Ryggen. Om slidgigt, dårlig ryg, rygsmerter i lænden og 
kroniske rygsmerter. Kræves operation?

Når akutte lænderygsmerter fortsætter i mere end 1-2 måneder på trods 
af behandling, og der ikke kan tilbydes nye behandlingsmuligheder, er problemet blevet kronisk. Rygsmerter kan være mange ting, eksempelvis diskusprolaps, piskesmæld, myoser, iskias, andre smerter i ryggen eller smerter med udstråling til et eller begge ben, dårlig ryg, kronisk eller akut, og andre rygproblemer. Kroniske smerter kan være svære at acceptere, fordi de griber ind i dagligdagen, samtidig med at der ikke er en umiddel-bar udsigt til at slippe af med dem. Færre end 20% af patienter med vedvarende rygsmerter kan tilbydes en operation, hvorfor det kun er i to ud af ti tilfælde, at en operation viser sig som vejen ud af smerterne. Heldigvis kan kroniske rygsmerter behandles med samtale og træning.

Vis ryggen tillid

Årsagerne til kroniske rygsmerter kan være mange, og typisk er der et samspil mellem fysiske og psykiske forhold. Desuden spiller livsstil ind, men uanset hvad, er det sådan, at jo mere man fokuserer på smerten, jo mere ondt har man. Man bliver ubevidst bange for at udføre bestemte bevægelser, som tidligere har gjort ondt. Derfor spænder man næste gang, man skal gøre de samme bevægelser og anspændte bevægelser kan give ømhed i led og muskler. Der er tale om en ond cirkel, som kan brydes gennem samtale efterfulgt af træning. En metode, som har vist sig at være mere effektiv til at få folk tilbage på arbejdsmakedet end f.eks. medicinsk behandling.

SENESTE NYT: I år 2009 blev der foretaget 7.487 rygoperationer betalt af det offentlige. I økono-miaftalen for 2011 er det aftalt, at der bør ske en reduktion på ca. 30 pct. i antal rygoperationer finansieret af det offentlige. De nye regler betyder, at rygoperation ikke foretages med mindre patienten efter et grundigt 3 måneders forundersøgelsesforløb, som skal sikre, at andre muligheder er afprøvet, og at patienten er fundet egnet til rygkirurgi. Eksempelvis skal rygoperation for diskusprolaps og lændesmerter afvente: 6-12 ugers observation for diskusprolaps før operation, 6-12 måneder med andre tilbud før operation for lændesmerter. Andre tilbud kan være smertelindring, rygøvelser og motion. Kilde: Danske Regioners retningslinjer til hospitaler og speciallæger

Behandling for kroniske rygsmerter

Behandlingsforløbet vil oftest være langt og berøre såvel fysiske, psykologi-ske og sociale forhold. Der findes ingen simpel kur for kroniske rygsmerter. Blokader, manuel behandling og smertestillende medicin har kun en umiddelbar effekt, og løser ikke det egentlige problem. Grundlæggende burde alle patienter, som går i behandling med tiden kunne genvinde en helt normalt rygfunktion. Almindeligt slid og medfødte dispositioner kan selvfølgelig begrænse resultaterne. Hovedregelen er at rygsmerter skal behandles aktivt frem for passivt. Passive behandlinger er blandt andet smertelindring, ultralyd eller manuel behandling hos en kiropraktor. Sådanne behandlinger har en midlertidig effekt, men udvikler ikke ryggens styrke og sundhed. Det gør til gengæld rygtræning. Rygtræning er en helt afgørende del af behandlingen. Når ryggen er veltrænet har den også langt større modstandsdygtighed overfor nye problemer. Kroniske rygsmerter kræver et omfattende træningsprogram, der vil kræve professionel hjælp og overvågning i den første periode, så øvelserne udføres korrekt. Først efter et stykke tid kan man begynde at træne på egen hånd hjemme. Samtidig vil arbejdsforhold og livsstil blive vurderet i forhold til problemerne. Det er der næsten altid. Gode behandlingsresultater opnår man især, når patient og læge arbejder sammen om at tilpasse livsforholdene til rygproblemet. Det kan vise sig nødvendigt at skifte job, at omlægge dagligdagen eller at opgive mere krævende sportsaktiviteter, såsom badminton, golf eller kampsport. Særligt job, hvor ryggen belastes f.eks. brolæggere, portører og sygehjælpere eller jobs med meget statiske arbejdsstillinger som f.eks. taxachauffør og skærmarbejde kan give problemer. - Klik her og læs om akupunkturbehandling >> 

Om akutte lændesmerter (lumbago) og hvad man selv kan gøre

Lændesmerter er smerter i nedre del af ryggen - akutte og kroniske smerter. Akutte rygsmerter har en varighed under 6 uger, hvor kroniske rygsmerter har en varighed over 12 uger. Akutte stærke lændesmerter kan også være hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, myoser eller lumbago. De fleste med akutte rygsmerter bliver raske i løbet af 1-2 uger uden behandling. Smertestillende midler er paracetamol eller ibuprofen. Arbejde og fysisk aktivitet vil være det rigtige for de fleste med ukomplicerede rygsmerter.

Om slidgigt - den hyppigste ledsygdom

Slidgigt er en næsten uundgåelig del af livet, men nogle rammes i en forholdsvis tidlig alder. Sportsskader, fejlbelastning, genetik etc. er faktorer, der kan fremskynde processen. De områder 
der hyppigst rammes, er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Smerterne stammer fra leddet, hvor ledbrusken er nedbrudt samt fra sekundære muskelspændinger. De typiske symptomer er smerter og stivhed i leddet. Igangsætningssmerter (stivhed) er ofte første tegn, efterhånden opstår smerterne under belastning og til sidst opleves de også i hvile. Kiropraktik kombineret med let bevægelse af leddet f.eks. cykling eller svømning har en god lindrende og forebyggende effekt, 
men fjerner ikke den eksisterende slidgigt. I tilfælde af svær slidgigt kan operation blive nødvendig. - klik og læs om behandling af slidgigt >>

Slidgigt og Glucosamin (håndkøbspræparat)

Glucosamin (glukosamin) kan lindre smerterne ved let til moderat gigt, specielt ved slidgigt i knæene. I følge kliniske afprøvninger kan det også forbedre bevægeligheden i leddene samt modvirke nedbrydning af brusken 
i leddet. Mange danskere med slidgigt (osteoartrose) tager da også hånd-købspræparatet Glucosamin og meget tyder på, at det er et af de hidtil bedste og sikreste naturmidler mod smerter og stivhed ved let til moderat slidgigt, især i knæ og hofter. Præparatet er billigt og bivirkningerne få. Imidlertid er Glukosamin ikke en mirakelkur, men kan tilsyneladende dæmpe smerter og forbedre bevægeligheden – og formentlig bremse visse ødelæggende processer i de gigtramte led, hvilket almindelig gigtmedicin ikke kan. - Hvad så med min øvrige gigtmedicin? Er det sådan, at Glucosamin dæmper smerterne, kan man skære ned på anden smertestillende medicin fx NSAID-præparater, som typisk tages efter behov og således slippe for gigtmedicinens bivirkninger i maven. Får man ordineret medicin af lægen, skal man ikke selv afbryde behandlingen, men naturligvis først tale med lægen. Glucosamin kan ikke anvendes som akut behandling, da virkningen først sætter ind efter 2-4 uger. Glucosamins virkning ved svær slidgigt er ikke dokumenteret. Glucosamin fås på Apoteket eller hos Matas.

Om diskusprolaps

Diskusprolapser rammer folk i alle aldre, men ses oftest i 30-50 års alderen. Det skyldes ofte en aldersbetinget nedbrydning af den beskyttende bindevævsring i båndskiven også kaldet diskus, som er den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne. Gennem en svaghed i bindevævsringen kan det gummiagtige indhold i diskus bule ud og trykke på en nerverod. Svagheden i diskus kan dog også opstå som følge af en uheldig, pludselig rygbelastning. - Klik her og læs mere om rygsøjlen og operation for diskusprolaps >>

Rygoperationer (rygsøjlekirurgi)

Rygoperationer i forbindelse med alle typer af lidelser i rygsøjlen fra nakke til lænd, er diskusprolaps, forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose), slidgigt og forskydning af ryghvirvler (stivgørende rygoperationer også kaldet deser) og operation for knogleskørhed (vertebroplastik). Eller nye operationsmetoder, hvor der lægges vægt på en minimering af indgrebets omfang, så man hurtigt kommer på benene igen f.eks. stivgørelse af øde-lagte led og om muligt genskabelse af normal bevægelighed f.eks. diskusprotese. Hvert år opereres ca. 7.000 danskere i ryggen, og hovedparten på grund af diskusprolaps. 80-90 % af alle operationer forløber godt, og mange patienter bliver smertefri.

Stivgørende rygoperation

Eksempelvis slidgigt i lænderyggen kan give kroniske smerter i lænden. I en del tilfælde stråler smerterne ligeledes ud i benene, hvilket skyldes dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Den hyppigste årsag er slidgigt i lænderyggen (spondylose), men der ses ofte også forskydninger mellem to ryghvirvler (ledskred) eller et skred mellem nederste lændehvirvel og korsbenet (spondylolist-hesis). Patienter med disse lidelser kan i nogle tilfælde have gavn af en stabiliserende rygoperation. Operationen kaldes en spondylodese - i daglig tale ”dese”.

Indsættelse af en diskusprotese

På samme måde som med kunstige hofte- og knæled, er det for visse patient-grupper nu også muligt ved en rygoperation, at erstatte den nedslidte båndskive/diskus med en diskusprotese bestående af to metalplader med en stødabsorberende kunststofkerne imellem. Operationen tilbydes typisk yngre personer under 50 år og foregår gennem maven. Ved operationen fjernes hele den degenererede diskus skive og erstattes af en protese, bestående af en polyethylen kerne. Protesen bliver sat fast mellem ryghvirvlerne, der hvor diskus skiven sad, og er derved stabil. Protesen tillader en normal/naturlig bevægelighed af ryghvirvlerne. Allerede et par timer efter operation kommer man op og kan gå ved egen kraft og vil typisk blive udskrevet efter 2-4 dage, hvorefter der i en periode bæres et blødt specialkorset.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det blå EU-sygesikringskort ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS