Naturlægemidler er godkendt medicin fx fiskeolie,
Gingko biloba, hvidløg og perikum
Naturlægemidler indeholder forskellige droger fx fiskeolie, Gingko biloba, hvidløg, perikum, purpursolhat, savpalme, sølvlysrod, tranebær og valeriane. Ordet droge kommer af det hollandske ”droog”, der betyder ”tør” i betyd-ningen ”tørrede plantedele, som anvendes til forarbejdning af lægemidler”.
I bredere betydning stammer drogerne fra ”alle forekomster i naturen, vegetabilske, animalske og mineralske, der anvendes til dette formål”. Ordet kendes også fra det engelske ”drug”. Naturlægemidler er godkendt til at behandle lettere sygdomme og symptomer. Naturlægemidler har altid et af Lægemiddelstyrelsen tildelt ”MT nummer” på pakken eller etiketten. På den måde kan man skelne naturlægemidler fra kosttilskud, der hører under Fødevarestyrelsen. I Danmark er det ikke tilladt at give naturlægemidler som indsprøjtninger. Der findes i dag naturlægemidler til behandling af over 40 forskellige symptomer.
Hvad er naturlægemidler?
Naturlægemidler er midler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at behandle lettere sygdomme og symptomer. Det vil sige relativt ufarlige lidelser og symptomer, som man almindeligvis ikke vil søge læge for. Typiske symptomer er uro og søvnbesvær, modløshed, koncentrationsbesvær, kortvarig hoste, lettere væskeansamlinger, kortvarig forstoppelse, lettere ledsmerter, hæmorider, let forhøjet fedtindhold i blodet og hukommelses-besvær. Der findes i dag naturlægemidler til behandling af over 40 forskellige symptomer. Naturlæge-midler fås i håndkøb på apoteket, hos materialister og i supermarkeder. Naturlægemidler er typisk fremstillet af udtræk fra planter eller af pulveriserede plantedele, men kan også stamme fra dyre- eller mineralriget som fx fiskeolie. Det specielle ved naturlægemidler er, at stofferne ofte bruges i stort set samme koncentrationer, som de optræder med i naturen. Naturlægemidler har altid et MT nummer på pakken. På den måde kan man skelne naturlægemidler fra bl.a. kosttilskud.
Naturlægemidler med den bedste effekt
Naturlægemidler indeholder naturligt forekommende stoffer og skal godkendes af Lægemiddelstyrel-sen, inden de markedsføres samt tildeles et MT nummer (skal stå på etiketten). Lægemiddelstyrelsen stiller således krav til fremstillingen, til kvaliteten, til sikkerheden og til virkningen af naturlægemidler, men ikke på samme måde omfattende måde som til almindelig medicin. Der er i dag registreret naturlægemidler til mere end 40 symptomer og sygdomme. Følgende er eksempler på, hvor det er anerkendt at anvendelse af naturlægemidler har en god sandsynlighed for virkning:
PERIKON. Perikon går undertiden også under betegnelserne Perikum, Hyperikum, Prikbladet Perikon og Johannesurt. Perikon anvendes mod depression og angst samt tristhed, modløshed og nedtrykthed, dog uden at der er tale om en egentlig depression. Hvis der ikke er opnået en virkning inden for 4-6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Perikon er en flerårig plante der vokser i Europa, Asien og USA. Den bliver 40-60 cm høj, har en top af gule blomster der dufter af citron. Det er ekstrakten fra de tørrede blomsterdele, som anvendes i naturlægemidler.
- FISKEOLIE. Nedsætter et forhøjet indhold af fedtstoffet triglycerid i blodet i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er nødvendig. Fiskeolie kan også lindre morgenstivhed og ømme led ved betændelse i leddene, inflammatoriske tilstande.
- HVIDLØG. Benyttes ved forebyggelse eller behandling af lettere forhøjet indhold af kolesterol og fedtstoffet triglycerid i blodet i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er nødvendig. Behandlingen skal foregå i samråd med egen læge.
- PURPURSOLHAT. Planten vokser vildt i midtvesten i USA og dyrkes til medicinsk brug mange andre steder. Purpursolhat lindrer lettere forkølelsessymptomer. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan planten virker, men laboratorieundersøgelser tyder på, at purpursolhat styrker immunforsvaret.
- VALERIANE. Valeriane, også kaldet BALDRIAN vokser vildt på fugtige steder i Europa, Asien og USA. Det er en flerårig urt, der kan blive op til 1½ meter høj. Det er plantens rødder, der anvendes til naturlægemidler, som anvendes ved uro og søvnbesvær. For optimal effekt anbefales daglig brug af Baldrian over en periode på 2-4 uger. Hvis symptomerne forværres efter 2 ugers daglig brug, bør man kontakte egen læge.
GINKGO BILOBA. Anvendes ved længerevarende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor lægen har udelukket anden sygdom. Anvendes også ved længerevarende svimmelhed og øresusen hos ældre mennesker, hvor lægen har udelukket anden sygdom. Ginkgo Biloba anvendes også ved tendens til kolde hænder og fødder, smerter i benene, når du går som følge af dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens, også kaldet ”vindueskiggersyge”).
- SAVPALME. Naturlægemiddel til lindring af vandladningsbesvær på grund af godartet, let forstørret prostata, når lægen har udelukket anden årsag til sygdommen. Undersøgelser tyder på, at ekstrakt af savpalme hæmmer to enzymer i prostata, som ellers danner mandlige køns-hormoner af betydning for prostatas vækst.
- SØLVLYSROD. Planteroden benyttes til lindring af hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalderen. Sølvlys voksede oprindeligt i Canada og USA, men dyrkes nu også som prydplante i Europa. Rødder og rodstængler anvendes til fremstilling af naturlægemidler.
- TRANEBÆR. Planten tilhører lyngfamilien og det er buskens bær, som anvendes til fremstilling af naturlægemidler med tranebær. Tranebær benyttes til forebyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner (blærebetændelse).
Naturmedicinens virkning er således mangfoldig. Eksempelvis beroligende, lette overgangsalderen, virke vanddrivende, dæmpe hedeture, hjælpe på forhøjet blodtryk og modvirke paradentose. Hvilke naturlægemidler, der hjælper på hvilke symptomer eller sygdomme, kan man også få oplyst på apo-teket. Dog bør man altid kontakte lægen, ved mistanke om, at der kan være noget mere alvorligt galt.
Er naturlægemidler pengene værd?
Umiddelbart ja. Imidlertid er kravene til dokumentation ikke er så høj som til almindelig medicin. Naturlægemidler indeholder aktive stoffer i en forholdsvis lav koncentration sammenlignet med egentlige lægemidler. Derfor er der ikke samme sikkerhed for effekt som ved almindelig medicin og det varer almindeligvis længere tid, før man mærker en eventuel virkning af præparatet. Naturlæge-midler egner sig derfor ikke til behandling af akutte tilstande. Nogle mennesker vil opleve en effekt,
og andre vil ikke. På den anden side risikerer man som regel kun få og lette bivirkninger med natur-lægemidler. Det er dog altid en god idé at kontakte lægen, hvis man har mistanke om, at der kan være noget mere alvorligt galt. Der er normalt ikke tilskud til naturlægemidler, hvorfor man selv skal betale den fulde pris.
Hvilke krav stilles til naturlægemidler?
Der er krav til naturlægemidlers virkning og kvalitet. Producenterne skal bl.a. dokumentere medicinens virkning ved at henvise til viden om lægeplanter i anerkendt faglitteratur inden for området, og så følger der en såkaldt indlægsseddel med et naturlægemiddel, hvor man kan læse om virkning og bivirkning af produktet. Naturlægemidler skal dog ikke testes videnskabeligt på mennesker eller dyr, inden de bliver godkendt. På den måde adskiller naturlægemidler sig fra anden medicin i håndkøb og på recept, der altid undersøges på mennesker i lodtrækningsforsøg, ligesom ”rigtig” medicin indeholder en større mængde virksomme stoffer end naturlægemidler gør. Samtidig kan det være uhensigtsmæssigt, at blande naturlægemidler og almindelig medicin. Naturlægemidler kan nemlig nedsætte eller forstærke andre virksomme stoffers virkning. Det gælder for eksempel naturlægemidler med perikon mod tristhed og modløshed. Perikon kan tilsyneladende svække virkningen af blodfortyndende medicin og p-piller. Det kan også være farligt at tage perikon, hvis man i forvejen får antidepressiv medicin. Hvis man bruger anden medicin kan man altid spørge læge eller apotek til råds, før man tager naturlægemidler. Alternativt kan man selv prøve at tjekke kombinationen på www.medicinkombination.dk, og der se om en evt. blanding af medicin er i orden.
 |  |
|
 NyhedsbrevIndtast e-mail: |