Idrætsskade. Hvad gør man for at komme hurtigt 
tilbage efter en skade i knæet?

Overordnet findes der to typer af sportsskader. Akutte skader eller over-belastningsskader, som har bygget sig op over en tid. Skaderne er typisk lokaliseret til fingre, skulder, lyske, knæ og ankel afhængigt af sportsgrenen. Skader, der ofte kræver konsultation hos idrætsklinik, læge eller fysiologisk behandler, og hvor behandlingen kan være langvarig. Nogle gange kræves omlægning af træning, teknik, leddenes holdning eller lignende og andre gange skal der en medicinsk eller kirurgisk behandling til. Afhængig af skadens type kan er det være nødvendig at indstille idrætsaktiviteten, som mange undlader, hvilket kan gøre situationen meget være.

Akut knæskade

En akut skade i knæet kan opstå i mange forskellige situationer f.eks. styrt på en cykel, fysisk aktivitet eller andet. Smerterne vil oftest opstå pludseligt i det øjeblik du kommer til skade, men de kan også først vise sig i timerne efter når hævelsen knæet kommer. Det er vigtigt at skaden behandles korrekt for at mindske komplikationerne i forløbet efter skaden. Sørg altid for at komprimere knæet, dvs. lægge elastisk bind cirkulært om knæet samt at lægge is oven på denne kompression i intervaller af ca. 15 min. Søg læge for at få klarlagt skadens omfang.

Beskadiget korsbånd

Skaden kan skyldes en fuld eller delvis overrivning af ledbånd i knæet f.eks. korsbåndene. I dette tilfælde vil man i starten se hævelse i knæet og senere føle en løshed i knæet. Dvs. at man har svært ved at styre det under vægtbærende funktioner som gang, trappegang og lignende. Har man sprunget det forreste korsbånd vil man typisk have svært ved at styre knæet under trappegang ned ad trappen og har man skadet det bagerste korsbånd vil man typisk have problemer op ad trappen. Korsbåndet behøver ikke være fuldstændig sprunget for at have disse problemer. Ved en delvis læsion af ledbåndet ses også ofte løshed i knæet. I forbindelse med en korsbåndsskade, kan der også være sket en skade på ledbåndene på siderne af knæet, hvilket kan undersøges i en test af læge eller fysioterapeut.

Operation af korsbånd

Formålet med operationen er at gøre knæet mere stabilt, så du undgår andre skader. Hvis du er generet af smerter i knæet, skal du ikke forvente, at dette ændrer sig ved operationen, med mindre smerterne skyldes, at du eksempel-vis har en meniskskade eller at det ødelagte korsbånd ligger i klemme. Operationen foretages som en kikkertoperation, dvs. at det nye korsbånd indsættes i knæet vejledt via et kamera. Du vil derfor bagefter kun have 5 mindre ar. Det nye korsbånd tages fra senen mellem knæskallen og skinnebensknoglen. Den midterste tredjedel af senen plus et lille stykke knogle fra både knæskal og skinneben vil fungere som dit nye korsbånd. 
Det kaldes BTB. Den udtagne sene indsættes i knæleddet via en borekanal i skinnebensknoglen og lårbensknoglen og fastgøres med to skruer. Skruerne vil forsvinde i løbet af 1½ års tid og skal derfor ikke fjernes på et senere tidspunkt. Operationen giver umiddelbart et godt stabilt knæ, men du bør dog fortsat være forsigtig og ikke dyrke kontaktsport i ca. 9 mdr. efter operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Genoptræning efter korsbåndsoperation

Du kan, skal og må straks efter operationen bruge knæet Det vigtigste er ubelastede knæbevæg-elser. Derfor, undgå overbelastning. Det anbefales, at du bliver hjemme hjemme de første dage og gradvist øger aktiviteten i takt med, at du får det bedre. Lyt til dit knæ. Efter 2 uger kan du starte let træning på kondicykel, så musklerne i underben og lår bliver trænet. Træning mindst 3 gange om ugen de første måneder. Efter ca. 4 måneder kan du begynde løbetræning, men du bør først genoptage din sædvanlige sportsaktivitet efter ca. 9 måneder. Efter operationen kan du på grund af hævelse i knæet og smerter forvente, at du skal være sygemeldt fra dit arbejde fra 3 uger og opefter alt efter erhverv. Knæet kan stadig hæve efter flere dage. Dette behandles med støttebind, som lægges om knæet om morgenen og tages af om natten. Hvis der kommer rødme, øget varme, tiltagende, dunkende smerter eller feber bør du kontakte din klinik, egen læge eller evt. skadestue. - klik og se mere om korsbånd og andre knæskader >>

Menisk

Menisken, der er en bruskskive liggende som to halvmåner i hver side mellem lårbensknoglen og skinnebenet, kan også være beskadiget. Man kan have på-draget sig en revne i menisken eller revet en del af den løs fra dens tilhæftning. Ved en sådan type skade vil man i efterforløbet ofte have problemer med låsningstendens i knæet, dvs. at knæet sætter sig fast i en bestemt stilling. Dette er meget smertefuldt og nogle må 'knække' knæet på plads for at få det i bevægelse igen. Det kan også give en smæld i knæet under bevægelse, som om der lige er "et punkt" man skal over for at kunne udføre bevægelsen. Ved udtalt skade på menisken kan man under en kikkertoperation "lappe" menisken med en såkaldt "pil". Læge og fysioterapeut kan lave en række test af knæet, som kan give en idé om hvilke strukturer der måtte være beskadiget, men en scanning eller kikkertundersøgelse kan være nødvendig for at slå dette helt fast.

Behandling/operation af menisk

Behandlingen omfatter i tvivlstilfælde aflastning og genoptræning af knæet. Hvis generne ikke langsomt svinder, hvis der er aflåsningstilfælde eller hvis det er oplagt, at menisklæsionen er stor f.eks. vurderet ved ultralydscanning, må man overveje operation. Det vil i enkelte tilfælde være muligt at sætte en delvist afrevet menisk fast igen i forbindelse med kikkertoperation. Ved opera-tionen forsøger man at sy det afrevne meniskstykke fast, hvilket vil kræve en betydelig længere genoptræningsperiode, men formentlig på lang sigt nedsætte risikoen for slidgigtforandringer i knæet. Sædvanligvis fjernes den afrevne del af menisken. I sjældne tilfælde fjerne hele menisken.

Don-Joy og genoptræning efter meniskoperation

Efter operationen får du en skinne, en don joy, på benet for at aflaste. De første 2 uger vil donjoy’en være indstillet til at knæet kan bøje 30º og strække helt. Du får krykstokke med hjem da du ikke må støtte på benet. Donjoy’en skal også anvendes om natten. Du må tage den af ved badning. Under badning er det en god ide at sidde på en stol, så du ikke glider. De næste 4 uger bliver donjoy’en indstillet så knæet kan bøje 90º og strække helt ud. Du må nu begynde at støtte på benet. Det er vigtigt at opnå korrekt gangfunktion så hurtigt som muligt, altså ikke halte. Fra 6. uge til minimum 3 måneder efter operationen skal du undgå bevægelser der belaster menisken, såsom vrid i knæet, cykling, trappegang med almindeligt benskifte samt hugsiddende stilling. Og ingen idrætsaktivitet i de første 6 mdr. efter operationen.

Overbelastningsskade

Denne type skader viser sig ofte langsomt. Dvs. smerterne kommer periodevis i mindre intervaller i starten senere længere intervaller. De kan provokeres ved særlige aktiviteter, f.eks. løb, trappegang eller lign. For at sætte den rette diagnose er det vigtigt at du kan beskrive smerterne og give et billede på hvordan smerterne provokeres. Der kan tages billede af knæet enten ved røntgen eller scanning, som kan bekræfte eller afkræfte en diagnose. Typiske skader af denne karakter er slidgigt i knæet, altså slidtage på ledbrusken og i særlig slem grad også på knoglevævet. Den firehovede knæstrækker er, som navnet fortæller, den muskel der strækker knæet, og musklen er delt op i fire muskelhoveder. Ved asymmetri i funktionen af disse 4 muskler f.eks. hvis musklerne ude på siden af lårbenet og knæet er stærkere end dem på indersiden, kan man pådrage sig et slid på knæskallens bagside. Diagnosen hedder condro-mallacia og ses hyppigt hos unge piger Smerterne lokaliseres foran på knæet og fremtræder både i hvile og under aktivitet. Her er det vigtigt først at få genoptrænet lårmusklen symmetrisk ved at gøre musklen på indersiden stærkere. Er der opstået slidtage bag på knæskallen gør man sjældent noget ved det, men er der et meget skævt træk i knæskallen, kan man foretage en operation, som bevirker at musklens trækretning på knæskallen bliver mindre belastende for denne. Har du haft ondt i knæet over en længere periode, kan det være en god ide at konsultere egen læge for en vurdering, og evt. henvisning til en fysioterapeut.

Genoptræning efter overbelastning

Har man problemer med knæet kan man med fordel træne strukturerne omkring knæet samt funk-tionerne af knæet. Forud for sådan en træning er det vigtigt at, der er lavet en grundig undersøgelse af knæet. Dette kan ske hos læge, kiropraktor eller fysioterapeut. Man undersøger strukturerne i og omkring knæet samt funktioner som bevægelighed, stabilitet og styrke. Dette giver et billede af hvad der skal sættes ind med i træningen. Gennem træningen skal funktionerne af knæet genoprettes og evt. smerter kan måske lindres herved. Ved de fleste problematikker i knæet er det en god ide at cykle på en kondicykel med let til moderat belastning for at sikre en god blodcirkulation i knæet.

Klik her og læs om forstuvninger og behandling af en forstuvning >>

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS