Mandlerne. Om halsen, mandler, polypper, kyssesyge, 
halsbetændelse og dårlig ånde

Halsbetændelse og dårlig ånde skyldes næsten altid infektion i mandlerne. Har man ofte halsbe-tændelse eller dårlig ånde hjælper det derfor at få fjernet mandlerne. Desuden kan mandlerne ofte blive så store, at de delvis lukker for luftpassagen, så man må trække vejret gennem munden. Dette irriterer slimhinderne og kan medføre snorken. Hos børn og unge kan man normalt fjerne mandlerne uden gener, men hos voksne der har passeret de 30 år kan man i nogle tilfælde få en varig irritation i svælget (halskatar). - Om halsbetændelse og kyssesyge findes nederst på siden.

Om mandlerne (tonsils - tonsiller)

Mandlerne (tonsils) sidder bagtil i svælget mellem den forreste og den bageste ganebue og er opbygget af lymfatisk væv. I menneskets første leveår spiller mandlerne en rolle i udviklingen af immunforsvaret. Med tiden forsvinder mandlernes funktion og immunforsvaret bliver derfor ikke svækket, hvis man fjerner mandlerne. Når der er betændelse i mandlerne, taler man om halsbetændelse - en infektion som både kan skyldes virus og bakterier. Ved den akutte halsbetændelse er det kun den bakterielle type, man kan behandle med antibiotika. Børn har en øget tendens til at få store mandler, hvilket giver 
problemer i form af snorken, søvnapnø og besvær med vejrtrækningen. Desuden kan der gå be-tændelse i mandlerne, enten i form af streptokokker, som giver halsbetændelse, eller virusinfektion som giver smerter i halsen og hævede mandler. Og dårlig ånde.- Klik her og få råd om dårlig ånde >>

Hvorfor fjerne mandler og polypper?

Både mandler og polypper kan blive så store, at de påvirker vejrtrækningen. Søvnen kan ledsages af kraftig snorken eventuelt med vejrtrækningspauser, dårlig søvnkvalitet og ledsagende dagtræthed. Forstørrede mandler og polypper kan udover vejrtrækningsbesvær og snorken medføre spisevan-skeligheder og give anledning til ”snøvlende” tale. Andre årsager til at fjerne mandlerne, er tilbagevendende, akutte febrile, halsbetændelser. En anden infektionstype er den såkaldte halsbyld, som ligeledes kan være baggrund for operation. Kronisk halsbesvær, kronisk betændelse i mandlerne, "propper" i mandlerne er mere usikre indikationer for at fjerne mandlerne. I disse situationer vil øre-næse-hals-læger være tilbage-holdende med at anbefale operation. Mistanke om kræft i mandlerne er heldigvis en sjælden årsag til operation. - Figur: Tonsil: Mandler - Adenoids: Polypper

Hvordan fjernes mandlerne?

Fjernelse af mandlerne foretages i fuld bedøvelse, det vil sige, at man sover under hele operationen. Hos børn vil man ofte samtidig fjerne polypperne. Man kan som oftest tage hjem allerede 2-3 timer efter operationen, men må alligevel regne med 1-2 ugers fravær fra arbejdet efterfølgende. Samtidig skal man undgå fysisk anstrengelse, og ikke indtage alkohol og helst ikke ryge. Man skal forvente smerter efter operationen, ofte smerter der stråler op mod ørerne. Mange patienter vil være generet af sejt slim i munden. Det afhjælpes meget naturligt ved at drikke. Det er ikke ualmindeligt, at det gør ondt, når man drikker, men det er vigtigt, at fort-sætte med rigelig væskeindtagelse. Det lindre at sutte på isterninger.

Efter operation af mandler

Det gør altid ondt i halsen efter operationen, hvorfor man vil have behov for smertestillende medicin i dage, måske op til 1-2 uger efter operationen. Tag gerne både Panodil i kombination med et andet smertestillende middel f.eks. Xefo - det lindrer godt. Præparater som indeholder acetylsalicylsyre f.eks. Magnyl skal undgås, da de øger risikoen for blødning. Der er oftest let temperaturstigning på aftenen efter operationen. Feberen er normalt borte næste morgen. Såfremt dette ikke er tilfældet, bør egen læge eller klinikken kontaktes. Tag altid smertestillende før sovetid de første par dage. - Kost: Start med kold flydende spise. Derefter blød mad, ikke for varm fx mosede kartofler, grønt-sager, ris, spaghetti, pasta, hakket kød, æg, franskbrød uden skorpe, grød m.m. En kost, der tilrådes én uge efter operationen. Undgå sodavand og spiritus i 2 uger - øger risikoen for blødning.

Forkølet eller ondt i halsen?

Når man har ondt i halsen, er det så fordi, at halsen bliver udsat for kulde? Nej. Ondt i halsen eller halsbetændelse har ikke noget med kulde at gøre. Man kan få ondt i halsen, uanset om det er sommer eller vinter. De almindeligste årsager til ondt i halsen: Halsbetændelse, Forkølelse, Influenza, Halsbrand og Kyssesyge. De første tegn på forkølelse er ofte hæshed og en øm hals, der for det meste kureres ved hjælp af sugetabletter fx Hexokain sugetabletter der indeholder to virksomme stoffer: Benzocain virker smertestillende og lindrer den ømme hals, mens Klorhexidin desinficerer mund og svælg for de mikroorganismer, der kan være årsag til smerterne. Sugetabletterne er sukkerfrie med en mild smag af menthol. - Klik her om bihulebetændelse >>

Om halsbetændelse (Tonsillitis)

Halsbetændelse kan skyldes både virus og bakterier, men skyldes oftest en virus, der ikke behandles med penicillin. Lægen afgør ved en podning fra 
halsen, om halsbetændelsen skyldes bakterier, og du derfor skal behandles med penicillin. Halsbetændelse er primært lokaliseret til mandlerne og det omgivende væv. Halsbetændelse er dels en sygdom i sig selv, men ses også som led i andre sygdomme, f.eks. influenza og kyssesyge. Halsbetændelse rammer ofte børn og unge, men kan optræde i alle aldre. Karakteristiske tegn på halsbetændelse er ondt i halsen og synkesmerter. Hvis sygdommen skyldes en bakterie, behandles den med antibiotika. Forløbet er oftest godartet. Streptokokker behandles med penicillin, i tilfælde af penicillinallergi med erytromycin. Halsbetændelse udløst af virus behandles ikke. Halsbetændelse hos børn og unge kan også være et symptom på andre sygdomme fx skarlagensfeber, difteri og kyssesyge (mononucleose). Mild halsbetændelse fore-kommer også sammen med influenza, mæslinger og lungebetændelse. - Klik her om influenza >>

Om kyssesyge (Mononukleose)

I modsætning til almindelig halsbetændelse, som skyldes betændelse i mandlerne med bakterier, skyldes kyssesyge et virus, som spredes i hele kroppen (Epstein-Barr virus). Sygdommen smitter ved overførsel af spyt fra en person til en anden for eksempel ved kys, deraf betegnelsen "kyssesyge". Smitten kan også ske indirekte, blandt andet ved luftbårne dråber. Fra man er smittet med Epstein-Barr virus, går der 30-50 dage, før symptomerne begynder at vise sig. Virusset inficerer de hvide blodlegemer i lymfen (lymfocytter) og medfører hævelse af lymfeorganerne.

Kyssesyge rammer især unge i alderen 10-25 år. Op til sygdomsudbrud kan der være en periode på én til to uger, hvor man har influenzalignende symp-tomer fx halsbetændelse, hævede mandler, feber, udtalt træthed, muskel-smerter, hovedpine, svedtendens, mavesmerter, hævede ømme lymfeknuder på halsen, under armhuler og i lysken, leveren kan være forstørret og man kan få udslet. Lægen stiller diagnosen ved hjælp af blodprøver og halspodning. Behandling består i at lindre generne fx hvile, rigelig væske, varme drikke. Langsom opstart på sport, skole og arbejde ved tegn på bedring. Og undgå samtidig fysisk og psykisk stress.

Forløbet er sædvanligvis godartet. Smerter kan lindres ved hovedpinetabletter med Paracetamol fx Panodil eller Acetylsalicylsyre fx Kodimagnyl. Kyssesyge varer normalt to til fire uger og er ikke pro-blematisk. Enkelte vil opleve et længere forløb. Der findes ikke effektive behandlinger mod infektion med Epstein-Barr virus. Forholdsregler er svære at tage, da man kan være smittebærer uden symp-tomer i op til 1½ måned. Dårlig ånde og den ofte grimme lugt fra munden behandles med penicillin, idet den skyldes bakterievækst på mandlerne. - Har man én gang haft mononukleose, har man livs-lang immunitet og kan ikke blive smittet igen.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det blå EU-sygesikringskort ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS