Slankeoperation. Om svær fedme, fedmeoperation og overvægtskirurgi som en varig løsning på overvægt

Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er så stor, at det har konsekvenser for helbredet. Kirurgisk behandling er aktuelt den eneste behandling af svær fedme, hvor der kan dokumenteres et langvarigt vægttab og en reduktion af følgesygdommene til fedmen. Alligevel kommer kirurgisk behandling af svær overvægt først på tale, når konventionel behandling er forsøgt og har vist sig resultatløs, og når sygdommen har udviklet sig, så den medfører øget sygelighed og påvirker livskvaliteten. I Danmark og internationalt er der enighed om kun at tilbyde personer med fedme klasse II (svært overvægtig, BMI >30) og klasse III (ekstrem overvægtig, BMI >40) kirurgisk behandling. Samtidig sker inden operation en udredning for at af-dække, hvorvidt man som patient overholder kriterierne for kirurgisk behandling. Ifølge de seneste tal lider 21% af danskerne af svær overvægt (BMI over 30).

SENESTE NYT: I år 2009 blev der foretaget 2.642 fedmeoperationer betalt af det offentlige. I økono-miaftalen for 2011 er det aftalt, at der bør ske en reduktion på ca. 40 pct. i antallet af fedmeopera-tioner finansieret af det offentlige. De nye regler betyder, at fedmeoperation ikke foretages med mindre: patienten har en BMI > 35, patienten er fyldt 25 år, lider af følgesygdomme til overvægten fx type 2 diabetes, hjerteproblemer eller søvnapnø. Ved ekstrem overvægt med en BMI > 50 uden følgesygdomme kan der i særlige tilfælde og ved konkret vurdering indstilles til operation. Kilde: Danske Regioners nye retningslinjer til hospitaler og speciallæger 2010

Få hospitaler udfører fedmeoperationer

Behovet for kirurgisk indgreb mod fedme er hastigt stigende i såvel Danmark som i den øvrige del af den vestlige verden. Sundhedsstyrelsen har på grund af den stigende efterspørgsel nedsat en arbejdsgruppe, der skal udpege yderligere sygehuse, hvor folk skal kunne opereres på inden for et par måneder. Der skønnes at være 10.000 -15.000 svært overvægtige personer med en BMI >40 i Danmark. Resultatet af slankeoperationen er i de fleste tilfælde et hurtigt vægttab. Efter 18 mdr. til to år har vægten stabiliseret på et nyt niveau. Dette niveau opretholdes ved at følge anviste kostvejledning. Fedmeoperation har endnu ikke fået et egentligt gennembrud i Danmark, hvor fedmeoperationer kun udføres af enkelte offentlige sygehuse og af enkelte privathospitaler godkendt af Sundhedsstyrelsen. Følgende offentlige sygehuse i Danmark tilbyder fedmeoperation: Aalborg, Århus, Svendborg, Køge, Esbjerg & Viborg Sygehus samt Hvidovre & Glostrup Hospital. - Og følgende privathospitaler: Bariatric Center København samt Aleris-Hamlet Søborg, Esbjerg & Århus og Privathospitalet Mølholm, Vejle. Privathospitaler, der samtidig har indgået aftale om at operere garantipatienter, som har stået på venteliste til overvægtskirurgi i det offentlige sundhedsvæsen i mere end to mdr.

Operationsmetoderne Gastric bypass og Gastric banding

Overvejende anvendes to metoder, som begge kan udføres med kikkert (Laparoskopisk kirurgi). Formålet med operation er et blivende vægttab 
på 60-70% af overvægten, hvilket medfører, at livskvaliteten afgørende forbedres og de fedme relaterede sygdomme og symptomer reduce-res. Gastrisk bypass (GBP), hvor princippet er at formindske mavesækken, så at den kun kan indeholde små mængder, vil det medføre, at der fremover kun kan indtages små måltider. Indtages for store måltider, medfører dette ubehag og opkastninger. Visse fødeemner tåles dårligt, fx sukker og fedt. Og da størsteparten af mavesækken og den øverste del af tyndtarmen forbikøres (bypasses), vil det reducere optagelsen af sukker og fedtstoffer og dermed reducere kalorieoptagelsen. Gastrisk banding med justerbar 
silikonebånd (ASGB),
hvor princippet er at afsnøre den øverste del af mavesækken med et justerbart silikonebånd, hvilket medfører hurtig mæthed og forsinket tømning. Båndets diameter kan justeres (løsnes eller strammes) via en slange, der står i forbindelse med en lille ballon under patientens maveskind. Når der sprøjtes mere væske i ballonen, strammes båndet omkring mavesækken til. En operation varer typisk 1-1½ time.

Slankeoperation og blivende vægttab

Begge operationer udføres med kikkertkirurgisk teknik (laparoskopi), som har den store fordel, at ubehaget efter operationen mindskes meget i for-hold til almindelig åben operationsteknik. Samtidig viser erfaringer, at Gastric bypass (GBP) giver både et større vægttab og en øget patienttil-fredshed. Generelt finder vægtreduktionen sted inden for 1-2 år med 50-75% af overvægten. Langtidseffekten af den kirurgiske behandling er veldoku-menteret, og som nævnt bedst for GBP, der medfører størst vægttab, og som læger betragter som den "guldstandard", med hvilken andre operationer bør sammenlignes. Vægttabet medfører reduktion i evt. ledsagende type 2 sukker-syge og har positiv effekt på livskvaliteten. Omkring 85% af patenter med type 2 diabetes, der får opereret maven mindre, bliver fri for sukkersygesymptomer en uge efter operationen.

Hvad kræves for at få en fedmeoperation betalt?

Flere kriterier skal være opfyldt for at blive godkendt til fedmeoperation betalt af det offentlige - ellers må man selv betale. Fra 2011 kan man kun visiteres til fedmekirurgiske indgreb betalt af det offentlige, hvis man:

  • Er fyldt 25 år, er sygeligt overvægtig med en BMI over 35, lider af følgesygdomme til overvægten fx type 2 sukkersyge eller hjerteproblemer som stærkt forhøjet blodtryk eller dokumenteret søvnapnø.
  • Ved ekstrem overvægt med en BMI over 50 uden følgesygdomme kan der i særlige tilfælde og ved konkret vurdering indstilles til operation. BMI >50 som eneste indikation er i sig selv IKKE tilstrækkeligt grundlag for operation. 
  • Der er ingen øvre aldersgrænse for fedmekirurgi, men ved vurdering af patienter over 60 år bør der udvises meget stor forsigtighed på grund af påvist øget operative komplikationer, fremgår det af Danske Regioners retsningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet.
  • Endvidere forudsættes, at man er motiveret og klar til at ændre livsstil, indstillet på at følge særlig kostplan før og efter operationen og ikke lide af spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi. Forud for en fedmeoperation kræves bl.a. et vægttab på 8 pct.

Når en patient er indstillet til operation starter forbehandlingen, som typisk er af 2-3 mdr. varighed. Formål er at mindske den risiko der er forbundet med operationen, samt mentalt og fysisk at forberede patienterne til operationen og tiden efter denne. Det skal fremhæves at de her omtalte kirurgiske be-handlingsformer ikke er kosmetiske indgreb, men operationer som har til formål at reducere eller forebygge følgesygdomme til fedme og forbedre overlevelsen og livskvaliteten.

Body Mass Index, BMI 

For mange, er et naturligt spørgsmål ”hvad er min idealvægt?” eller ”hvor meget skal jeg tabe mig?" Det er muligt at regne sig frem til en gennemsnitlig idealvægt, som er bedst for de fleste, både hvad angår sundhed og levetid. For at finde din ”idealvægt” kan du bruge det der hedder BMI, Body Mass Index eller på dansk ”kropsmasse indeks”. BMI-testen kan fortælle om forholdet mellem din vægt og højde og måle, om man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. - Formlen er som følger:

  • BMI er: Vægt i kilo / højde i meter x højde i meter.
  • Eksempel: Du vejer 77 kg og er 1,88 m høj.
  • Regnestykket bliver: 77 / 1,88 x 1,88 = 21,78.

Klassifikation af overvægt i henhold til Verdens Sundheds Organisationen WHO’s definitioner og helbredsrisiko ved forskellige grader af overvægt for voksne:

VÆGTKLASSE
Undervægtig
Normalvægtig
Overvægtig
Svær overvægtig
Ekstrem overvægtig

BMI (KG/M2)
<18,5
18,5-24,9
25-30
30-39,9
>40

HELBREDSRISIKO
Afhænger af årsag til undervægt
Middel
Let øget
Middel til kraftigt øget
Ekstrem øget

Overvægt og taljemål

Er man i tvivl, om at overvægten skyldes fedt eller muskler, er det en god idé at måle taljens omkreds. Den vil vise, hvor fedtet sidder på kroppen. Fedt på maven (æbleform) ses typisk hos mænd og er mere skadeligt for helbredet end fedt på balder, hofter og lår (pæreform), som ofte ses hos kvinder.

  • Mænds taljeomkreds bør være under 94 cm
  • Kvinders taljeomkreds bør være under 80 cm

Taljemål er et udtryk for, hvordan kropsfedt er fordelt på kroppen, henholds-vis æbleform og pæreform:

  • Æbleformen er den farligste, da kropsfedtet er placeret omkring maven og dermed også om-kring de indre organer. Det fedt, der sidder på maven (abdominalt fedt) er farligt. Abdominalt fedt er en af de største risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdomme og er mere farligt end fedt på fx hofter.
  • Pæreformen ses hyppigst hos kvinder, hvor fedtet er placeret på lår og bagdel, hvilken tilstand ikke som sådan er farlig.

Hvis taljeomkredsen for mænd er over 102 cm og for kvinder over 88 cm anbefales det af hensyn til helbredet, at man taber sig, idet fedme og svær overvægt øger risikoen for at udvikle og få hjerte-karsygdom. Kilde: Dansk Sundhedsinstitut (DSI).

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det blå EU-sygesikringskort ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS