Deprimeret. Om depression, stress og angstsymptomer og symptomerne på en depression

Depression er en både almindelig, men også alvorlig sygdom. Flere end 500.000 danskere er ramt af psykisk sygdom, men mange mennesker søger ikke professionel behandling. Endnu flere oplever mildere former for depression. Det antages, at tyve procent af alle mennesker er deprimerede i kortere eller længere perioder af deres liv. Depression er ikke udtryk for en svag personlighed.

Depression berører humør, tanker og krop

Depression er en sygdom som berører både humør, tanker og krop. Humøret bliver dårligt og man føler sig trist og glædesløs. Tankerne om én selv og andre, ens fortid og fremtid ændres og forvrænges. Depressionen påvirker samtidig søvn, appetit og energiniveau. Hvis man lider af depression, kan man ikke bare tage sig sammen og få det bedre. Man har behov for professionel hjælp. Uden behandling vil en depression vare mellem et halvt og ét år. Med den rigtige behandling vil 8 ud af 10 deprimerede opleve en mærkbar bedring indenfor dage til uger. Depression kan ødelægge livet både socialt og jobmæssigt, og bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen.

Tal med lægen om din mistanke

Det kan være svært selv at mærke, om man er deprimeret. Depression er som at have mørke briller på: Det påvirker ens syn på alt, også én selv. De nærmeste har også ofte svært ved at opdage en depression: De er for tæt på til at se personen klart. Har man mistanke om depression er det altid en god ide at tale med sin læge. Lægen kan undersøge for de fysiske sygdomme, som kan udløse eller forveksles med en depression. Lægen ved også om den medicin, man tager for andre sygdomme kan have betydning. Mere end hver tiende får vinterdepression. De mørke måneder er hårde at komme igennem. Depression og tristhed siver ind, mens energien siver ud. Behandling med bl.a. lysterapi kan gøre livet lettere i de mørke måneder, men den er ikke så udbredt, som den burde være, fremgår det af Ugeskrift for Læger.

Flere kvinder end mænd lider af depression

Undersøgelser fra forskellige kulturer og lande viser, at behandlingskrævende depression er nogen-lunde lige udbredt fra land til land. Omkring fire til fem procent af befolkningen bliver på et givet tidspunkt deprimeret. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Det er der flere sandsynlige forklaringer på. En årsag kan være, at kvinder er bedre end mænd til at bede om hjælp, når de har det dårligt. Der er også nogle der mener, at mænd udvikler særlige symptomer, der gør, at diagnosen er sværere at stille.

Symptomer på en depression

Nogle deprimerede føler sig kede af det eller triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede. De fø-ler sig ofte uhyre trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst. En deprimeret person plages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt. Nogle har svært ved at falde i søvn, eller også vågner de mange gange. Andre har en særdeles pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile. På grund af disse symptomer kan den deprimerede føle, at døden ville være en befrielse, eller at hun ikke fortjener at leve. Selvmordstanker ses ofte og bør altid tages meget alvorligt. Omkring 10-15 procent af de svært deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling. Appetitten er under 
en depression ofte nedsat. I enkelte tilfælde ses det modsatte - stærkt forøget appetit specielt efter kulhydratrige madvarer. Ses specielt ved den såkaldte vinterdepression. Følgende forhold ved man 
øger risikoen for depression:

  • Vedvarende stress og belastning.  Kortvarig stress kan give ekstra energi og motivation, men langvarig stress er usundt og kan udvikle sig til depression. Man kan også blive deprimeret af langvarige sorger og bekymringer. Uanset om depressionen skyldes ydre eller indre forhold kan behandling med medicin være nødvendig. Både for at give lindring, men også fordi man kan være gået i stå og derfor ikke kan håndtere og løse sine problemer.
  • Fysisk sygdom kan både ligne og forårsage depression. Visse stofskiftesygdomme, vitaminmangel og sygdomme som gør én træt og svag, kan forveksles med depression. Andre fysiske sygdomme kan forårsage en depression: F.eks. hjertesygdom, slagtilfælde og Parkinsons sygdom, ved man kan udløse en depression, uden at dette nødvendigvis skyldes bekymringen over sygdommen.
  • Visse typer medicin: medicin mod forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser samt behandling med binyrebarkhormon kan hos nogle fremkalde en depression.
  • Alkohol- og stofmisbrug: Alkoholoverforbrug kan fremkalde eller forværre en depression. Hvis man dulmer sin tristhed med alkohol vil den i det lange løb blive forværret. Amfetamin og ecstacy kan fremkalde depressioner som kan være svære og langvarige.


Behandling af depression

Hvis man lider af en depression er det vigtigt at få behandling. Jo tidligere behandlingen starter, desto hurtigere virker den og desto mindre bliver skadevirkningen af depressionen på ens privatliv og arbejdsliv. Det er også vist at langvarige og gentagne depressioner øger risikoen for fremtidige mere alvorlige depressioner. Behandlingen bør tilpasses sygdommens sværhedsgrad. Depressioner udgør nemlig et spektrum fra ret milde former til svære livs-truende sygdomme. Ved de milde til moderate former er bestemte typer for samtaleterapi effektive. Moderate og svære depressioner kan behandles med både samtaleterapi og medicin. Ved svære former for depression kombineres samtaleterapi med medicinsk antidepressiv behandling for hurtigt at få symptomerne under kontrol. De allersværeste depressioner kan behandles med elektrochok.

 Naturlægemiddel med perikon kan hjælpe ved depression

Virker perikon på depression? En række videnskabelige undersøgelser påviser perikons virkning sammenlignet med forskellige slags antidepressiv medicin. Studierne har vist, at perikon stort set er på linje med andre mere almindelige midler mod milde til moderate former for depression fx naturlægemidlet hypericum VELZINA, der er et baseret på standardiseret ekstrakt fra lægeplanten prikbladet perikum (Hypericum perforatum). VELZINA hjælper ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. - Hvornår kan jeg bruge perikon? I de tilfælde hvor din depression kun er let til moderat, og hvor anden behandling giver dig bivirkninger. Behandling af depression er dog altid en sag for lægen. Derfor tal altid med din læge inden du evt. begynder at tage perikon.

Hvornår kan jeg ikke bruge perikon? Du skal have medicin og ikke perikon, hvis du har en alvorlig depression. Faktisk har en stor undersøgelse vist, at perikon synes virkningsløst ved svære depres-sioner. Du må heller ikke bruge perikon, hvis du har en depression, som kræver, at du bliver indlagt. Hvis du får anden medicin, bør du altid tale med din læge, inden du køber perikon. Fordelen ved Perikon er færre og mindre alvorlige bivirkninger sammenlignet med mere gængse midler. Perikon er også billigere. Samtidig viser undersøgelser, at perikon er lige så godt som andre antidepressiva ved let til moderat depression. 

Depressioner kommer ofte igen

Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. Det er derfor meget vigtigt at forebygge sygdommen. Det sker først og fremmest ved ikke at stoppe for tidligt med behandlingen. En tommelfingerregel siger, at man skal fortsætte mindst et halvt til et helt år med behandlingen, efter at man er blevet rask. Der findes flere steder selvhjælpsgrupper, hvor man både kan dele sine problemer med andre og høre om andres erfaringer.

Posttraumatisk stress, PTSD

Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som optræder efter, man har oplevet eller været vidne til livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et pludseligt og uventet tab af en, man er nært knyttet til. Sygdommen, der opstår efter pludselige uventede tab eller ulykker hører egentlig ikke til depressionerne, men omtales alligevel, dels fordi den kan forveksles med depression, dels fordi den ofte overgår til en egentlig depression.

WHOs definitioner og kriterier

Verdenssundhedsorganisationen WHOs har udarbejdet definitioner af de forskellige psykiske sygdomme, der kræver behandling. Korrekt tolkning af disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring. Hvorvidt der er tale om en depression afhænger blandt andet af sværhedsgraden af symptomerne. Eksempelvis kan vi have nogle af de ”listede” symptomer i lettere grad ind imellem. Men for at de ”tæller med”, skal man have dem hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage. Mindst to af følgende symptomer: 1) Følelse af nedtrykthed. 2) Markant nedsat lyst/ interesser. 3) Reduceret energi, svær træthed. Samt mindst to af følgende: 1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse. 2) Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse. 3) Tanker om død eller selvmord. 4) Tænke- og koncentrationsbesvær. 5) Svær indre uro eller modsat: hæmning. 6) Søvnforstyrrelser. 7) Betydnings-fulde ændringer i vægt eller appetit. - Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild depression. Til en moderat depression hører mindst 4 af symptomerne fra den anden gruppe. En svær depression har alle 3 symptomer fra første gruppe og 5 af symptomerne fra sidste gruppe.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det blå EU-sygesikringskort ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS