Hypnose. Om hypnose ved søvnbesvær, uro og stress 
eller hvordan med naturmedicin?

Alle kender fornemmelsen af at sove dårligt. De fleste søvneksperter angiver, at 10-15 pct. af befolkningen lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer. Der er imidlertid stor variation i hyppigheden, afhængigt af alder og køn. Jo ældre man bliver, jo mere klager man over dårlig søvn. Og samtidig er der langt flere kvin-der end mænd med søvnproblemer. Har man derfor søvnproblemer eller døjer med søvnforstyrrelser, kan hypnose være en løsning. Hypnose virker hurtigt, og er man ”hypnotiserbar” vil en effekt - eller mangel på samme - kunne mærkes ganske hurtigt. Også for så vidt angår stress.

Hypnose og søvnproblemer

Har man problemer med at sove, kan det skyldes, at man er anspændt om aftenen, når man går i seng. Det kan derfor være til stor nytte for de fleste mennesker at lære teknikker til afslapning, der hjælper til at opnå en fysisk og psykisk afslappelse, inden man lægger sig til at sove. Hypnose er en naturlig mental tilstand - en tilstand af trance man sættes i. Bevidsthedstilstanden ligger mellem vågen og søvn, hvorved man bliver i stand til at abstrahere fra stress og det hvileløse. Anspændt-heden mindskes, tankerne vendes til noget positivt og der opnås en følelse af indre ro - og man hjælpes herigennem til en bedre søvn.

Hypnose - stress og stresshåndtering

Via hypnose og samtaleterapi er det muligt at spørge underbevidstheden, mindske anspændthed og få positivt styr på tanker der drøner rundt i hovedet. Andre synlige tegn på stress er en måske hektisk krop og et hjerte der slår 
hurtigt ligesom tolerancetærsklen ofte er lav. Med hypnose og samtale er det ofte muligt at få den søvnløse og stressede til at trække vejret dybt helt ned i maven, blive mere og mere afslappet for hver udånding og samtidig få personen til at tænke på noget rart. Eksempelvis en varm strand eller noget andet, som virker afslappende og trygt og dermed få kroppen til at føles varm og tung. For mange mennesker kan hypnose gøre, at processen bliver langt mere let og ubesværet, og har en effekt, der gør, at evnen, troen og tilliden til igen at kunne slappe af viser sig mærkbart. Der er ingen risiko forbundet med hypnose.

Sovemedicin en dårlig løsning

Lægemidler, som i daglig tale kaldes sovemedicin, sovepiller, indsovningsmidler og slumringspiller, kaldes lægefagligt for hypnotika. Hypnotika virker ved at fremkalde en tilstand, der ligner normal søvn, men er en kunstig søvn. Søvnen er derfor forskellig fra normal søvn ved, at man ikke kan vækkes hurtigt og være lysvågen, som under normal søvn. Man bliver først helt vågen, når stoffet er kommet ud af kroppen igen. Samtidig kan hypnotika have en del uheldige bivirkninger, hvis de ikke bruges korrekt, men også selvom man bruger dem, som lægen har anvist. Midlernes bivirkninger er forskellige. De hyppigste bivirkninger er døsighed, depression, svimmelhed og måske hovedpine dagen efter, man har taget midlet. Der kan også være overfølsomhedssymptomer som hududslet eller nældefeber.

Alternativer til sovemedicin

Et af problemerne med sovepiller er, at de "lærer" dem, der tager sovepiller, at de behøver medicin for at sove. I stedet bør de lære, at søvn er noget, man selv har kontrol over. Behandling uden medicin går blandt andet ud på at regulere den tid, som tilbringes i sengen, og at få indskærpet vigtigheden af, at sengen kun benyttes til at sove i. Der findes flere forskellige behandlingsformer uden brug af medicin til at afhjælpe søvnproblemer f.eks.

• Stimuluskontrol-behandling, der går ud på at rette uheldig søvnadfærd og styrke associationen mellem søvn og seng. Ydre stimuli: Seng, sovested og ritualer før sovetid. Eksempelvis at sengen skal bruges til at sove i. Falder man derfor ikke i søvn i løbet af kort tid, f.eks. i løbet af et kvarter, bør man stå op, gå ud af soveværelset og ikke vende tilbage til sengen, før man igen er træt. Indre stimuli: Bekymring, angst i forbindelse med at skulle sove. Stimuli øves til at give tanker om god, behagelig søvn. I stedet for tanker om søvnbesvær.
• Søvnrestriktion, der betyder at mennesker med dårlig søvn ikke tilbringer unød-vendig lang tid i sengen i håb om at kunne sove eller få lidt hvile. Måske sover de kun 4-5 timer om natten, men ligger alligevel i sengen i både 9 og 10 timer.
• Afspændingsteknikker, hvor man forsøger man at mindske fysisk eller mental aktivitet. Der findes forskellige typer afspænding, som eksempelvis progressiv afspændingstræning, autogen træning, mental afspænding og meditation. Effekten er veldokumenteret, men menes ikke at give lige så gode resultater ved søvnproblemer som stimuluskontrolbehandling og søvnrestriktion. Afspændingsbehandling virker som regel bedst, hvis søvnløsheden er forbundet med stress eller ængstelse.
• Kombination, det vil sige at man kombinerer de forskellige behandlingsprincipper og måske både bruger stimuluskontrolbehandling og søvnrestriktion.

Man kan forvente en betydelig forbedring af søvnen ved en velplanlagt behandling uden brug af sovemedicin.

Årsager til uro og søvnløshed

Årsagerne til at man ikke kan sove kan være mange. Når problemet kun har varet kort tid, taler man om akut insomni, hvis problemet har varet mere end 2 til 4 uger taler man om kronisk eller langvarig insomni. Akut insomni skyldes oftest stress, det kan være, fordi man skal til eksamen, eller fordi man er bekymret over sit liv. Sorg- og krisereaktioner kan også give akut søvnløshed. Kronisk insomni kan have en række årsager. Depression er en almindelig årsag til søvnproblemer og det er derfor specielt vigtigt at undersøge eventuelle psykiatriske lidelser. Smertetilstande, hjertesygdomme, kløe, og natlig vandladning kan også forstyrre søvnen. En del medikamenter giver søvnproblemer, og lægen bør vurdere, om man som patient kan skifte præparat, eventuelt ændre tidspunkt for medicinering. Kaffe indeholder et stof (koffein), som er et aktiverende middel. Nogle medikamenter kan give søvnproblemer - ligesom kaffe, te og cola. Så har man søvnproblemer bør man måske undgå at indtage dette om aftenen og inden man lægger sig til at sove.

Naturlægemiddel du måske kan få glæde af ved uro og søvnbesvær

Har din uro og søvnbesvær stået på i længere tid, og du ikke har fundet en løsning på problemet er der enkelte naturlægemidler til søvnbesvær fx Go'Nat Baldrian & Humle, som kan købes på Apoteket og i Helsekostforretninger. Dosering: 2-3 tabletter før sengetid. Der er tale om et rent naturprodukt, som indeholder ekstrakter af baldrianrod (valeriane) og humle. Urter, der i år-hundreder har været kendt og anvendt for deres beroligende og søvndyssende virkning, og som ikke er vanedannende. Da virkningen indsætter gradvist, er Valerianerod ikke egnet til akut behandling af uro og søvnbesvær, men til brug over 2-4 uger for at opnå effekt. Sikkerhed i forbindelse med graviditet er ukendt, hvorfor brug af Go'nat ved graviditet ikke kan anbefales.