Astma

Astma er en kronisk sygdom og betændelsestilstand i lungerne uden bakte-rier, hvor man gentagne gange oplever åndenød og besvær med vejrtræk-ningen i form af hoste, trykken i brystet eller hvæsende og pibende vejr-trækning. Hyppige årsager er allergi overfor pollen fra træer eller græs, fødevarer, dyrehår og husstøvmider. Hvis man har tendens til astma, kan man også få astmaanfald i forbindelse med infektioner i luftvejene. Ved et astmaanfald svulmer slimhinderne i lungerne op, og luftvejene trækker sig sammen, hvilket gør at vejrtrækningen bliver besværet, og det bliver van-skeligere at ånde ud. Ved ”rygerlunger” (KOL) reagerer lungerne typisk astmatisk med hoste uden at der er tale om overfølsomhed, men skyldes den direkte skadelige på-virkning af lungerne. Astma kan angribe alle aldersklasser, men halvdelen af tilfældene ses hos børn under ti år. Hos børn og teenagere opstår astma lidt hyppigere hos drenge, og hos piger lidt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Hvorfor astma?

Både arvelige og miljømæssige faktorer har betydning for udvikling af astma bl.a. tendens til aller-giske sygdomme. Astma forårsages også af uspecifikke forhold som eksempelvis tobaksrøg, kulde, luftvejsinfektioner, anstrengelse, parfume og luftforurening. Helt specifikke årsager til astma kan være dyrehår, husstøvmider, pollen, støv, mug og fødevarer.

Forebyggelse af astma

Undgå faktorer og specifikke årsager der kan fremprovokere et astmaanfald som fx dyrehår, pollen, støvmider og skimmelsvamp og de mere uspecifikke årsager som røg, stærk parfume, støv ol. Forsøg om muligt også at undgå luftvejsinfektioner og influenza samt farvestoffer, konserveringsstoffer og medicin f.eks. acetylsalicylsyre som findes i mange hovedpinepiller. Forsøg i samråd med egen læge at klarlægge årsagen evt. ved at ændre den medicin man tager. Foretag regelmæssig måling af ”peakflow” og få kortlagt ændringer i lungefunktionen, således det er muligt at reagere før anfald. Hvis du får medicin, skal du ofte øge dosis, når du har forværring i din astma. Stop med tobak hvis du er ryger.

Behandling af astma

Der er to hovedtyper af medicin til behandling af astma, nemlig anfaldsmedicin (luftvejsudvidende) og forebyggende medicin (luftvejsstabiliserende). De fleste typer af astmamedicin tages som inhala-tion. Derved kan medicinen gives i meget små mængder, og den kommer direkte ned i lungerne, hvor den skal virke. Forebyggende medicin vil ofte være inhalation af binyrebarkhormon, der er den mest anvendte medicin. Inhalation virker direkte på bronkierne. Undlad ikke at tage den astmamedicin, lægen har anbefalet, også selv om man føler sig rask. Astmasymptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved forebyggelse. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra det igen.

Om alternativ behandling og naturmedicin til astma

Astma kan udløses af forskellige forhold, herunder stress og allergi. Måske kan alternativ behandling derfor hjælpe med at lindre astma på forskellige måder, herunder til en minimering af de udløsende faktorer for symptomer. Eksempelvis kan massage og akupunktur tænkes at hjælpe, hvis stress og spændinger er en del af årsagen til din astma. Du kan også overveje at indtage urter og vitaminer der fremmer immunforsvaret og dermed hjælper til med at reducere astmasymptomer fra allergi.