Gravid. Om graviditetsscanning, vægtforøgelse, graviditeten uge for uge, ultralyd og tidlig fosterscanning i 3D / 4D

Ved hjælp af moderne teknologi og en speciel ultralydteknik kan man danne tredimensionale ultralydbilleder af fosteret, hvor man tydeligt kan se fosterets ansigtstræk. Optagelser, der kan gemmes og overspilles på CD-ROM, DVD og VHS. Når 3D billeder vises live dannes 4D, altså med bevægelser således, at man kan følge med i, hvad barnet foretager sig i livmoderen, med samme dybde og indtryk som ved 3D scanning. Dvs. 4D skanning betyder, at man ser fosteret bevæge sig samtidig med, der skannes med 3D. Undersøgelse foretages altid udenpå maven. - Læs nederst på siden om vægtforøgelse under graviditet og om graviditeten uge for uge.

Hvornår foretages 3D/4D scanning bedst?

Det bedste tidspunkt for 3D/4D scanningen er omkring uge 26 til uge 34 og det allerbedste tidspunkt er uge 28 til uge 32, fordi der på dette tidspunkt er meget fostervand i forhold til hvor meget barnet fylder. Efter 34 uger aftager fostervandsmængden og det vil sjældnere lykkes at få gode 3D/4D optagelser, der er dog store forskelle i fostervandsmængde og kan derfor alligevel måske lykkedes. 
Ved skanning mellem 13 og 17 uger vil man kunne se hele barnet på skærmen. Hvis barnet ligger dybt i livmoderen kan man supplere med vaginal 3D/4D skanning. Barnet har dog stadig et meget fosterag-tigt udseende. Efter ca. 17 uger vil man ikke kunne se hele barnet på skærmen, fordi det nu er blevet for stort. Man ser derfor på barnet i ”brudstykker”. Jo længere man kommer i graviditeten jo mere ligner barnet en nyfødt.

Tidlig graviditetsscanning

Ved tidlig ultralydscanning kan man allerede efter 5 uger se en graviditet i liv-moderen, hvis graviditeten er normal udviklet. Efter 6 uger kan man se et lille fosterhjerte slå. Man kan se et fosterhjerte slå, når fosteret kun er 2 mm langt. Hvis graviditetslængden er sikker og der ikke kan ses et foster i livmoderen efter 6 uger, må man frygte at fosteret ikke er udviklet. Når man kan se et hjerte slå kan man også tælle antallet af fostre. Man kan derfor tidligt se, om den gravide skal have tvillinger eller blot ét barn. Cirka 2 procent af alle graviditeter er tvillinger. Når man har set et fosterhjerte slå ved ultralydscanning er risikoen for abort lille. I mange graviditeter, som ender med abort, har der aldrig været anlagt et foster. Det giver derfor ekstra tryghed at blive scannet tidligt. Scanning i de første uger i graviditeten foregår altid ved vaginalskanning. Ved ultralydscanning før 12 fulde uger vil man ikke kunne se udviklingsfejl hos fosteret.

Dreng eller pige - eller måske tvillinger?

Efter 10 uger findes tilstrækkeligt DNA fra fosteret i den gravides blod til at finde ud af, om det er en dreng eller pige, der er på vej. Blodprøven kan ikke tages tidligere, idet mængden af fosterets DNA er beskedent i de første uger af graviditeten. Ved en tidlig ultralydscanning konstateres, hvor langt man er i graviditeten, og at der er liv. Her kan også undersøge, om der er et enkelt barn eller flere. Ved en tvillingegraviditet kan man ikke undersøge kønnet på hvert barn, men man kan se om den gravide skal have 2 piger eller om mindst det ene foster er en dreng. Testen til måling af foster DNA i den gravides blod er med de nye teknikker meget sikker. Fosterets DNA undersøges udelukkende for køn. Testen er ikke udviklet til at undersøge for sygdomme.

Barnets størrelse kan udregnes

På baggrund af scanning kan barnets størrelse udregnes. Her måler man hovedets bredde og længde, maveomfang og længden af lårbensknoglen, og ud fra disse mål udregnes en vægt på barnet. Fra 24 uger udregnes også fostervægt og der kan sammenlignes med normalvægten for barnets alder. Det er ligeledes muligt at måle flow på navlesnoren, det vil sige at den gravide kan høre hjertelyden og man kan se om den lille får næring nok ligesom fostervandsmængden kan vurderes og det kan undersøges hvor moderkagen ligger. Efter uge 30 kan man skønne om barnet vil blive meget stor ved fødslen. Børn med stor fødselsvægt er allerede på dette tidspunkt store børn.

Om ultralyd og scanning gravid

Ultralyd er lydbølger, som sendes ud af scannerhovedet og herefter sendes tilbage som ekkoer, der oversættes til billeder. Undersøgelser har vist, at ultralyd med de frekvenser og den styrke der anvendes ved graviditets-scanninger er ufarlig. Teknikken er specialudviklet til bl.a. at varetage graviditetsscanninger i det traditionelle 2D samt 3D/4D. Scanneren er tilsluttet en fladskærm således, at man uden anstrengelse live kan følge med i undersøgelsen på tæt hold. Flere faktorer har betydning for kvaliteten af scanningsbillederne bl.a. afstanden mellem scannerhovedet og barnet, hvorfor livmoderens placering, tarme og fedtvæv kan være en medvirkende årsag til billedkvaliteten. Barnets lejring i livmoderen er også afgørende. Endvidere kan det være en fordel, hvis den gravides blære ikke har været tømt én time forinden scanningen, idet vand i blæren også kan øge kvaliteten af scanningsbillederne. - Klik og læs om MR- og CT-scanning >>

Graviditeten uge for uge

Den gennemsnitlige graviditets varighed er 40 uger, regnet fra sidste menstruations første dag, eller 38 uger regnet fra befrugtningen, dvs. omkring 9 måneder eller 270 dage. Graviditetsperioden opde-les i tre trimestre, hvor det første trimester er de første 12 uger af graviditeten, andet trimester fra den 12. uge til den 28. uge, og det tredje trimester den resterende del af graviditeten. - Udvikling:

UGE 1 - 12  (1. del)
1: Din mensescyklus 1. dag
2: Én uge inden ægløsning
3: Befrugtning, du er gravid
4: Ægget sætter sig fast
5: Fosteret kan nu 'ses'
6: Fosterets hjerte slår
7: Krop/ansigt tager form
8: Hovedet ses på scanning
9: Du er begyndt at tage på
10: Fra embryo til foster
11: Oftest farvel til kvalme
12: Graviditeten kan ses

 

 

UGE 13 - 28  (2. del)
13: Barnet er nu ca. 13 cm
14: Første jordemoderbesøg
15: Bukserne strammer
16: Barnet vejer ca. 125 g
17: Barnet kan nu høre
18: Ofte høj maveaktivitet
19: Dreng eller pige? Kan ses
20: Nu halvvejs, vejer 400 g
21: Sure opstød/halsbrand
22: Dit barn kan høre dig
23: Plukveer, vægt ca. 540 g
24: Nu 30 cm, kan overleve
25: Vejer 700 g, lægekontrol
26: Kan åbne/lukke øjnene
27: Du mærker liv hver dag
28: Din krop gør sig klar

UGE 29 - 40+  (3. del)
29: Barnet 37 cm/1300 g
30: Ofte graviditetsgener
31: Fylder, vejer nu 1600 g
32: Fødselsforberedelse, orlov
33: Tager på 200-250 g/uge
34: Hvile, kroppen er klar
35: Vægt 2500 g, lægekontrol
36: Barnet klar, på barsel
37: Fuldbåren, 47 cm/3000 g
38: Fornemmer barnet på vej
39: Fødsel når som helst
40+ Måske i dag...?

 

 

Om vægtstigning under graviditeten

Vægtstigning hos gravide er individuel. Den gennemsnitlige vægtstigning er 
10-15 kilo. En række omstændigheder har betydning for vægtforøgelsen. I den første del af svangerskabet vil man som gravid ofte tage lidt på, men kan også gå lidt ned i vægt. Kvalme og nedsat appetit er nemlig ikke usædvanlig i det første trimester. Efter 12. uge er en jævn vægtstigning på 200 til 800 gram pr. uge normalt. - Typisk vægtstigning trimester (del): 

  • 1. del er fra 0-12 uger, hvor det er passende at tage 1 til 2 kg på
  • 2. del fra 13-28 uger, hvor det er det passende at tage 300-400 g på pr. uge
  • 3. del er fra 29-40 uge, hvor det det er passende med ét til tre kg pr. mdr.

En vægtstigning på 10-15 kilo regnes som det normale for en gravid, der venter ét barn. Tager man som gravid mere end 600 g på pr. uge, bør man kontakte læge eller jordemoder for at få afdækket årsagen. Tallene herunder er Sundhedsstyrelsens anbefalinger og gælder gravide, der venter ét barn.

FØR GRAVIDITET
Undervægtige
Normalvægtige
Overvægtige

BMI (KG/M2)
Under <18,5
Mellem 18,5-24,9
Over >25

VÆGTFORØGELSE
Må tage 14-15 kg på
Må tage 10-15 kg på
Må tage 8-10 kg på

Hvor kommer vægtforøgelsen fra?

Barnet, der før fødslen vejer ca. 3.500 gram: Livmoderen vokser til ca. 900 gram. Fostervandet udgør ca. 800 gram. Moderkagen vejer ca. 650 gram. Blodmængden øges med ca. 1.250 gram. Brysterne vokser typisk med ca. 400 gram. Fedtdepoter under huden ca. 1.700 gram. Væskeansamlinger udgør typisk ca. 2.000 gram. Det vil sige, alt i alt en vægtstigning på 11,2 kilo, som en normal vægtforøgelse for en gravid. Vægtforøgelse hos gravide er dog individuel afhængig af vægt og bmi før graviditet.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS