Smertefri tandbehandling. Metoder og tandlægeudstyr, der gør tandlægebesøg mindre smertefuldt.

I moderne tandbehandling kan tandlægen spille på mange strenge, når det gælder om at gøre livet mere behageligt i forbindelse med tandbehandling. 
Mellem ti og tyve procent af befolkningen er så bange for at gå til tandlægen, at de ikke er blevet behandlet i flere år. Tilhører du denne gruppe, kan du overveje at vælge tandlæge og tandklinik efter udstyr og metoder i forhold til det, at gøre tandbehandlingen så smertefri som muligt. Samtidig kan personale, som dagligt arbejder med patienter, der udsættes for smerte, blive ”smerte-blinde”, dvs. at de ikke længere opfatter eller undervurderer smertesignaler fra patienterne. Derfor tal med tandlægen om din nervøsitet, så I sammen kan lægge en plan, der gør behandlingen så smertefri som muligt. - Av min tand.

HOS TANDLÆGEN

FÅ AFSAT GOD TID. Fortæl om din tandlægeskræk, når du bestiller tid hos din tandlæge. Fortæl, at du har det dårligt med at gå til tandlæge og du derfor gerne vil, at der bliver afsat ekstra god tid til dine besøg, så I kan holde pauser i behandlingen, når du trænger til det, eller når du har brug for at få forklaret noget i forbindelse med behandlingen, ligesom du under selve behandlingen altid kan sige stop. Det er dig, det handler om – og bestemmer.

BEROLIGENDE MEDICIN 

BEROLIGENDE MEDICIN. Er du nervøs og bange, og har en lav smertetærskel. Ja, så kan du med fordel få noget beroligende medicin en times tid før en behandling. Det virker godt, men kræver at du er sammen med en ansvarlig voksen person til og fra klinikken. Og du må ikke selv føre køretøj eller bevæge dig ud i trafikken, når du har fået beroligende medicin.

AFSLAPPENDE MUSIK

AFSLAPNINGSMUSIK & FILM. På mange tandlægeklinikker landet over er der mulighed for at høre musik i trådløse hovedtelefoner eller se film på fladskærm eller videobriller. Erfaringerne viser nemlig at stille musik i høretelefoner virker beroligende på de fleste. Måske findes denne mulighed også hos din tandlæge.

LATTERGAS

LATTERGAS. Mange patienter, især børn, er glade for lattergas. Det er en luftart (N2O, medicinsk dinitrogenoxid), som blandes med ilt i bestemte forhold og indåndes gennem en næsemaske. Det virker både bedøvende og beroligende. Kommer du til at grine undervejs er det fordi du mister lidt af dine normale hæmninger, ligesom når du har fået et par glas vin. De fleste har det godt med lattergas, men enkelte oplever ubehag eller kvalme. Latter-gas må ikke anvendes til gravide de første 3 måneder af graviditeten. Lattergassen virker kun, hvis den ind- og udåndes gennem næsen. Du må altså ikke tale med tandlægen under behandlingen, idet lattergassen så forlader kroppen gennem munden. Der er ingen risiko med lattergas, som den anvendes af danske tandlæger. Lattergas erstatter ikke egentlig lokalbedøvelse.

SMERTEFRI BEDØVELSE

COMPUTERSTYRET BEDØVELSE. Bedøvelse er nødvendig, når man skal undgå smerter. Mange mennesker er bange for bedøvelse, hvorfor flere og flere tandlæger tilbyder f.eks. overfladebedøvelse med creme eller laser eller lattergas før prikket. Samtidig gør en ny computerstyret bedøvelsesmetode type ”The Wand” og ”Sleeper One”, at mange klinikker i dag kan tilbyde en smertefri bedøvelsesmetode, der på ”magisk” vis tryller smerten væk. Teknologien ligner ikke den traditionelle sprøjte og føles ikke som en sprøjte. Faktisk holdes nålen som en pen og ser ud som en pen. Den computerstyrede bedøvelsesmetode har udover at være smertefri også den fordel, at man som patient ikke har fornemmelsen af at være bedøvet eller lammet i halvdelen af ansigtet, efter at behandlingen er færdig. Årsagen er den computerstyrede dosering og det, at bedøvelsen kun virker helt lokalt ved den tand, der skal behandles. Bedøvelsen sker med en ganske lille og tynd kanyle, som stort set ikke kan mærkes og ikke føles nær så ubehagelig som den traditionelle bedøvelsesmetode. - Klik her og læs om moderne tandbehandling >>

BORING MED LASER

BORING MED LASER. En række tandklinikker landet over har investeret i moderne laserudstyr type ”Sandman” og "Kavo", som gør, at man kan undgå det traditionelle tandlægebor for i stedet at blive ”boret” med en lille laserstråle. Der findes forskel-lige typer lasere til dental brug fx en til kirurgiske indgreb, en til paradentosebehand-ling og en vandafkølet laser, der bruges til at bore. Hvad er laser? Ja, kort beskrevet er der tale om en præcis og koncentreret lysstråle, der inden for det medicinske område eksempelvis anvendes ved øjenoperationer og til fjernelse af tatoveringer - og nu også hos tandlægen.

På dentalområdet er laserbehandling udviklet for at gøre tandbehandlingen så smertefri som muligt og samtidig for at undgå den støj og de vibrationer og lugtgener, der ellers kan være i forbindelse med et almindeligt tandlægebor. Men som patient undgår man først og fremmest at blive bedøvet, og mærker højst en smule varme i tanden. Laseren steriliserer og er dermed meget velegnet til at bekæmpe paradentose og operere tandkød. Med laserteknik und-går man blødning både under og efter operationen, ligesom der intet ubehag er efter opera-tion, og man kan straks efter genoptage sin normale hverdag. Bl.a. er der ingen sting, som skal fjernes efterfølgende. Til begræsningerne hører, at laseren endnu ikke kan anvendes ved præcisionsboring til kroner i tænder med sølvfyldninger.

DENTAL AKUPUNKTUR

DENTAL AKUPUNKTUR. Akupunktur hos tandlæger er et relativt nyt begreb, men interessen for at anvende akupunktur især i smertebehandling er i rivende udvik-ling, hvor tandlægeskræk (odontofobi) er et stort problem for såvel patient som tandlæge. tandlægepraksis bruges de små akupunkturnåle især som supplement 
til bedøvelsen, mod hovedpine og ubehag i kæberne og mod opkastningsfornem-melser og kvalme samt til afhjælpning af fx bihuleproblemer, ansigtssmerter, følsomme tandhalse og som nævnt ikke mindst i forbindelse med tandlægeskræk. Akupunktur bruges også til at accelerere ophelingshastighed efter tandudtrækning og operationer. Den akupunkturuddannede tandlæge bruger akupunkturnåle på linie med bor og instrumenter - altså når det er nødvendigt. I øvrigt har akupunktur vist sig effektivt, hvis du skærer tænder. Selv om du har brugt bidskinne i mange år, er det måske værd at konsultere en tandlæge, der har opnået Dansk Dental Akupunktur Selskabs diplom.

HYPNOSE HOS TANDLÆGEN

HYPNOSE. Nogle tandlæger har lært sig klinisk hypnose, som er en tilstand af trance, patienten sættes i. En bevidsthedstilstand, der ligger mellem vågen og søvn, hvorved man som patient bliver i stand til at abstrahere fra det ubehagelige. 
Anspændtheden mindskes, tankerne vendes til noget positivt og der opnås en følelse af indre ro. Der er ingen risiko forbundet med hypnose.

TANDBEHANDLING I FULD NARKOSE

Ganske få mennesker er så bange, at de til trods for de føromtalte muligheder for smertereduce-rende tilbud alligevel ikke kan gennemføre en behandling. For denne gruppe tilbyder flere tand-lægeklinikker landet over behandling i fuld narkose styret af en narkoselæge, og hvor behandlingen er overstået, når man vågner op. Narkose er i dag behæftet med meget lille risiko, hvis man i øvrigt er sund og rask. For at gøre behandlingen så sikker som muligt, vil tandlægen, ved den indledende undersøgelse stille dig nogle vigtige spørgsmål om dit helbred. Af særlig betydning er eventuelle hjerte- og lungesygdomme samt overfølsomhed for medicin.

Klinikker, der tilbyder ambulant narkosebehandling, følger de regler for anæstesi, overvågning m.m., som anbefales og anvendes på store hospitalsanæstesiafde-linger. Under behandling og opvågning overvåges man som patient af narkoselæge og narkosesygeplejerske. Anæstesimidler til ambulant narkose er af den nyeste slags, der findes og narkosen hurtigt er ude af kroppen efter endt behandling, og man kan som patient forlade klinikken efter måske en halv time. Som tommelfingerregel skal man ligge til opvågning og observation ligeså længe, som man har været under narkose.

Hvem behandles typisk ambulant i narkose?

De fleste patienter har en alvorlig tandlægeskræk, men der er også mange tilfælde, hvor en speciel tandbehandling er så ubehagelig eller smertefuld, at narkose kan være nødvendig. Ydermere anvendes narkose til personer, som lider af et handicap, der gør normal tandbehandling umulig, for eksempel spastiske lammelser. Endelig benyttes narkose til tandbehandling af en del psykisk handicappede patienter. Hvem kan ikke behandles ambulant i narkose? Børn under 15 år kan ikke behandles ambulant, ligesom patienter med alvorlige sygdomme vil blive henvist til hospital, hvis narkose skønnes nødvendig. - Men tal med din tandlæge. 

TilbageTop

1. Vidste du. Tips og fakta om tænder, tandpleje, tandsundhed og flere glade smil
2. Tandkroner & broer. Hvor mange år holder kroner, broer og stifttænder typisk?
3. Tandproteser og eftersyn. Skal man gå til tandlæge når man har protese?
4. Tandimplantater. Kan alle mennesker få isat implantater og implantatproteser?
5. Tandretning. Hvornår er tandregulering nødvendig og kan voksne få reguleret tænder?
6. Kosmetisk tandpleje. Hvordan får jeg pænere tænder og hjælper tandblegning?
7. Tænder-på-en-time: Fastsiddende tænder og implantater med moderne implantatteknologi.
8. Hul tand. Hvordan opstår huller i tænder og hvad kan man gøre for at undgå karies?
9. Tandkød bløder. Jeg bløder når jeg børster tænder. Har jeg så fået tandkødsbetændelse?
10. Dårlig ånde. Jeg har dårlig ånde, hvad gør jeg ved det og kan dårlig ånde kureres?
11. Tænderskæren. Jeg skærer tænder og oplever tandpres, kan det behandles?
12. Akut tandskade. Tandlægehjælp: Kan en tand som er slået ud reddes og gro fast igen?
13. Rodbehandling. Hvorfor får man tandrodsbetændelse og hvad skal der gøres?
14. Paradentose. Hvad er paradentose og 'løse tænder' og hvordan foregår behandlingen?
15. Blister i munden. Hvorfor får man sår og blærer i mundhulen og hvad kan man selv gøre?
16. Tandlægeskræk. Jeg er bange for at gå til tandlæge. Hvad gør man ved tandlægeskræk?
17. Afbetaling tandlæge. Kan man få tandbehandlinger på afbetaling med en kronekonto?
18. Isninger, tandhalse & tandsmerter. Lindring af tandsmerter og isninger i tænderne?
19. Fluor & fluortandpasta. Hvad er fluor og hvorfor bør man bruge tandpasta med fluor?
20. Graviditet & tandpleje. Skal jeg som gravid tage særlige hensyn ved tandlægebesøg?
21. Ældretandpleje. Gode råd om tandsundhed, tør mund, tænder, tandtab og tandplejetilbud.
22. Visdomstand. Hvad er visdomstænder, hvornår kommer de og skal de altid fjernes?
23. Tilskud tandbehandling. Hvilken økonomisk hjælp yder det offentlige til tandpleje?
24. Tandudtrækning. Hvornår skal en tand fjernes og hvordan foregår operativ ekstraktion?
25. Tandfyldninger. Hvilke typer tandfyldninger eller plomber skal man vælge?
26. Mundtørhed, xerostomi. Hvad er årsagen til tør mund og hvordan behandles mundtørhed?
27. Tandbyld. Hvorfor opstår tandbylder, hvad kan gøres og hvordan behandles betændelsen?
28. Syreskade, tanderosion. Hvordan undgås ætsning og syreskader på tænderne?
29. Klageadgang. Klage over tandlæge, tandplejer, tandtekniker, tandbehandling eller klinik?
30. Tandlægevalg. Er der frit valg mellem tandlæger og kan man bare skifte tandlæge?
31. Tandpine. Tandlægevagten, tandpinevagt, akut tandpine, tandsmerter eller ondt i en tand?
32. Tungepiercing. Jeg overvejer piercing i munden, er der risiko og gener ved orale piercinger?
33. Tænder & kost. Om pH-værdi, syreangreb, surt og sødt og huller i tænderne.
34. Børns tænder. Råd om barnets første tænder, tandudskiftning og tandpleje til 12-14 år
35. Smertefri tandbehandling. Om metoder, klinikudstyr og smertefrie tandlægebesøg
36. Tandsten. Hvordan dannes tandsten og hvornår er en tandrensning nødvendig?
37. Diabetes. Skal der ved sukkersyge tages særlige hensyn til tænder og tandkød?
38. Amalgam og plast. Udgør sølvfyldninger og kviksølv i tænderne en sundhedsrisiko?
39. Tandlæge udlandet. Hvilke tilskud ydes til tandlæger og tandbehandling i udlandet?
40. Tandkirurgi. Om operation af tænder og kæber samt tandlægekirurgi i fuld narkose.

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS