Udredningsret og behandlingsgaranti. Om diagnosegaranti, udvidet frit sygehusvalg og ventetider

Der er fastsat maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehuse. Som patient har du imidlertid ikke kun Behandlingsgaranti, men også Frit valg af sygehus. Behand-lingsgaranti ændres fra januar 2013 til en diagnosegaranti. Dvs. patienter skal have svar om diagnose inden for en måned. Med det nye system erstattes behandlingsgarantien af en totrins model, hvor lægen afgør, om patienten skal behandles inden fire uger eller kan vente i to måneder. Det nye system gælder ikke for personer med en livstruende sygdom som kræft eller dårligt hjerte.

30-dages udredningsret og behandlingsgaranti

Behandling på sygehus kræver normalt en henvisning fra en læge. Hvis du er syg, eller der er mistanke om det, og din læge henviser dig til et sygehus, har du ret til at blive udredt inden for 30 dage. Rettigheden skal sikre, at patienter ikke bliver kastet rundt i sygehusvæsnet i månedsvis for at få foretaget forskellige undersøgelser, fremover har patienter en lovfæstet ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter de er blevet henvist af deres praktiserende læge til sygehuset. Den 30-dages udredningsgaranti betyder, at patienter har ret til at blive undersøgt og diagnosticeret indenfor 30 dage på landets sygehuse. Rettigheden er trådt i kraft 1. september 2013. Hvis det ikke er fagligt muligt at finde ud af, hvad patienten fejler inden for 30 dage, så forpligtes sygehusene til at udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Udredningsretten betyder, at det fremover er sygehusets ansvar at sikre, at ingen patienter falder ud af sundhedssystemet, førend der det ligger fast, om patienten er syg. Den nye rettighed blev vedtaget af Folketinget i december 2012 sammen med den differentierede behandlingsret, der betyder, at patienter med mere alvorlige sygdomme har ret til udvidet frit sygehusvalg efter én måned, mens patienter med sygdomme, der vurderes at være mindre alvorlige, har retten efter to måneder. Hvor man som patient i dag har rettigheden til selv at søge udredning på et privathospital efter 30 dage, får man med den nye lovgivning ikke længere ret til selv at vælge et alternativ - med mindre den enkelte region på forhånd har indgået en aftale med et privathospital. Udredningsretten gælder for næsten alle patienter. Kræftpatienter og visse hjertepatienter har fortsat ret til hurtigere udredning og behandling indenfor rammerne af kræft- og hjertepakkerne. Udredningsretten er et offensivt tiltag på sundhedsområdet, der indføres fra 1. september, og som sikrer, at diagnoser bliver stillet inden for én måned, fra patienten bliver henvist fra egen læge. Formålet med ordningen er at rette op på et årelangt problem, hvor patienter sendes fra læge til læge og fra hospital til hospital, før de får den diagnose, som er afgørende for at indlede en virksom behandling.

Diagnosegaranti vs. Behandlingsgaranti

Diagnosegaranti: Patienter har krav på svar om diagnose inden for en måned. Med den nye diagnose-garanti erstattes behandlingsgarantien af en totrins model, hvor lægen afgør, om man som patient skal behandles inden fire uger eller kan vente i to måneder. Overskrides garantien har man som patient ret til at vælge og få betalt behandling på et privathospital. Diagnosegarantien træder i kraft januar 2013. Det nye system gælder ikke for personer med en livstruende sygdom som kræft eller dårligt hjerte. Her gælder uændret følgende garanti: - 48 timers garanti: Gælder for patienter med kræft i lunger eller hoved eller hals samt for patienter med tarmkræft og brystkræft. - Akutgaranti: Der er udstedt løfte om hurtig behandling af kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen har tilrettelagt planer, der skal sikre nationale retningslinjer og 'pakkeforløb' for kræftbehandling. Siden 2009 har målet været, at der foreligger 'pakkeforløb' for alle kræftdiagnoser.

Udvidet frit sygehusvalg

Må du vente mere end 2 måned på behandling efter diagnose får du, udvidet frit sygehusvalg. Det vil sige, at ved ventetider udover to måneder efter at du har fået stillet en diagnose kan du frit vælge behandling på de ca. 200 privathospitaler og private klinikker her i landet samt sygehuse i udlandet, som har en særlig aftale med Regionerne. - Klik og se de Privathospitaler og Klinikker du frit kan vælge behandling på >>

Oplysninger om ventetider

Bliver du i øvrigt henvist til behandling på et sygehus med væsentlig længere ventetid end på andre offentlige sygehuse, vil sygehuset tilbyde dig viderehenvisning til et sygehus med kortere ventetid. For at gøre det muligt at udnytte det frie sygehusvalg samt for at nedbringe ventetiderne har Sundhedsstyrelsen etableret et landsdækkende informationssystem med aktuelle ventetider i uger for en lang række diagnoser. - Klik Sundhedsstyrelsens info om behandlingsforløb og ventetider >>

Behandlingsgaranti Kræft og Hjertesygdomme

Der er fastsat regler for maksimale ventetider for sygehusbehandling af kræftsygdomme og visse hjertesygdomme. Reglerne omfatter både undersøgelser, behandling og efterbehandling. Hvis det ikke er muligt at få 
et behandlingstilbud på et sygehus i din region inden for de maksimale ventetider, skal regionen tilbyde dig henvisning til et offentligt eller privat sygehus et andet sted her i landet eller i udlandet. Reglerne for maksimale ventetider gælder for alle patienter med kræft. Dog er hudkræft - som ikke er modermærkekræft - og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstrans-plantation, ikke omfattet.

National kræftgaranti med maksimal ventetid og 'pakkeforløb'

Ny kræftgaranti. Det er nu regionernes pligt, at tilrettelægge og sikre 'pakkeforløb' inden for de fire store kræftsygdomme, hvilket er kræft i bryst, lunge, hoved/hals og tarm. Pakkeforløb betyder, at behandlingen skal være sammenhængende fra udredning til efterbehandling. Herunder også efterfølgende strålebehandling og kemoterapi. - Maksimal ventetid til besked: Senest 2 hverdage efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra din læge, skal du have besked fra sygehuset, om man kan tilbyde behandling inden for den maksimale ventetid, der for kræft og hjertesygdomme er:

  • 2 hverdage til udredning (kræft)
  • 2 uger til forundersøgelse (hjerte)
  • 2 uger til operation 
  • 2 uger til medicinsk behandling
  • 4 uger til strålebehandling
  • 4 uger til efterbehandling 

Ventetiderne gælder fra det tidspunkt, hvor den behandlende afdeling har modtaget henvisning-en. Du skal være opmærksom på, at de maksimale ventetider ikke gælder for de undersøgelser, du eventuelt skal igennem, før lægerne kan stille en endelig diagnose, f.eks. røntgen eller scanning. Hvis lægerne vurderer, at du på grund af din helbredstilstand skal tilbydes behandling tidligere eller bør vente længere end fastlagt, gælder den pågældende maksimale ventetid ikke.

Henvisning til andet sygehus

Din region er ansvarlig for, at du får tilbudt behandling inden for de maksimale ventetider. I nogle tilfælde er det ikke muligt at få behandlingen på et sygehus i din egen region inden for de maksimale ventetider, f.eks. hvis der er kapacitetsproblemer. Hvis det er tilfældet, skal regionen tilbyde dig behandling på et andet offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis regionen ikke kan finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal regionen kontakte Sundhedsstyrelsen, hvis du ønsker det. Sundhedsstyrelsen vil da forsøge at finde et behandlings-tilbud her i landet eller i udlandet inden for de maksimale ventetider eller hurtigst muligt.

Hvis den maksimale ventetid ikke kan overholdes

I langt de fleste tilfælde vil regionen eller Sundhedsstyrelsen kunne finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider. Regionerne har opret-tet en fælles formidlingscentral på Herlev Hospital, som følger kapaciteten på de enkelte hospitaler. Hvis det i dit tilfælde ikke er muligt for hverken regionen eller Sundhedsstyrelsen at finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, har du ret til selv at søge og få behandling på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis du selv finder et behandlings-tilbud på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, er der mulighed for, at du kan blive henvist hertil. Hvis du ikke selv ønsker at søge et behandlingstilbud eller ikke selv kan finde et, skal din region eller Sundhedsstyrelsen henvise dig til behandling hurtigst muligt. Reglerne om maksimale ventetider om-fatter ikke alternativ behandling, eller behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.  - Klik her ventetider til de forskellige Sygehuse >>

BPK, Privathospitaler og private klinikker tilbyder patientvejledning

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker i Danmark (BPK) har ansat en patientvejleder, der skal informere, vejlede og rådgive om patienters rettigheder, herunder regler om: adgang til behandling, frit sygehusvalg, ventetider, reglerne om klage- og erstatningsadgang. Spørgsmål om muligheder for at blive behandlet på privathospitaler og private klinikker samt oplysning om ventetider på både offentlige og private sygehuse kan rettes til BPKs patientvejleder på telefon 86 20 99 88 mandag til torsdag kl. 10-15.

Udlandsbehandling, patientrettigheder og frit sygehusvalg i EU

Det er regionen, der har ansvaret for at tilrettelægge en evt. sygehusbehand-ling i udlandet, herunder kontakt til det udenlandske sygehus. Regionen skal sørge for, at oplysninger fra journalen bliver sendt, og det skal sørge for transport, ophold og tolkebistand. Regionen betaler alle udgifterne til behandling, samt udgifterne til befordring og nødvendigt ophold uden for regionen eller i udlandet i forbindelse med henvisning efter disse regler. - Klik her sundhedspleje, behandling i udlandet og patientrettigheder inden for EU >>

Afvisning af behandlingstilbud

Hvis man af private grunde aflyser en tilbudt dato for behandling, har sygehuset ikke pligt til at give et nyt behandlingstilbud inden for den maksimale ventetid. Sygehuset skal dog tilbyde behandling hurtigst muligt. Lad din læge rådgive dig, hvis du har spørgsmål om behandlingssteder.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det blå EU-sygesikringskort ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS