Hvide tænder, hvordan? Fra slidte gule tænder til
hvide tænder, øget velvære og et smukt smil
Pæne tænder og et flot smil er noget de fleste af os gerne vil have, og faktisk er det muligt at få. Først er det dog vigtigt at forstå, at det er normalt, at tæn-der viser tegn på ældning. Dagligt slid gør, at perlehvide tænder begynder at miste deres glans. Men med lidt grundlæggende pleje og måske lidt profes-sionel hjælp, kan man godt få det ungdommelige og flotte smil igen. Vigtigst for et smukt smil og god mundhygiejne er tandbørstning. Børstning fjerner plak, som dannes på tændernes overflade. Tandbørstning to gange om dagen og brug af tandtråd dagligt, er stadig det vigtigste forsvar mod tandproble-mer. Skift samtidig tandbørste hver tredje eller fjerde måned og vælg i det daglige en tandpasta uden blegemiddel. Hver anden måned kan du så bruge en tandpasta med slibemiddel til selv at fjerne plak. Gå regelmæssigt til tandlæge og få her renset tænder og dermed fjernet plak og tandsten.
Hvide tænder og kosmetiske muligheder
Tal med tandlægen om dine muligheder for hvidere tænder. Herunder kos-metisk tandpleje og mere permanente ændringer fx plastbehandling, lakering og formning af emalje. Plastbehandlinger kan dække pletter og behandle knækkede tænder. Lakering, som er en belægning på dine tænder, kan be-handle mellemrum eller permanent plettede tænder. Formning af emaljen der ændrer konturen på dine tænder, for at skabe en jævn overflade, er en god mulighed for at klare ujævne tænder. Profes-sionel kosmetisk tandpleje er tandbehandling, som bidrager til et smukkere og mere harmonisk smil. Typisk er der tale om skæve eller slidte tænder der genoprettes med plast, porcelæn eller bøjle, men også tandblegning hvor gule og misfarvede tænder bliver hvidere og dermed sundere at se på. I det følgende fokuseres på såvel plast og porcelæn som på tandblegning. Se her hvilke muligheder du kan prøve for at få hvide tænder, og hvad du ikke skal give sig i kast med.
Plast eller porcelæn?
Som udgangspunkt vil tandlægen anvende plast, fordi plast er smukt og ganske holdbart med en levetid på op til 10 år. Samtidig kan behandlingen udføres uden at bore i tanden og dermed undgår man at skulle slibe på en sund tand. Plast eller komposit har samme farve som tanden, og kan derfor anvendes som plastfacade eller fyldning. I de situationer hvor plast ikke er egnet, anvendes i stedet porcelæn. Typisk en keramisk facade også kaldet porcelænsfacade. Eksempelvis vil tandlægen ofte foreslå porcelænsfacader, hvis tanden eller tænderne i forvejen er meget udboret grundet gamle plomber. For både plast og porcelæn gælder, at materialet limes til tanden, hvorved der skabes en stærk holdbar binding til tandemaljen. Plast kan som regel limes direkte på tanden uden forudgående beslibning og foretages som hovedregel direkte på klinikken i ét besøg. Kosmetisk plastbehandling af fortænderne vil som regel kun involvere mindre dele af tanden. Er den kosmetiske tandbehandling udført korrekt og med moderne plastmaterialer, skal der efterfølgende ikke kunne skelnes mellem plast og tand, ligesom plasten skal føles glat og naturlig som tandemaljen. Typisk koster facader i plast cirka 2.000 kr.
Pocelænsfacade
Kosmetisk tandbehandling med porcelæn vil som regel kræve, at tanden beslibes i større eller mindre omfang, hvorefter der skal tages aftryk og fremstilles midlertidige erstatninger i plast. Fremstillingen af porcelænsarbejdet foregår på et tandteknisk laboratorium og tager derfor et par uger og kræver flere besøg på klinikken. Det er altid nødvendigt at dække hele forsiden af tanden med en tynd skal af porcelæn. Det kaldes også 'keramisk facade' eller 'porcelænsfacade' eller 'laminatkrone'. Er tanden meget beskadiget eller skal den rettes meget op vil det ofte være nødvendigt af beslibe hele tanden og påsætte en porcelænskrone også kendt som keramisk krone. Behandlingen er relativ dyr. For alle typer af kosmetisk tandbehandling med porcelæn på for-tænderne gælder, at der ikke bør anvender metal eller metal-keramik kroner, idet metallet stopper lysets refleksion, hvorved tanden får et dødt gråligt skær. Om man bør vælge plast eller porcelæn afhænger af både temperament, tændernes sundhedsstatus og økonomi, og kan reelt kun vurderes fra sag til sag, hvorfor kosmetisk tandbehandling altid kræver en forundersøgelse. Typisk koster facader i porcelæn cirka 5.000 kr./styk, men få altid et prisoverslag inden du beslutter dig. Få også oplyst hvilken garanti der gælder, hvis der opstår problemer, foretages reparation eller omlavning.
Tandblegning hos tandlægen giver et synligt resultat
Ved at få foretaget en tandblegning hos tandlægen, er man garanteret et syn-ligt og sikkert resultat. Dette fordi tandlægen har erfaring med tandblegning og altid vil undersøge, om din emalje kan tåle en blegning. Kan din tandemalje ikke tåle blegning vil tandlægen fortælle dig det og kan måske komme med andre løsninger. Undersøgelser viser, at mellem 30 og 80 pct. får forbigående smerter. Man skal blege så sjældent som muligt, for det har bivirkninger. Det ætser en ganske lille smule på tændernes overflade hver gang, og det kan give smerter i tænderne. Typisk forsvinder det inden for det første døgn, men nog-le få kan få isninger i tænderne, der varer længere. Hos tandlægen tager tandblegning mellem en halv og en hel time og holder i cirka to år og koster omkring 3.000 kr.
Tandblegning til hjemmebrug giver samme resultat som hos tandlægen
Hvis blegemidlet er stærkt nok, vil man få et lige så fint resultat ved at blege tænderne derhjemme, som hvis man får det gjort hos tandlægen. Tandbleg-ning til hjemmebrug blev introduceret i 1980'erne. Siden er der kommet op-løsninger med højere indhold af virkestoffet karbamidperoxid. Blegemidler tilbydes i dag med styrker på 22 og 35 %, og er af samme type som benyttes af tandlæger. Samtidig er udviklet tandblegningsgel med en langt fastere kon-sistens således, at gelen bliver på tænderne og ikke løber, ligesom der er udviklet nye og bedre tandskinner. Hurtigt forklaret foregår tandblegningen ved, at man laver en afstøbning af sine tænder via de medfølgende tandskinner og lidt varmt vand. Derefter lægges nogle dråber blegegel fra en sprøjte i tandskinnen. Tandskinnen holder man derefter
i munden i 20 til 30 minutter. Behandlingen gentages til du har nået det ønskede resultat. Er du i tvivl så rådfør dig med tandlægen. Et komplet tandblegningssæt til hjemmebrug koster i niveauet 350 kr.
Hvad er årsagen til gule misfarvede tænder?
Den typiske årsag til misfarvede tænder er farvestoffer i mad og drikkevarer. Farvestofferne fra især kaffe, the, rødvin og gulerødder kan trænge ind i selve tandemaljen og misfarve tænderne. Hvis man ryger, kan tjæren i cigaretterne give gule misfarvninger på tænderne. Det bedste råd til at undgå brune ryger-tænder er at holde op med at ryge, hvilket også har mange andre sundheds-mæssige fordele. Et gammelt råd lyder, at skyller man munden med vand efter kaffe og cigaretter, kan man mindske risikoen for misfarvninger, men det en skrøne uden videnskabelig dokumentation. At skylle munden hjælper til at få syren væk og mindske risikoen for syreskader, men det giver ikke hvidere tænder. Undgå mellemmåltider med slik, cola og andre sukkerholdige drikke-varer i løbet af dagen. Sukker får plak, en film af bakterier, til at producere syre, som angriber tand-emaljen, hvilket fører til huller i tænderne. Hvis du spiser slik, så spis det som dessert, og børst dine tænder bagefter. - Klik og læs mere om plak, tandsten, tandrensning og mundpleje >>
Whitening tandpasta
EU har besluttet, at midler i håndkøb ikke må indeholde mere end 0,1 pct. brintoverilte. Denne dosis er ikke nok til at blege tænderne. For at opnå en blegende effekt skal der være min. 3 pct. brintoverilte.
I USA kan man købe tandpasta med blegemiddel. Det er som nævnt ikke tilladt i Danmark, og derfor har danske whitening tandpastaer ikke større effekt end almindelig tandpasta. Det er stort set de samme ingredienser. Tandpasta kan altså ikke gøre dine tænder hvidere. Imidlertid er det dog et forsøg værd at prøve sig med tandpasta med slibemiddel, hvis tændernes farve skyldes snavs. Eksempelvis kan man som ryger eller daglig storforbruger af kaffe og te med fordel anvende tand-pasta med slibemiddel hver anden måned fx Colgate Max White One eller Zendium Mild Whitener.
Whitening tyggegummi
Der findes et hav af tyggegummi produkter, der lover et hvidere smil, men tyggegummi har ingen whitening effekt. Tyggegummi kan hverken blege eller fjerne belægninger på dine tænder. Derimod hjælper sukkerfrit tyggegummi fx V6 med at reducere dannelsen af belægning (plak) på tænderne.
Myter og produkter uden effekt
Et gammelt husråd siger, at man skal spise jordbær, hvis man vil have hvide tænder. Men det er en myte. Faktisk må en sådan jordbærkur frarådes, da frugtsyren ætser emaljen. Og netop emaljen er vigtig for at beskytte dine tænder. Heller ikke Rapid White og lignende produkter, hvor man pensler en blegegel på tænderne, er ikke optimal. Blandt andet fordi der sjældent er nok blegemiddel i produktet til, at det giver en effekt. Og så er det svært at styre selv. Produktet skal nemlig sidde og virke på tænderne i ca. ½ time. Under hele behandlingen må læberne og tandkødet ikke komme i kontakt med blegemidlet, ligesom man ikke må sluge det. Heller ikke Ionic White og lignende pro-dukter er optimale. Det er en skinne med blegegel i, som man skal tygge sammen omkring. Under behandlingen blinker et UV-lys. Blegemidlet i disse produkter er så svagt, at det ikke vil have en synlig effekt på tænderne. Lyset ser flot og effektivt ud, men lyset har ingen effekt og er på ingen måde med til at gøre tænderne hvidere.
Klik her og få finansieret kosmetisk tandbehandling med KRONEkonto >> |