Fødder, fodled og operation

Alle kender til muligheden for kunstige hofte- eller knæled ved slidgigt. De færreste er dog klar over, at der i nogle tilfælde også kan indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled, hvis der er smertende slidgigt. Det har forbedret mulighederne for mange patienter, der førhen måske har måttet slå sig til tåls med indlæg i skoene eller læderkapsler. Speciallæger kan nu i langt højere grad hjælpe patienter til en smertefri tilstand med nye, avancerede kirurgiske indgreb. I en del tilfælde er det dog fortsat bedst med stivgørende operationer for at sikre smertefrihed.

Operation fødder og fodled

Operative indgreb kan eksempelvis være:

  • Slidgigtsoperationer med protese eller stivgørende kirurgi.
  • Forfods- eller mellemfodsoperationer med opretning af skæv storetå med knyst.
  • Forfodsoperationer med korrektion af smertende forfodsnedfald og hammertæer.
  • Opretning af smertende platfod eller hulfod.
  • Forskellige kikkertoperationer i ankelled.
  • Stabiliserende operation af ankelled med ny og effektiv metode.
  • Behandling af nerveindeklemnings syndromer.

Operative indgreb der oftest laves som kikkertoperationer. Andre mulige operationer på forfoden og ved anklen kan være fx knyster ved hælen, forandringer i akillessenen, seneknuder, afklemte nerver i forfoden og ved anklen. Fælles for al operation på forfødderne er, at det opererede område ofte vil være hævet i lang tid efter operationen, 3 til 6 måneder afhængig af indgreb og patientalder.

Ortopædiske sko og indlæg

Der findes specialforretninger med fodtøj og hjælpemidler fx Sahva Care i tilfælde af problemer med fødder. Eksempelvis nedsunken forfod, platfod og svær grad af platfodethed, slidgigt, achillesbetændelse, hammertå, hulfod, hælspore, knyster, ligtorn, læsion af hælpude, nedgroet negl, skæv tå og sammenklemte tæer. Fodtøj, der måske kan hjælpe, lindre, forebygge og helbrede nogle af de tilstande, som akut eller mere permanent kan ramme vi mennesker. Varer og produkter, der kan gøre hverdagen nemmere for både handicappede, ældre, sportsudøvere, gravide og andre, der får brug for særligt fodtøj og hjælp til fødderne. Tilskud: Du kan søge om støtte til ortopædiske fodindlæg og ortopædiske sko, hvis du har varige og svære fodmisdannelser, og hvis generne af misdannelserne kan afhjælpes. Det er hjælpemiddelafdelingen i din kommune, der behandler ansøgninger om støtte.

Løst fodled

Løst fodled er ofte følger efter ankelforvridninger med overrevne ledbånd ved den udvendige kno. Hvis genoptræning ikke giver en acceptabel funktion, er behandlingen operativ. Ved den operative behandling anvendes en af senerne bag den udvendige kno til rekonstruktion af de ødelagte ledbånd (Evans operation). Efterbehandling er gips eller anden bandage i 4 til 5 uger efterfulgt af 2 ugers let belastning. Herefter genoptræning med vanlige aktiviteter og fuld sport efter 10 uger.

Skæv storestå

Skæv storetå (hallux valgus) kan være medfødt, men begynder ofte gradvis i voksenalderen. Op til 15 graders skævhed betragtes som normalt, og behandling bliver først aktuel når skævheden er over 20 grader. I forbindelse med skævheden udvikles der en knyst på siden af storetåens grundled, så både skævhed og knyst behandles ofte samtidig med en operation på fodens første mellemfodsknogle. Forfodsoperationerne er modulopbygget, så ved de store skævheder vil yderligere korrektion ofte være nødvendig, men efterbehandlingen er den samme; krykkestokke og en speciel sko (hælsko) i 4 uger. På den raske fod kan anbefales en sko med samme hælhøjde som specialskoen, for derved at forebygge gener, typisk i ryggen. Forbindingen skiftes ef-ter 3 dage, og forbinding og tråde fjernes efter 10 dage. Hvornår kan man gå på arbejde igen? Typisk har man brug for 10-12 dages sygemelding, afhængig af ens arbejde. Går man meget (fx håndværker, sygeplejerske) må man indstille sig på seks ugers sygemelding eller mere afhængigt af, hvordan man er opereret.

Hammertå

Hammertå (digitus malleus) er en krumning i tåens mellem- eller yderled. Det medfører ofte tryksår på oversiden af tåen. Hvis det ikke kan løses med rummeligt fodtøj, er behandlingen operativ. Der anvendes forskellige metoder, alt efter om tåen er eftergivelig (mobil) i sin krumning, eller den er stiv (fikseret) i krumningen. En mobil hammertå kan ofte rettes ved operation på sener og ledkapsler, hvorimod en fikseret hammertå kræver knoglekorrektion. Forbinding og tråde fjernes efter 10 dage. Uarbejdsdygtighed 3 til 4 uger.

Stiv storetå

Stiv storetå (hallux rigidus) er en lidelse, der udvikler sig ganske langsomt og gradvist reducerer bagudbøjningen i storetåens grundled. Det medfører ofte smerter under den del af forfoden, som ligger mellem storetå og lilletå, fordi man pga. den nedsatte bagudbøjning i storetåens grundled tvinges til at krænge foden mod ydersiden under gangafviklingen. Hvis man anvender stift fodtøj, hvor der ikke er mulighed for nogen bagudbøjning i forfoden, vil smerterne ikke fremprovokeres. Når storetåens bagudbøjning når under 30 grader, vil der i det mest almindelige fodtøj opstå belastningssmerter i forfoden. På dét tidspunkt kan en operativ behandling være nødvendig, der i de fleste tilfælde består i fjernelse af de knoglefremspring, der opstår på oversiden af storetåens grundled. Det vil ofte kunne bedre bagudbøjningen i storetåen i en længere årrække, og når effekten af denne operation aftager, skal man overveje indsættelse af kunstigt led i storetåen. Der findes andre operationsmetoder, men de er ofte ledsaget af en betydelig reduktion af kraften ved afvikling af gangen. Operationen foregår i lokal bedøvelse. Trådene fjernes efter 10 dage, og der anvendes en speciel sko (hælsko) i ca. 2 uger. Den samlede sygemelding er ca. 4-6 uger.

Platfod og platfodethed

Platfod (Pes valgus) er en meget almindelig fejlstilling i foden, som skyldes, at kroppens vægt får musklerne og senerne i svangen til at falde sammen. Der skelnes mellem to typer platfodethed; en såkaldt bevægelig platfod (mobil og en stiv platfod (rigid). Alle småbørn har frem til 3-4 års alderen en form for platfodethed. Tilstanden er normal, giver ikke gener og forsvinder når barnet vokser. Voksne med platfod har som regel få eller slet ingen gener. Symptomer kan dog være træthedsfornemmelse, overbelastning og smerter i fødder og underben. Dette fordi en platfod rykker ved fodens balance og påvirker gangafviklingen. Platfodethed kan derfor også medføre problemer som fx hælsporer og knyster.

Hvorfor får man en platfod? Det at man udvikler en platfod kan skyldes fx overvægt, graviditet, kort akillessene, brud i fodknogler, muskelsygdomme eller leddegigt. Hvordan stilles diagnosen? Platfod påvises ved undersøgelse af fødderne og ved inspektion af skoene og kun i mindre omfang via røntgen. Afgørende er om tilstanden giver gener. Hvordan behandles platfod? Platfod skal kun behandles, hvis den giver symptomer. Den bedste måde at behandle platfodethed på, er ved brug af fodtøj med god svangstøtte under foden. Alternativt kan man anvende skoindlæg, som fordeler belastningen over hele fodsålen eller individuelt fremstillet støttende indlæg og ofte sko med gængesål fx MTB-sko. Fodgymnastik kan også hjælpe til med at genopbygge musklernes styrke. Ved nerve- og muskelsygdom kan operation i foden komme på tale. Hvordan er prognosen? Prognosen er god. Langt de fleste har ganske beskedne gener, hvor korrektion af fodtøjet vil være tilstrækkeligt. Komplikationer optræder sjældent, men ved svære tilfælde kan man få slidgigtsgener, når man når op i årene.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere