Brok. Om spiserørsbrok (glidebrok), mavebrok og 
lyskebrok og operation af brok - Hernie

Der findes flere forskellige typer af brok, bl.a. spiserørsbrok, mavebrok og lyskebrok, hvoraf det hyppigste er lyskebrok. Brok er en udposning, som opstår gennem et svagt sted i bugvæggen. Der kan være tale om lysken, navlen eller brok i et ar efter en tidligere operation. Giver brokket anledning til gener, eller er der fare for indeklemning, er der god grund til operation. Ofte vælges kikkert-operationen, som er en særlig skånsom metode, hvis du tidligere har været opereret eller hvis der er tale om et dobbeltsidigt brok. I andre tilfælde vil åben operation være et godt alternativ.

Det indirekte brok

Indirekte lyskebrok, som især forekommer hos børn (kan være medfødt) eller hos unge, men i øvrigt 
i alle aldre. Det er hyppigst hos drenge og mænd, men ses altså også hos piger og kvinder. Det indirekte brok følger lyskekanalen, hvori, hos drenge og mænd, sædstrengen befinder sig. Brokket kommer typisk til syne på vej ned i pungen og kan nå helt ned til bunden. Brokket kan være medfødt. Behandlingen er operation, som kan foretages lige fra fødslen. Nogle kirurger foretrækker dog at vente til to-års-alderen. Også større børn og voksne opereres.

Navlebrok, brok i bugvæggen

Navlebrok skyldes en svaghed i bugvæggen ved navlen. Gennem denne svaghed trænger fedtvæv eller tarm frem som en bule. Hos børn forsvinder brokket som oftest af sig selv. Navlebrok er ufarlige og giver næsten aldrig problemer så behandling er langt overvejende kosmetisk. Enkelte kan klage over lette mavesmerter. Brok i bugvæg, ved navlen el. midtlinien og i operationsar. Ved 1 års alderen er navlebrokket typisk svundet hos 90% af børnene og kræver således ikke operation. Hos de resterende må anbefales, at de opereres og får lukket svagheden. Der opereres i helbedøvelse og ofte under indlæggelse. Der opereres med 'åben teknik' og afhængig af størrelsen af bugvægsdefek-ten bruges evt. kunststofnet.

Det direkte brok

Direkte brok hos voksne og især lidt ældre mænd. Lårbrokket, som er sjældnere, og især ses hos voksne kvinder. Senere i livet viser det direkte brok sig. Det er ofte dobbeltsidigt. Overvægt og hårdt fysisk arbejde kan fremme udviklingen. Det ses og føles ind mod midten over lyskebåndet. Også her er behandlingen operation. Desværre kommer brokket i en del tilfælde igen, så der må opereres på ny. Opstår brokket først i en meget høj alder, overvejes det altid, om personen ikke er lige så godt tjent med at beholde brokket, hvis det ikke generer, og der ikke ser ud til at være risiko for, at det klemmes fast.

Brok i lysken (lyskebrok)

Det primære symptom på lyskebrok er en mindre bule i lysken. Ofte kan bulen både ses og føles.  Lyskebrok er en udposning af bughinden ned i lyskekanalen gennem et svagt sted i bugvæggen. Lyskebåndet kan føles som et stramt bånd i overgangen mellem mave og lår. Ved tryk indefra (ved hoste eller anstrengelser med bugpressen) kan der opstå en frembuling gennem et svagt sted. Det er brok. Man bruger eksempelvis "bugpressen" når man skal løfte tunge ting, og hvis man "presser" på toilettet. Ved operationen lægges et hudsnit i lysken, brokket fjer-nes og bugvæggen forstærkes med et kunststofnet. Opereres i lokalbedøvelse eller helbedøvelse efter aftale. Normalt ambulant operation. Det anbefales at tage det med ro de første dage. Fysisk aktivitet kan genoptages når smerterne tillader det, efter en uges tid.

Lårbrokket

Lårbrokket (femoralherniet) er sjældent og forekommer næsten udelukkende hos lidt ældre, over-vægtige kvinder, der har født flere gange. Omkring en tredjedel af alle tilfælde af brok hos kvinder 
er lårbrok, hvorimod en meget lille procentdel af mænd får lårbrok. Brokket viser sig som en frem-buling under lyskebåndet. Også her er behandlingen operation.

Om vandbrok, sædbrok og årebrok

Vandbrok eller hydrocele er en væskeansamling i hinderne omkring testiklen. Vandbrok opstår undertiden ved betændelse eller efter skader, men i de fleste tilfælde kan man ikke påvise nogen årsag. Hævelsen er ufarlig og ganske almin-delig især hos ældre mænd. Ofte er en tømning af vandbrokket og indsprøjtning af lokalirriterende stof (aetoxysclerol) tilstrækkeligt. Det kan foregå i lokalbe-døvelse. Eller ved en operation på pungen. - Sædbrok, er en cystedannelse ved bitestiklen, føles som en knude ved testiklen. Kun hvis den generer fjernes den ved en operation på pungen. - Årebrok, en hævelse i pungen kan også skyldes et årebrok. Det er en lokal udvidelse af blodårerne i toppen af pungen. Årebrok ses oftest i venstre side. Det skyldes særlige afløbsforhold for blodkarrene på denne side. Årebrok i pungen opstår ofte uden grund. Det opdages ret tilfældigt ved en alm. undersøgelse. Kun hvis årebrokket vokser sig stort, opstår der gener. Du føler dig tung eller får smerter i den ene side af pungen. Nedsat frugtbarhed hos manden kan have en sammenhæng med årebrok.

Mellemgulvsbrok, også kaldet spiserørsbrok - glidebrok

Mellemgulvsbrok, også kaldet spiserørsbrok, er et svagt sted i mellemgulvet, der hvor spiserøret går ned til mavesækken, hvor der så kan ske det, at spiserøret og lidt af den øverste del af mavesækken glider op i brystkassen (et såkaldt glidehernie el. glidebrok). Det er en meget almindelig forekommende tilstand blandt voksne – især blandt lidt ældre. Årsagen til problemet er, at der grundet svækkelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk løber syre op i spiserøret. Små mellemgulvsbrok er meget almindelige og giver ofte ingen symptomer, men kan undertiden være en medvirkende årsag til refluks; tilbageløb af mavesækkens sure indhold (mavesyre) op i spiserøret. Store mellemgulvsbrok kan give svære symptomer med synkebesvær, åndenød, hjerteproblemer og smerter, og kræver normalt operation. Små mellemgulvsbrok kræver derimod kun behandling ved symptomer.

Refluks spiserørsbrok: synkebesvær, sure opstød, halsbrand

De hyppigste symptomer er - halsbrand, sure opstød, synkebesvær og brystsmerter. Typisk er der forværring af symptomerne efter store og fedtrige måltider, alkoholindtagelse eller sure drikke. En række mere sjældne symptomer som fx problemer med stemmen, hæshed, irritationshoste og astmalignende symptomer samt ætsningsskader på tænder kan ligeledes skyldes tilbageløb af syre. Behandling består primært i at modvirke reflux; dvs. tilbageløb af maveindhold. F.eks. kan mange forhindre refluks ved at indtage små måltider, begrænse indtagelsen af kaffe og juice og undgå at spise fed mad, alkohol og tobak. Overvægtige bør tabe sig. Og så bør man undgå at spise de sidste 3 timer før sengetid. Ved at hæve sengens hovedgærde kan natlig refluks begrænses. I håndkøb fås syreneutraliserende tabletter og mixtur fx Samarin som dæmper symptomerne på få minutter. Hvis ændringer i livsstil og syreneutraliserende håndkøbsmedicin ikke slår til, må man søge læge for at få syrehæmmende medicin, der mindsker mavesækkens dannelse af mavesyre (effektiv ved refluks). - Klik her og læse mere om halsbrand og sure opstød >>