Skulderens anatomi. Om strålesmerter i skulderen, skuldersmerter og frossen skulder

Ja, som oftest kan skuldersmerter fjernes ved operation. Skulderleddet er krop-pens mest bevægelige led og stabiliseres af fire muskler (kaldet rotatorcuffen), som omslutter ledhovedet. Skuldersmerter skyldes ofte slitage af disse muskler eller indeklemning af muskelsener under det hårde skulderloft, andre har skader på selve muskelsenerne og nogle døjer med en frossen skulder. Den traditionelle behandling er smertestillende tabletter, fysioterapi og evt. blokader i skulder-leddet. Er man ikke rask efter traditionel behandling bør operation overvejes. Ved en kikkertoperation tilstræbes at skaffe bedre plads til musklerne, hvilket opnås ved at fjerne en del af knogleudvæksten. Samtidigt fjernes den betændte slimsæk. Der kan som nævnt være flere årsager til skuldersmerter fx:

Indeklemning muskelsener

Indeklemning (impingement) er den mest almindelige årsag til skuldersmerter. Det er nogle små muskelsener og en slimsæk, som indeklemmes under det hårde skulderloft. Det skyldes, at der på undersiden af dette skulderloft kan komme en knogleudvækst, som så trykker på muskelsenerne. Typisk er der tale om snigende smerter gennem nogen tid, men kan også være udløst af et slag eller fald. Der kan være smerter i hvile, og som regel er der altid smerter eller udtrætning, når man arbejder med armen over hovedhøjde. Lidelsen kan hos mange klares alene med fysioterapi og/eller blokader med binyrebarkhormon. Er man ikke blevet rask efter disse behandlinger, kan det være en god idé med en kikkertoperation, hvor knogleudvæksten fjernes.

Frossen skulder (Adhesive capsulitis of shoulder)

Frossen skulder er en lidelse, der kan komme pludseligt, og hvor skulderen gør meget ondt. Det typiske er, at skulderen efter kort tid med smerter begynder at blive stiv, mens armen ikke kan drejes udad. Dagligdags gøremål såsom at klæde sig af og på samt at vaske hår kan ofte være besværet. Tilstanden går over af sig selv, men kan strække sig fra måneder til år. Oftest forsvinder smerterne i løbet af få måneder, og skulderen kan efterhånden bevæges igen. Sædvanligvis tilrådes lette smertestillende (Paracetamol) eller evt. gigtpiller (NSAID) ved behov. Ved manglende effekt injicere binyrebarkhormon i skulderleddet og i slimsækken, hvis denne er betændt. Hos nogle fortsætter det med at gøre ondt, og skulderen bliver ved med at være stiv. I de tilfælde har det vist sig, at man bør opereres. Imidlertid kan kiropraktisk behandling eller fysioterapi ofte lindre og afkorte forløbet, idet de sekundære spændinger fjernes og man vejledes i genoptræning. Endvidere bør brug af chockbølgebehandling overvejes som supplement til fysiologisk behandling af frossen skulder >>

Ødelagte løftesener

Ødelagte løftesener (Rotatorcuffskade) er en skade på de små muskelsener under det hårde skulderloft. Det er muskler, som er med til at løfte armen og styre skulderens bevægelser. Skaden kan opstå efter et fald eller en pludselig bevægelse i skulderen. Musklen kan rives helt eller delvist over. Nogle personer har slet ingen gener herefter, men mange har ondt og har svært ved fx at løfte armen ud til siden eller dreje den udad. I dag kan operationen så godt som altid udføres med kikkertteknik, men i sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at åbne op.

Skulderens anatomi - muskler, sener og led

Skulderleddet en et meget åbent kugleled mellem skulderbladsknoglen og overarmsknoglen. Skulderleddet kan bevæge sig i alle retninger og har ca. 16.000 forskellige positioner. Det er omgivet af mange muskler, sener, stabiliserende ledbånd og en ledkapsel. - Anatomi: Skulderleddet består af ledhovedet på overarmen (caput humeri) og ledfladen på skulderbladet (cavitas glenoidalis). Hele vejen rundt om kanten af ledfladen på skulderbladet findes en menisk (labrum glenoidale). Leddet er omgivet af en ledkapsel, der er forstærket af adskillige ledbånd. Rundt om ledkapslen ligger skuldermusklerne som yderli-gere forstærkning af leddet. - Figur: Højre skulderled set forfra. 1. Skulderbladsknogle. 
2. Overarmsknogle.

Hvem bør kikkertopereres?

Alle, der har betydelige symptomer fra skulderen i form af smerter, ubehag eller løshed, og hvor kirurgen vurderer, at generne kan reduceres væsentligt ved en operation. Vurderingen sker ved en ambulant forundersøgelse, hvor kirurgen vurderer skulderen, hvad man fejler, og dermed hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Hvordan foregår kikkertoperation i skulderen?

Ved operationen sidder man delvist oprejst. Operation udføres i fuld bedøvelse, og som standard føres en kikkert ind i skulderleddet bagfra, og et instrument føres ind forfra eller fra siden. Typisk laves tre til fire små huller i skulderen, hvor igennem kikkert og instrumenter bruges. Skulderleddet efterses. Irritationsvæv fjernes og ledkapslen løsnes. De fleste vil opleve væsentlig bedring eller smerte-frihed efter operationen. Bemærkes bør dog, at ét år efter operation har ca. 10% stadig problemer med smerte eller stivhed i skulderleddet. Efter operation skal skulderen aflastes i kortere eller længere tid. Herefter startes svingøvelser i skulderen, og under fysioterapeutens vejledning øges bevægeligheden gradvis. Senere trænes styrke. Der går omkring tre måneder før skulderen må belastes normalt.

Hvornår kan arbejde og idræt genoptages?

Det er meget forskelligt fra person til person, men efter en kikkertoperation skal man undgå at overbelaste skulderen. Nogle har det rimeligt godt allerede efter 14 dage, men det mest almindelige er, at der går 4-12 uger. Imidlertid afgør arbejdets art og fysiske karakter hvornår man kan starte igen. Nogle kan således begynde på arbejde efter få dage, og andre må vente i måneder. Hvad angår sport er det generelt sådan, at skulderen skal være smertefri, og man skal have gennemført genoptræ-ningen, inden man kan gå i gang med at dyrke sport igen. Løb kan dog ofte påbegyndes efter få uger, ligesom styrketræning af benene hurtigt kan gå i gang. Hvornår man derimod må cykle er igen meget forskelligt.

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Privat og offentlig hørehjælp. Om tilskud til privat monterede høreapparater.
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Rejsesygesikring: Det blå EU-sygesikringskort ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS