Foden. Om fødder og fodled, hammertå, skæv storetå, platfod, fodindlæg, slidgigtsoperation og stivgørende kirurgi

Alle kender til muligheden for kunstige hofte- eller knæled ved slidgigt. De færreste er dog klar over, at der i nogle tilfælde også kan indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled, hvis der er smertende slidgigt. Det har forbedret mulighederne for mange patienter, der førhen måske har måttet slå sig til tåls med indlæg i skoene eller læderkapsler. Speciallæger kan nu i langt højere grad hjælpe patienter til en smertefri tilstand med nye, avancerede kirurgiske indgreb. I en del tilfælde er det dog fortsat bedst med stivgørende operationer for at sikre smertefrihed.

Operation fødder og fodled

Operative indgreb kan eksempelvis være:

  • Slidgigtsoperationer med protese eller stivgørende kirurgi.
  • Forfods- eller mellemfodsoperationer med opretning af skæv storetå 
    med knyst.
  • Forfodsoperationer med korrektion af smertende forfodsnedfald
    og hammertæer.
  • Opretning af smertende platfod eller hulfod.
  • Forskellige kikkertoperationer i ankelled.
  • Stabiliserende operation af ankelled med ny og effektiv metode.
  • Behandling af nerve-indeklemnings syndromer.

Operative indgreb der oftest laves som kikkertoperationer. Andre mulige operationer på forfoden og ved anklen kan være fx knyster ved hælen, forandringer i akillessenen, seneknuder, afklemte nerver i forfoden og ved anklen. Fælles for al operation på forfødderne er, at det opererede område ofte vil være hævet i lang tid efter operationen, 3 til 6 måneder afhængig af indgreb og patientalder.

Ortopædiske sko, fodindlæg og specielt fodtøj

Der findes specialforretninger med fodtøj og hjælpemidler fx Sahva Care i tilfæl-de af problemer med fødder. Eksempelvis nedsunken forfod, platfod og svær grad af platfodethed, slidgigt, achillesbetændelse, hammertå, hulfod, hælspore, knyster, ligtorn, læsion af hælpude, nedgroet negl, skæv tå og sammenklemte tæer. Fodtøj, der måske kan hjælpe, lindre, forebygge og helbrede nogle af de tilstande, som akut eller mere permanent kan ramme vi mennesker. Varer og produkter, der kan gøre hverdagen nemmere for både handicappede, ældre, sportsudøvere, gravide og andre, der får brug for særligt fodtøj og hjælp til fødderne. Tilskud: Du kan søge om støtte til ortopædiske fodindlæg og ortopædiske sko, hvis du har varige og svære fodmisdannelser, og hvis generne af misdannelserne kan afhjælpes. Det er hjælpemiddelafdelingen i din kommune, der behandler ansøgninger om støtte.

Løst fodled

Løst fodled er ofte følger efter ankelforvridninger med overrevne ledbånd ved den udvendige kno. Hvis genoptræning ikke giver en acceptabel funktion, er behandlingen operativ. Ved den operative behandling anvendes en af senerne bag den udvendige kno til rekonstruktion af de ødelagte ledbånd (Evans operation). Efterbehandling er gips eller anden bandage i 4 til 5 uger efterfulgt af 2 ugers let belastning. Herefter genoptræning med vanlige aktiviteter og fuld sport efter 10 uger.

Skæv storestå

Skæv storetå (hallux valgus) kan være medfødt, men begynder ofte gradvis i voksenalderen. Op til 15 graders skævhed betragtes som normalt, og behand-ling bliver først aktuel når skævheden er over 20 grader. I forbindelse med skævheden udvikles der en knyst på siden af storetåens grundled, så både skævhed og knyst behandles ofte samtidig med en operation på fodens første mellemfodsknogle. Forfodsoperationerne er modulopbygget, så ved de store skævheder vil yderligere korrektion ofte være nødvendig, men efterbehandlingen er den samme; krykkestokke og en speciel sko (hælsko) i 4 uger. På den raske fod kan anbefales en sko med samme hælhøjde som specialskoen, for derved at forebygge gener, typisk i ryggen. Forbindingen skiftes ef-ter 3 dage, og forbinding og tråde fjernes efter 10 dage. Hvornår kan man gå på arbejde igen? Typisk har man brug for 10-12 dages sygemelding, afhængig af ens arbejde. Går man meget (fx håndværker, sygeplejerske) må man indstille sig på seks ugers sygemelding eller mere afhængigt af, hvordan man er opereret.

Hammertå

Hammertå (digitus malleus) er en krumning i tåens mellem- eller yderled. Det medfører ofte tryksår på oversiden af tåen. Hvis det ikke kan løses med rum-meligt fodtøj, er behandlingen operativ. Der anvendes forskellige metoder, alt efter om tåen er eftergivelig (mobil) i sin krumning, eller den er stiv (fikseret) i krumningen. En mobil hammertå kan ofte rettes ved operation på sener og ledkapsler, hvorimod en fikseret hammertå kræver knoglekorrektion. Forbinding og tråde fjernes efter 10 dage. Uarbejdsdygtighed 3 til 4 uger.

Stiv storetå

Stiv storetå (hallux rigidus) er en lidelse, der udvikler sig ganske langsomt og gradvist reducerer bagudbøjningen i storetåens grundled. Det medfører ofte smerter under den del af forfoden, som ligger mellem storetå og lilletå, fordi man pga. den nedsatte bagudbøjning i storetåens grundled tvinges til at krænge foden mod ydersiden under gangafviklingen. Hvis man anvender stift fodtøj, hvor der ikke er mulighed for nogen bagudbøjning i forfoden, vil smerterne ikke fremprovokeres. Når storetåens bagudbøjning når under 30 grader, vil der i det mest almindelige fodtøj opstå belastningssmerter i forfoden. På dét tidspunkt kan en operativ behandling være nødvendig, der i de fleste tilfælde består i fjernelse af de knoglefremspring, der opstår på oversiden af storetåens grundled. Det vil ofte kunne bedre bagudbøjningen i storetåen i en længere årrække, og når effekten af denne operation aftager, skal man overveje indsættelse af kunstigt led i storetåen. Der findes andre operationsmetoder, men de er ofte ledsaget af en betydelig reduktion af kraften ved afvikling af gangen. Operationen foregår i lokal bedøvelse. Trådene fjernes efter 10 dage, og der anvendes en speciel sko (hælsko) i ca. 2 uger. Den samlede sygemelding er ca. 4-6 uger.

Platfod, platfodet og platfodethed

Platfod (Pes valgus) er en meget almindelig fejlstilling i foden, som skyldes, at kroppens vægt får musklerne og senerne i svangen til at falde sammen. Der skelnes mellem to typer platfodethed; en såkaldt bevægelig platfod (mobil) 
og en stiv platfod (rigid). Alle småbørn har frem til 3-4 års alderen en form for platfodethed. Tilstanden er normal, giver ikke gener og forsvinder når barnet vokser. Voksne med platfod har som regel få eller slet ingen gener. Symptomer kan dog være træthedsfornemmelse, overbelastning og smerter i fødder og underben. Dette fordi en platfod rykker ved fodens balance og påvirker gangafviklingen. Platfodethed kan derfor også med-føre problemer som fx hælsporer og knyster.

Hvorfor får man en platfod? Det at man udvikler en platfod kan skyldes fx overvægt, graviditet, kort akillessene, brud i fodknogler, muskelsygdomme eller leddegigt. Hvordan stilles diagnosen? Platfod påvises ved undersøgelse af fødderne og ved inspektion af skoene og kun i mindre omfang via rønt-gen. Afgørende er om tilstanden giver gener. Hvordan behandles platfod? Platfod skal kun behandles, hvis den giver symptomer. Den bedste måde at behandle platfodethed på, er ved brug af fodtøj med god svangstøtte under foden. Alternativt kan man anvende skoindlæg, som fordeler belastningen over hele fodsålen eller individuelt fremstillet støttende indlæg og ofte sko med gængesål fx MTB-sko. Fodgymnastik kan også hjælpe til med at genopbygge musklernes styrke. Ved nerve- og muskel-sygdom kan operation i foden komme på tale. Hvordan er prognosen? Prognosen er god. Langt de fleste har ganske beskedne gener, hvor korrektion af fodtøjet vil være tilstrækkeligt. Komplikationer optræder sjældent, men ved svære tilfælde kan man få slidgigtsgener, når man når op i årene.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS