Nyhedsbrev

Indtast e-mail:

Urologi og urinveje voksne. Om hyppig vandladning, nattetisseri, vandladningsbesvær og slap stråle

Vandladningsbesvær i form af slap stråle og natlig vandladning er et symp-tom som optræder tiltagende hyppigt med alderen hos mænd. Hver tredje mand over 50 år har symptomer på forstørret prostata. Hver tiende over 
60 år skal opereres. Prostata er det latinske ord for blærehalskirtlen, der sidder rundt omkring den øverste del af urinrøret lige under mandens blære. Symptomerne opstår, fordi den forstørrede blærehalskirtel trykker urinrøret sammen og derved forhindrer urinens normale passage mellem urinblære 
og urinrør. De symptomer der oftest ses er: Hyppig vandladning, efterdryp, natlig vandladning, hyppig vandladningstrang og slap stråle samt fornem-melse af utømt blære. Mange mænd med disse symptomer behøver dog ikke operation, men kan behandles enten med rådgivning eller med medicin. Viser Operation sig nødvendig kan dette ofte udføres med laser eller kikkert såle-des, at man kan forlade hospitalet inden for et døgn. Figur: Bronzestatuen "Manneken Pis"

Hyppig natlig vandladning: natlig overproduktion af urin (polyuri)

Rigtig mange mænd og kvinder lader vandet mindst én gang hver nat. Hyppigheden af natlig vand-ladning øges med alderen, hvor mindst halvdelen af alle 50-årige og ældre må stå op for at lade vandet mindst én gang hver nat. Spørgsmålet er om hyppig, natlig vandladning er en tilstand, man må acceptere som ældre. Mange mænd mistænker en forstørret prostata som årsag, men reelt kan natlig vandladning skyldes andre forhold fx en overaktiv blære. Den hyppigste årsag er dog polyuri, dvs. en øget natlig urindannelse. Natlig overproduktion af urin (polyuri) er dog ikke en sygdom 
i sig selv, men kan give gener som fx søvnforstyrrelse, træthed og andre livskvalitetsproblemer. For at udelukke alvorlig sygdom bør man tale vand-ladningsproblemer med egen læge, der både kan tjekke årsag og anvise hjælp så man igen kan sove uforstyrret, idet såvel børn som voksne ofte kan behandles med et lægemiddel, der mindsker urin-produktionen om natten.

Undersøgelse og prøver af blærehalskirtlen

Generne af forstørret blærehalskirtel kan vurderes ved at udfylde et spørgeskema om symptomerne. Endvidere undersøges blærehalskirtlen, hvilket gøres ved at lægen føler på prostata gennem ende-tarmen (rektaleksploration). Ydermere tages blodprøver for at vurdere blodprocent (hæmoglobin) samt nyrernes funktion (kreatinin), ligesom det vurderes, om generne skyldes godartet forstørrelse af blærehalskirtlen, eller mistanke om kræft. Endvidere undersøges blod for at udelukke andre sygdomme som årsag til symptomerne. Er man generet i en sådan grad, at operation overvejes, bør vandladningen undersøges nærmere ved en urodynamisk undersøgelse. Hovedparten af mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) oplever imidlertid symptomerne så beskedne, at der ikke er behov for behandling. Hos andre bliver symptomerne dog efterhånden så store, eller de påvirker livsførelsen så meget, at man ønsker at blive behandlet. Endelig er der nogle få, der har så alvorlige symptomer, at behandling må anbefales. Det er tilfældet ved tilbagevendende vandladningsstop, risiko for skade på nyrerne, tilbagevendende eller vedvarende blærebetændelse, tilbagevendende blødning fra blærehalskirtlen og ved blæresten. - Læs mere om forstørret prostata >>

Medicinsk behandling af hyppig vandladning

Den enkle forklaring på prostatas påvirkning af vandladningen er, at prostata trykker på urinrøret, hvilket bevirker, at urinen ikke kan løbe frit og uhindret fra blæren. Prostata kan komme til at trykke på urinrøret, hvis den vokser. Det er det mandlige kønshormon, testosteron, der stimulerer prostata til at vokse. Der er udviklet medicin, som kan blokere for testosterons stimuleren-de virkning på prostata. Det kan i en del tilfælde få prostata til at skrumpe og dermed give bedre passage gennem urinrøret. Medicinen virker bedst, hvis prostata har en størrelse på mere end 40 gram, men samtidig kan det tage helt op til 6 måneder, før medicinen virker. Prostata kan også klemme sammen om urinrøret, fordi nogle muskler i prostata ikke slapper af i forbindelse med vandladningen. Der anvendes i dag to typer medicin, alfablokkere, som medfører at de små muskelceller i prostata afslappes og 5-alfa-reduktase-hæmmere, som hæmmer væksten af prostata, hvorved kirtlen mindskes og der skabes bedre plads i urinrøret. Medicinen kan få blodtrykket til at falde lidt, hvilket kan betyde at man bliver svimmel, hvis man rejser sig for hurtigt fra sengen eller stolen. Ikke alle oplever denne bivirkning, som i øvrigt ofte er forbigående. Endvidere findes en række naturmedicinske præparater til behandling af prostataproblemer. Flere af dem har en doku-menteret virkning og indeholder stoffer, der ligner den medicin, der får prostata til at slappe af eller til at skrumpe.

Kirurgisk behandling af vandladningsbesvær (PVP)

Blandt de nyeste operationstilbud til mænd med vandladningsbesvær som følge af forstørret prostata er den såkaldte "Greenlight laser operation" 
(PVP).
Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer cirka én time. Ved operationen anvendes en laserfiber, der udsender et kraftigt lys, deraf navnet "grønt lys laser". En kikkertoperation, hvor det overflødige prostatavæv fordampes bort med stor nøjagtighed og uden blødninger. Under operationen anlægges der et kateter, der fjernes efter kort tid. PVP-metoden er mere skån-som end den skrælning af prostata, som i mange år har været den dominerende operationsform. Blandt fordelene ved "Green light laser operation" er samtidig, at man undgår såvel blødning som risiko for impotens. Og så kan man udskrives inden for et døgn med en efterfølgende kort syge-melding på 1-2 uger, ligesom komplikationer har vist sig begrænsede.

Operation ved godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (TURP)

Den mest almindelige operation er en kikkertoperation gennem urinrøret (transuretral prostataresektion, TURP), hvor en del af vævet skrælles væk. TURP kræver indlæggelse på hospital nogle dage. Resultatet af operationen er som hovedregel tilfredsstillende, men som ved alle konventionelle operationer er der risiko for blødning og infektion. Der kan i sjældne tilfælde opstå skade på lukkemusklen med ufrivillig vandladning til følge. I efterfor-løbet kan der opstå forsnævring af urinrøret grundet ardannelse, og operationen kan i nogle tilfælde formentlig resultere i impotens. Alle vil opleve manglende sædafgang i forbindelse med samleje. - Hvis blærehalskirtlen kun er lidt forstørret, kan det nogle gange være tilstrækkeligt at lægge et snit ned gennem blærehalskirtlen uden at fjerne noget væv og derved skabe bedre plads i urinrøret. Er blærehalskirtlen meget stor, kan det være nødvendigt med en åben operation gennem maveskindet. Denne operationsform er dog sjælden i dag. - En mindre belastende, men også lidt mindre effektiv mulighed er at varmebehandle blærehalskirtlen. Denne behandling foregår i lokalbedøvelse, hvor lægen fører et kateter op i blæren via urinrøret. Fra kateteret kan lægen varmebehandle blære-halskirtlen med mikrobølger, samtidig med at temperaturen bliver målt ved blærehalskirtlen og endetarmen. Varmebehandlingen får blærehalskirtlen til at skrumpe. Hos ældre og svækkede mænd, der dårligt tåler operation, kan behandlingen være, at der lægges kateter til blæren. Alternativt kan der lægges en spiral i blærehalskirtlen for at holde urinrøret åbent.

Naturlægemidler & kosttilskud ved godartet forstørret prostata

Mindre studier viser, at kosttilskud med pollen kan lindre symptomerne på forstørret prostata. Bl.a. tømmes blæren bedre, så man ikke skal op så mange gange om natten. Angiveligt bliver blæren bedre til at tømme sig, mens lukkemusklen i urinrøret afslappes. Naturlægemidler: Lægemiddel-styrelsen har godkendt flere naturlægemidler til behandling af godartet forstørret prostata. Bl.a. kan Brændenælderod og græskarkerner og Bioaktiv Pollengranulat jf. mindre studier mildne symptomerne og hjælpe natte-tissere. Bedst dokumenteret er dog ekstrakt udvundet af bær fra savpalme fx Prostasan, der kan anvendes ved vandladningsbesvær betinget af godartet let forstørret prostata, når lægen har udelukket anden årsag til sygdommen. Dosering: 1 kapsel dagligt. Studier finder, at blæretømningen forbedres, de natlige vandladninger bliver færre og urinstrømningen øges.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, behandling og ventetider?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS