Naturmedicin og homøopatiske lægemidler udvundet af et råstof fra naturen mod fx smerter, infektioner og allergi
Homøopatiske præparater og midler til aromaterapi samt andre alternative behandlingsmetoder opfattes og omtales ofte som naturmedicin og er baseret på naturlige lægemidler fremstillet på basis af stoffer fra mineral-, plante- og dyreriget. Lægemidlerne er stærkt fortyndede opløsninger, der har gennemgået en særlig fremstillingsproces. Et homøopatisk lægemiddel er udvundet af et råstof fra naturen. Stoffet bliver fortyndet i flere omgange, i nogle tilfælde så mange gange, at det i den endelige opløsning ikke længere kan spores rent molekylært. For hver gang stoffet gennemgår en fortynding, bliver det rystet kraftigt. Det kalder homøopater for potensering. Ifølge teorien tilføres opløsningen derved en energi, der forstærker virkningen af stoffet. Et homøopatisk lægemiddel indeholder kun en meget lille dosis af det virksomme stof, hvorfor risikoen for bivirkninger er tilsvarende lille. Har man som bruger spørgsmål om evt. bivirkninger, kan man altid tage en snak med egen læge eller en homøopat. Homøopatiske lægemidler har status som læge-midler og er derfor omfattet af Lægemiddelloven. Lægemidlerne fremstilles typisk af farma-ceutiske producenter og afprøves på grupper af raske mennesker. De symptomer, som lægemidlet fremkalder, kategoriseres i symptomsamlinger, der indlægges i databaser, hvilket giver homøopaten mulighed for at finde frem til det lægemiddel, som bedst matcher patientens aktuelle symptomer.
Om homøopatisk behandling
Homøopatien er en omstridt alternativ behandlingsform, som her i landet ofte mødes med kritik og skepsis blandt læger og i videnskabelige kredse. Derimod er homøopati udbredt blandt både læger og dyrlæger i lande som Tyskland, England og Frankrig. Ordet homøopati er sammensat af de græske ord homoios (lignende) og pathos (lidelse). Homøopatisk behandling er baseret på naturlige lægemidler. Med en holistisk indfaldsvinkel betragter Homøopater mennesket som en helhed, der ikke kan opdeles efter symptomer. Homøopatisk definition af sygdom og sundhed bygger derfor ikke kun på de for en given sygdom håndgribelige isolerede symptomer, men i højere grad på en bagvedliggende ubalance hos det enkelte menneske, både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Det er her de såkaldt alternative og holistiske behandlingsmetoder kommer ind i billedet, hvilket betyder at homøopaten behandler med midler, som givet til en rask person, fremkalder de samme symptomer, som dem man ønsker at behandle. Givet til en person med disse symptomer vil et sådant naturlæge-middel i små doser nænsomt stimulere kroppens forsvarsmekanisme til at helbrede sig selv. Dette fordi en klassisk homøopat som tidligere nævnt betragter symptomer som kroppens reaktion på en grundlæggende ubalance - ikke som en tilstand i sig selv. Ifølge Dansk Selskab for Klassisk Homøopati henvender størstedelen af brugerne sig med et fysisk symptom som det vigtigste problem. Det kan være med smerter, hudproblemer, infektioner, astma og allergi, hvor andre brugere henvender sig med et andet problem, heraf mange med psykiske problemer.
Gode råd om det at tage naturmedicin
Homøopatisk medicin virker på den måde, at det vækker kroppens naturlige forsvar mod sygdommen, hvorfor der kan indtræde en førstegangsforværring, som viser sig i løbet af de første 1-2 uger. Indtagelsen af det homøopatiske præparat kan eventuelt stoppes eller trappes ned, indtil der opstår en bedring. Opsøg altid egen læge ved alvorlige symptomer. Bemærk også, at man kun må ophøre med lægeordineret medicin efter samråd med en læge. Vælg derfor kun en urteterapeut, der vil samarbejde med din læge. Rytme: Homøopatisk medicin skal typisk tages tre gange dagligt og helst på samme tidspunkt hver dag. Det kan fx være morgen, middag og aften. Er det ubekvemt at tage medicinen med på arbejde, kan den tages morgen, før aftensmad og ved sengetid. Undgå kaffe: Homøopatisk medicin har nedsat eller slet ingen virk-ning, hvis man drikker kaffe samtidig med et behandlingsforløb. Almindelig the og the lavet af urter derimod, er det i orden at drikke. Opbevaring: Naturmedicinen bør opbevares et tørt og centralt sted så det er let tilgængeligt, men uden kontakt med ”alt det”, som ødelægger virkningen. Naturmedicin tåler ikke: Opbevaring i køleskab, berøring med metal og må ikke indtages med metalske eller op-bevares i nærheden af ting med magnetisk udstråling fx fra computere, mobiltelefoner, fjernsyn, fjernbetjeninger, batterier, kamera og opladere. Naturmedicin bør ikke medbringes på flyrejser.
Om det at vælge naturmedicin og kosttilskud
Når man vælger naturmedicin og kosttilskud har Videns og forskningscenteret for alternativ behandling følgende råd: Vær opmærksom på forskellen mellem naturmedicin og kosttilskud. Naturmedicin har status som lægemidler. Det har kosttilskud ikke, idet kosttilskud har status som fødevarer. Det er vigtigt at udelukke, at symptomer skyldes sygdom, der kræver lægelig behandling. Gå derfor altid først til egen læge og få stillet en diagnose, så man ved, hvad der skal behandles. Informer egen læge om at du tager naturmedicin eller kost-tilskud. Dette er vigtigt, fordi den lægeordinerede medicin og naturmedicinen kan påvirke hinanden. Det er en skrøne at naturmedicin og kosttilskud ikke kan give bivirkninger. Vær derfor opmærksom på bivirkninger. Vælger man at søge rådgivning hos en urteterapeut, så undersøg om vedkommende har en uddannelse inden for området. Vær kritisk. Hvis man møder en urteterapeut, der mener at kunne helbrede alt, bør man være skeptisk. Undgå en urteterapeut, der ikke vil samarbejde med lægen.
 |  |
|