Prævention & nødprævention. Om p-piller, fortrydelsespiller 
og kondom mod graviditet og kønssygdomme

Prævention betyder forebyggelse. Formålet er at forebygge graviditet, hvorfor det har betydning at kende de enkelte metoders sikkerhed. Også fordi en vigtig del af et godt sexliv er at bruge præven-tion, så sexsygdomme og uønskede graviditet undgås. Flere af de mest brugte præventionsmidler er meget sikre, grænsende til 100 pct. sikre. P-piller er det mest brugte præventionsmiddel i Danmark 
og P-ringen det nyeste tilbud inden for prævention og så er kondom for mænd den eneste præven-tionsform, der både beskytter mod graviditet og seksuelt overførte kønssygdomme (sexsygdomme).

Om nødpræventionspiller – også kaldet fortrydelsespiller

Fortrydelsespiller forhindrer graviditet efter samleje. Nødprævention har intet med abort eller abortpiller (medicinsk abort) at gøre. På det danske marked udbydes aktuelt 2 slags fortrydelsespiller, hvoraf den ene slags kan købes i håndkøb (Norlevo) og den anden (Ellaone) kræver recept fra lægen. Håndkøbspillen Norlevo indeholder det kvindelige kønshormon levonorge-strel, der påvirker slimhinden i livmoderen således, at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og vokse. Pillerne hæmmer samtidig ægløsningen og skal helst tages inden 12 timer og senest 72 timer (3 dage) efter ubeskyttet samleje. De receptpligtige piller indeholder ulipristal acetat, der forhindrer eller udsætter ægløsningen. Piller, der skal tages senest 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje.

Fortrydelsespiller er en nødløsning, som skal benyttes, hvis uheldet er ude på grund af svigtende præventionsmidler fx hvis et kondom går i stykker eller glider af under samleje, hvis du glemmer at tage dine p-piller, hvis din spiral falder ud, hvis du fjerner eller skubber vaginal pessar eller vaginal-kondom for tidligt eller du har haft ubeskyttet sex. Jo hurtigere man tager nødprævention efter samleje, jo højere er sikkerheden for at graviditet undgås. Fortrydelsespiller bør kun bruges én gang inden for samme menstruationscyklus. Gentagne gange inden for en menstruationscyklus kan give anledning til utilsigtet høj dosis af hormoner, og mulighed for forstyrrelse af cyklus. Metoden er ikke 100% sikker, og du har stadig en risiko for at blive gravid. Du bør derfor foretage en graviditetstest.

Prævention til kvinder, p-piller fordele og ulemper

P-piller er i dag det mest brugte præventionsmiddel her i landet og benyttes af cirka 435.000 kvinder. Der findes flere end 30 forskellige mærker, men kun to typer nemlig Kombinationspiller (østrogen og Gestagen) og Minipiller (gestagen). Begynd aldrig at tage p-piller før du er blevet undersøgt af din læge og har talt med lægen om brugen af p-piller og hvad du ellers tager af medicin. FORDELE: Med p-piller, er du næsten 100% sikker på, at du ikke bliver gravid og så er p-piller en nem metode. ULEMPER: De første par måneder kan du få bivirkninger som kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning, vægtøgning og humørsvingninger. Du kan få for-højet blodtryk, men det er meget sjældent. Og så beskytter p-piller ikke mod seksuelt overførbare sygdomme som fx klamydia, herpes eller HIV - det gør kun brug af kondom.

Andre præventionsformer til kvinder

Femidom, er en slags kondom for kvinder. Det beskytter mod graviditet ved at dække indersiden af skeden. Ligesom kondomet er det et lugtfrit engangshylster, der er behandlet med sæddræbende creme. Pessar, er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med pessarcreme. Når pessaret er rigtigt anbragt, lukker det for livmodermunden, så ingen sædceller kan trænge ind til ægget og be-frugte det. P-plasteret, er en præventionsmetode til kvinder og et alternativ til p-pillen. P-plasteret er et tyndt hudfarvet depotplaster af plast. Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer (hormonerne norelgestromin og ethinylestradiol), der afgives gennem huden og over i blodbanen. Risikoen for graviditet er meget lille og svarer til beskyt-telse med p-piller. P-ringen (vaginalring), er en præventionsmetode til kvin-der og et alternativ til p-pillen. Det er en fleksibel plastring, som du selv kan sætte op i skeden og fjerne igen. Ringen har en diameter på 54 mm, er 
4 mm tyk og afgiver hormoner. Risikoen for graviditet er meget lille og mat-cher beskyttelse med p-piller. Præventionsstav, er et svangerskabsforebyg-gende implantat med langvarig virkning. Det indsættes under huden, hvorefter hormonet Etonoge-strel frigives langsomt. Implantatet er en lille, let bøjelig platikstav fire cm lang og to mm i diameter, som placeres direkte under huden. Implantatet forhindrer frigivelse af æg fra æggestokkene og medfører ændringer i livmoderhalsen, som gør det vanskeligt for sædcellerne at trænge ind i liv-moderen, hvilket bevirker, at implantatet beskytter mod graviditet i en periode på 3 år. Spiral, er en lille plastikting, der sættes op i livmoderen. Der findes to typer spiral nemlig Kobberspiralen, hvor der er viklet kobber omkring et plastikskelet og Hormonspiralen, hvor spiralen består af et plastrør med et hormon (gestagen), der afgives langsomt. Spiraler findes i forskellige former og størrelser. Den mest anvendte har form som et T. Spiral er en god metode for kvinder, der lever i faste parforhold. Sterilisation; mange kvinder mellem 30 og 40 år vælger at blive steriliseret, når de ikke ønsker at få flere børn. – Klik her og læs mere om kvindelig sterilisation >>

Kondomer beskytter både mod graviditet og sexsygdomme

Kondom for mænd er den eneste form for prævention, der både beskytter mod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme. En nem præven-tionsmetode, der kan bruges af alle. Kondomet er lavet af meget tyndt naturgummi og formet som et langt hylster, der rulles på mandens rejste penis inden selve samlejet. Ved udløsning opsamler kondomet mandens sæd og beskytter derved mod uønsket graviditet. Kondomet forhindrer som nævnt også smitte med kønsygdomme, f.eks. klamydia, fnat, gonoré, kønsvorter og hiv. Man kan begynde med at bruge kondom uden først at skulle tale med en læge. Og så kan kondomer kan købes på apoteker, i supermarkeder og kiosker, via internettet m.v. Kondomer findes i forskellige former, størrelser og farver. Man kan prøve forskellige slags kondomer fx tynde, ekstra tynde, glatte, nuprede, med og uden reservoir, med og uden creme, med og uden farve, med og uden smag. - Så det er med at prøve sig frem. Kondomet må kun bruges én gang og skal bruges under hele samlejet. Kondomet bør fjernes som almindeligt affald og må ikke skylles ud i toilettet. FORDELE: Bruges kondomet rigtigt og hver gang, er der 97% sikkerhed for, at uønsket graviditet undgås, kondomet er den eneste præventionsmetode, der beskytter begge parter i et samleje mod sexsygdomme som f.eks. klamydia og hiv og så giver kondomet kun sjældent bivirkninger. ULEMPER: Mange mænd mener, at følsomheden under samlejet bliver mindre, når de bruger kondom, kondomet kan glide af under samlejet, hvis det ikke bruges rigtigt, der kan løbe sæd ud af kondomet, hvis det ikke bruges rigtigt og så kan der gå hul på kondomet, hvis det udsættes for særlig belastning. Uanset hvad, husk kondomet. - STERILISATION; mange mænd vælger på et tidspunkt at blive steriliseret, når de og deres partner ikke ønsker at få flere børn. – Klik her og læs mere om mandlig sterilisation >>  

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS