

Fastsiddende tænder på en time (teeth-in-an-hour) er en ny banebrydende operationsteknik, der tilbydes af enkelte implantatklinikker landet over. Ny teknologi gør det nu muligt, at tandløse på én time kan få indsat implantater og fastsiddende tænder, hvor det tidligere kunne tage op til seks måned, at få lavet en ny overmund. Ved forundersøgelserne CT-scannes (Computer Tomografi) kæberne sammen med en model af de ønskede fremtidige tænder og der frembringes et 3-dimensionelt billede af en mund og kæbeknogle. Optagelser, der bearbejdes på computer, hvor tandlægen præcis bestemmer, hvor implantaterne skal sidde for at blive placeret i god knogle. Ud fra computermodellen og ved hjælp af CAD/CAM teknik frembringes dels den færdige bro og dels en styreskinne, der placeres på patienten, så implantaterne kommer til at sidde netop der, hvor det ønskes. - Klik og se mere i brevkassen >>

På selve operationsdagen ligger styreskinne og endelig bro parat. Patienten lokalbedøves, styreskinnen placeres og fixeres og implantaterne placeres gennem små udstansede huller i tandkødet. Efter typisk 1 time er alle implantater skruet i og den endelige bro med de nye tænder er skruet fast. Metoden gør indgrebet mindre smertefuldt og mere skånsomt, og den efterfølgende tid uden større ubehag, hvorfor man kort tid efter operationen både kan spise, drikke og smile, og således vende tilbage til hverdagen med fuld livskvalitet og tænder, der fungerer med det samme. Metoden er en 15-20% dyrere end den traditionelle behandling, hvilket betyder, at en 'overmund' eller 'undermund' med den nye teknik koster i niveauet 100 til 125.000 kr.

Kan alle mennesker få isat implantater?

I princippet ja, men i praksis er der nogle begrænsninger bl.a. en nedre alders-grænse på 18 år. Væksten skal nemlig være afsluttet, inden implantater sættes i kæbebenet, idet de ikke følger med væksten. Unge mennesker, som har fået slået fortænder ud, må derfor vente med implantater, til de er fyldt 18 år. 
I mellemtiden må de gå med en lille smileprotese eller ætsbro som midlertidig erstatning for de manglende tænder. Omvendt er der ingen øvre aldersgrænse for at isat et implantat. Man kan sige, at implantater er et alternativ til broer og proteser, - og kan bruges til alt fra en enkelt tand til en hel over- og undermund. Implantater er en sikker måde at erstatte tænder på, hvad enten du har mistet en, mange eller alle dine tænder. Et tandimplantat er lavet af titanium og formet som en skrue, der sættes i kæbebenet og fungerer som en rod for den nye kunstige tand. Det kan være kroner, broer eller proteser. Resultatet ser ud som og føles som naturlige tænder.

Er implantater ikke meget dyre?

Implantatbehandling er kostbar, et enkelt tandimplantat koster typisk 16-18.000 kr., men på den anden side er alt jo relativt blandet andet fordi investeringen i langt de fleste tilfælde vil holde i 30 år og er med til at øge livskvaliteten. Imidlertid bæres udgiften fuldt ud af pa-tienten, i det den offentlige Sygesikring ikke yder tilskud og ’Danmark’ giver kun lidt. Har man mistet en fortand, er udgifterne til en treleddet bro kontra en implantatløsning stort set den samme, men det er stadigvæk mange penge. Som vejledende priseksempel kan også nævnes helprotese i overmund, 4 implantater og dolderstav, der typisk vil koste 50-60.000 kr. - Tal med din tandlæge og få et prisoverslag.

Klik her og tjek priser på implantater, implantatproteser og behandling >> 

TilbageTop

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS