Åreknuder. Om åreknudebehandling, operation eller laserbehandling og om gravide og åreknuder (varicer)

Åreknuder (varicer) kan være medfødt eller opstået senere i livet. Åreknuder viser sig som fremtrædende og snoede vener på benene. De er som regel forårsaget af uætte veneklapper som normalt skal sikre, at blodet i venerne kun kan løbe op mod hjertet. Når veneklapperne ikke slutter helt tæt, kan blodet imidlertid løbe tilbage i benene når man står op. Herved opstår der et øget tryk 
i venerne som får dem til at udvide sig. Åreknuder og følelige blodårer i under-huden findes hos 20-25 pct. af alle kvinder ligesom 10-15 pct. af alle mænd over 15 år har åreknuder. Symptomerne kan være ømhed, tyngde, hævelse, kløe eller kosmetisk ubehag. Har man symptomgivende åreknuder eller føler sig kosmetisk generet, er operation eller laserbehandling som oftest mulig.

Symptomer ved åreknuder (varicer)

Åreknuder mærkes mest når man står op. Der kan være smerter, tyngdefornemmelse, kløe eller der kan komme væskesamling omkring anklerne. Mange mennesker med åreknuder klager over træthed og uro i benene eller lægkramper, specielt om natten. En del patienter med åreknuder udvikler des-uden eksem over åreknuderne eller ved anklerne. Dette kan udvikle sig til egentlige skinnebenssår, som kan være svære at få til at hele med mindre åre-knuderne fjernes. Åreknuder kan også give kosmetiske gener. Åreknuder er ikke "farlige" og de giver ikke farlige blodpropper eller andre alvorlige sygdomme. Er der væsentlige gener med fx uro og hævelse eller er åreknuderne meget tydelige, er operation en rimelig overvejelse.

Laser, operation, injektion eller anden behandling?

Åreknuder kan behandles med støttestrømper, injektion, laser og operation. Støttestrømper kan lindre ubehaget ved åreknuder, men ikke få dem til at forsvinde. Injektionsbehandling er særlig velegnet til behandling af åresprængninger samt til at fjerne evt. små åreknuder, der er tilbage efter en operation. Operation og laser er de sikreste metoder til at opnå et varigt resultat. Herved fjerner man ikke kun selve åreknuderne, men også årsagerne til dem. Hos hovedparten med primære åreknuder vil det dreje sig om en operation i lysken, hvor den største overfladiske vene fra benet udmunder i de dybe vener. Årligt udføres der ca. 16.000 åreknudeoperationer i Danmark.

Laserbehandling af åreknuder

Den store overfladiske vene på låret kan også fjernes med laser. Herved kan man undgå lyskeoperation og stripping og er mere skånsom end den traditionelle åreknudekirurgi. Fordelen ved laser er desuden, at der kun er begrænset ømhed i benet efter behandlingen. Indgrebet foretages ambulant og tager typisk ½ time, hvorefter man kan tage hjem. De fleste kan gå på jobbet allerede næste dag og genoptage fysisk aktivitet meget hurtigt. Laserbehandling af åreknuder, også kaldet ILVO metoden (intravenøs laser vene okklusion), er begrænset anvendt i Danmark, men er i bl.a. USA den foretrukne metode til behandling af åreknuder. Laser-operation af åreknuder betales ikke af det offentlige, men kræver egenbetaling eller sundheds-forsikring og koster typisk 10-13.000 kroner.

Forundersøgelse og lægelig vurdering

Undersøgelse af åreknuder foregår efter retningslinjer opstillet af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen starter med en klinisk vurdering, hvor lægen bemærker sig hvor på benene åreknuderne sidder og om åreknuderne kan være årsagen til de gener der måtte være. Herefter foretages en såkaldt dupleksscanning, hvor man med ultralyd og Doppler direkte kan se om de dybe vener fungerer normalt og måle hvilken vej blodet strømmer. Herved konstateres hvilke veneklapper der er defekte, og lægen finder de steder hvor der skal opereres. Er der åreknuder på bagsiden af benene kan de stamme fra defekte klapper i knæhasens blodårer. Da anatomien i knæhasen er meget varierende fra person til person, vil lægen i givet fald foretage en supplerende scanning før operation.

Operation for åreknuder

Operation for åreknuder foregår oftest ambulant og i lokalbedøvelse. Der opereres i de fleste tilfælde i lysken, hvor de overfladiske vener løber ned til de dybe vener. Ofte vil man supplere med at udtrække et stort blodkar fra lysken ned til knæet (stripning). Hvor der er mange blodkar rundt på benet, vil man gennem mange små snit udtrække disse blodkar. Endelig kan der af og til også være åreknuder bagpå underbenet. De behandles på samme måde. Efter en operation kan der ofte være mange små snit i huden.

Hvorfor åreknudebehandling?

Åreknuder forsvinder ikke af sig selv, medmindre de er opstået under graviditet. Derimod har de en udpræget tendens til at forværres med tiden. Tidlig behandling kan forhindre dette og samtidig forebygge, at der opstår komplikationer. Det kan være begyndende hudforandringer omkring anklerne eller ligefrem skinnebenssår, der kan udvikle sig til en kronisk tilstand. Der kan også opstå komplikationer som fx eksem, årebetændelse eller blødning fra en åreknude. Behandling af åreknuder kan også skyldes kosmetiske årsager.

Resultat ved åreknudeoperation

Ved operation fjernes alle åreknuder hos mere end 90 pct. af patienterne. Såfremt der er arvæv omkring åreknuderne efter tidligere operation eller efter injektionsbehandling kan det være umuligt at fjerne dem alle. Gener som skyldes åreknuderne vil forsvinde hos de fleste. Sekundært bedres væsentligt. Evt. karsprængninger eller misfarvninger vil ikke forsvinde, men ofte blive mindre synlige. Kosmetisk kan karspræninger efterfølgende behandles med ’mikro-injektioner’. Komplikationer til operationen: Visse komplikationer til kirurgisk behandling af åreknuder er uundgåelig. Der kan være risiko for betændelse i sårene, men det giver sjældent langvarige problemer. Hos under 1 pct. kan der komme lymfeansamling i lyskesåret. Dette forsvinder i løbet af et par måneder uden behandling. Man kan ved operationen beskadige følenerver til huden. Dette ses hos 10-20 pct. og viser sig som mindre områder af huden på benet med nedsat følesans eller en let sovende fornemmelse når man rører ved det. Ofte forsvinder det af sig selv i løbet af nogle måneder og påvirker kun sjældent livskvaliteten. Det kosmetiske resultat af en operation kan først vurderes efter 3-6 måneder. Selv efter en veludført operation vil omkring 10 pct. atter få åreknuder indenfor fem år. Der er stort set intet, man kan gøre for at forhindre åreknuder eller karsprængninger.

Åreknuder og graviditet

Op mod hver tredje gravide udvikler forstørrede årer eller regulære åreknuder. Hos de fleste svinder de nogle måneder efter fødslen. Det vides ikke, om det er den hormonelle påvirkning eller et meka-nisk tryk fra livmoderen på bækkenvenerne, der er årsagen. Men da langt de fleste åreknuder svinder efter graviditeten, er der umiddelbart ingen grund til bekymring. Alligevel anbefales det den gravide at bruge støttestrømper. Tidligst 6 måneder efter graviditetens ophør kan vurderes, hvorvidt åre-knuderne forsvinder af sig selv.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS