Sterilisering. Hvordan foregår sterilisation af mænd 
og kan mandlig sterilisation ophæves - fortrydes?

Sterilisering af mænd eller ’vasektomi’, er et relativ enkelt indgreb. Operationen foretages ambulant i lokalbedøvelse og tager typisk en halv time. Efter operationen kan pungen blive øm et par dage, mens snittet læges. Fertiliteten eksisterer dog fortsat indtil de spermatozoer som findes i sædblærerne udtømmes eller dør, hvorfor der efter operation udføres en analyse af spermen. Når man ved to analyser i træk har fundet at spermen ikke indeholder spermatozoer, kan manden anses for at være steril, men indtil da må der anvendes en form for prævention, almindeligvis 2-3 måneder. Indgrebet påvirker ikke evnen til hverken at få erektion eller orgasme.

Sterilisation og refertilisation igen gratis fra 2012

Med virkning fra 2012 fjernes brugerbetaling for sterilisation i det offentlige. I 2011 blev der indført egenbetaling i det offentlige sundhedsvæsen, hvor sterilisation koster 8.457 kr. for mænd og 12.984 kr. for kvinder. Det er denne egenbetaling som fra 2012 igen fjernes. Det er således gratis at blive steriliseret i det offentlige sundhedsvæsen, ligesom det også er gratis at få refertilisation - altså at få en 'tilbageoperation', så man igen kan få børn hvis man fortryder at man er blevet steriliseret. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - im.dk

Hvem kan blive steriliseret?

Det kan enhver myndig mand, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl i Danmark, og som efter eget ønske og overvejelser ønsker sterilisation. Mere end 5.000 danske mænd beslutter sig hvert år til denne prævention for fremtiden. Er man yngre end 25 år, kan man også blive steriliseret. Men det kræver en særlig tilladelse og særlige forhold gør sig gældende. F.eks. hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien.

Hvor henvender man sig?

Man kontakter typisk egen læge for at blive indstillet til sterilisation. Selve indgrebet foregår enten på et sygehus, på en klinik eller hos en praktiserende, kirurgisk speciallæge. Det er igen gratis at blive steriliseret på et offentligt sygehus. Ved forundersøgelse hos lægen sikres at formelle krav er opfyldt samt at ønsket er velovervejet og konsekvenserne kendte. Herunder, hvordan man bliver steriliseret og om den risiko, der kan være forbundet hermed. Det er vigtigt at være klar over, at chancen for at genetablere fertilitet, hvis man senere skulle fortryde indgrebet er under 50%. Til formalia hører derfor, at såvel den der ønsker sterilisering som lægen skal underskrive en anmodning om at blive steriliseret, som så sendes til det sted, hvor indgrebet skal foregå. Hvis man som mand fortryder er det aktuelt gratis at få foretages refertilisation (tilbageoperation).

Om operationen

Hvis dine overvejelser og beslutning står fast, er selve sterilisationen af en mand et enkelt indgreb. Operationen foretages i lokalbedøvelse gennem et lille snit på hver side af pungen øverst oppe, hvor sædlederne ligger tæt under huden. Sædlederne snøres sammen og gennemskæres, så sædpassagen afbrydes. Det sker altså gennem et ganske lille snit og en enkelt tråd i huden til sidst er tilstrækkelig. Indgrebet varer ca. en halv time og umiddelbart efter er man klar til afhentning. Huden er syet med tråde, der forsvinder af sig selv indenfor 3 uger. Sengeleje tilrådes det første døgn, toiletbesøg undtaget. Der foretages kontrol efter 8-10 dage, og yderligere kontrol er normalt ikke nødvendig. Heller ikke selv om der kan gå indtil flere uger efter indgrebet, hvor man stadig kan føle dig lidt spændt og øm i testiklerne, som jo stadig producerer sædlegemer. Også bitestiklerne, som sidder som en kam tæt på testiklerne, kan være lidt ømme. De kan også føles faste og knudrede. Hos ca. 20% udvikles en mindre knudedannelse svarende til den nederste ende af sædlederen, hvilket er et ganske harmløst fænomen. - Klik her og læs evt. om sterilisation af kvinden >>

Virker sterilisationen med det samme?

Nej, det gør den ikke. De første 3 måneder efter indgrebet er man ikke steril. I denne periode bør anden form for antikonception benyttes. Sterilitet skal bekræftes ved en sædprøve 3 måneder efter operationen, hos din egen læge. Hos enkelte mænd (0,3%) opnås ikke sterilitet primært; dette kan enten skyldes forekomst af en ekstra sædleder eller fornyet forbindelse mellem de afskårne sædledere. Man regner i øvrigt med at 1 af 1000 mænd stadig har sædceller i sædvæsken efter de tre måneder. Er man derfor den ene af de tusinde, er der grund til at overveje, om indgrebet har været tilstrækkelig effektivt, eller om det skal gøres om. Dette illustrerer, hvor vigtig sædprøven efter tre måneder er. Sterilisation beskytter ikke mod sexsygdomme. - Klik her og kom til emnet prævention og beskyttelse mod kønssygdomme >>

Tilbageoperation eller refertilisation ved fortrydelse

Hvis man derimod fortryder kan foretages tilbageoperation (refertilisation). Chancen for at blive fertil igen, afhænger af hvor lang tid der er imellem de to indgreb, men vurderes generelt til under 50%, men chancerne kan vurderes individuelt ved en forundersøgelse. Eksempelvis kan nævnes, at der er mænd der har opnået fertilitet efter knap tyve års sterilitet. Bortset fra de fysiske forhold der ændrer sig med tiden, sker der også i mange tilfælde en kemisk ændring efter sterilisation. Nogle begynder således at danne antistoffer imod deres egne sædceller, hvilket er ensbetydende med nedsat levedygtighed af sædcellerne. Denne antistofkoncentration er man i stand til at måle i blodet. Konsekvensen heraf er dog begrænset, idet koncentrationen af disse antistoffer sædvanligvis falder, når der igen bliver skabt afløb for sædcellerne. Der er ikke noget krav om måling af antistofkoncentration forud for en refertilisationsoperation, men måling kan ske ved blodprøvetagning hos egen læge.

Det operative indgreb for at opnå sterilitet udføres som regel ved, at sædlederne identificeres gennem et lille snit på hver side af penis lidt neden for roden. Sædlederen skæres over og lukkes med tråd eller metalklips. Evt. fjernes et stykke af hver sædleder og sendes til mikroskopi, således at man kan sikre sig at det er sædlederen, der er skåret over. Ved refertilisationsoperation skal der genskabes kontinuitet i sædlederen på en sådan måde, at den indvendige passage er bevaret ved sammensyningen. Denne proces er vanskelig, idet den indre diameter af sædlederen kun er omkring ½ mm. Refertilisationsoperation foregår ambulant i lokalbedøvelse, men indgrebet er betydelig mere kompliceret end steriliseringen. 

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS