Slidgigt i lænden og kroniske rygsmerter

Når akutte lænderygsmerter fortsætter i mere end 1-2 måneder på trods af behandling, og der ikke kan tilbydes nye behandlingsmuligheder, er problemet blevet kronisk. Rygsmerter kan være mange ting, eksempelvis diskusprolaps, piskesmæld, myoser, iskias, andre smerter i ryggen eller smerter med udstråling til et eller begge ben, dårlig ryg, kronisk eller akut, og andre rygproblemer. Kroniske smerter kan være svære at acceptere, fordi de griber ind i dagligdagen, samtidig med at der ikke er en umiddel-bar udsigt til at slippe af med dem. Færre end 20% af patienter med vedvarende rygsmerter kan tilbydes en operation, hvorfor det kun er i to ud af ti tilfælde, at en operation viser sig som vejen ud af smerterne. Heldigvis kan kroniske rygsmerter behandles med samtale og træning.

Vis ryggen tillid

Årsagerne til kroniske rygsmerter kan være mange, og typisk er der et samspil mellem fysiske og psykiske forhold. Desuden spiller livsstil ind, men uanset hvad, er det sådan, at jo mere man fokuserer på smerten, jo mere ondt har man. Man bliver ubevidst bange for at udføre bestemte bevægelser, som tidligere har gjort ondt. Derfor spænder man næste gang, man skal gøre de samme bevægelser og anspændte bevægelser kan give ømhed i led og muskler. Der er tale om en ond cirkel, som kan brydes gennem samtale efterfulgt af træning. En metode, som har vist sig at være mere effektiv til at få folk tilbage på arbejdsmakedet end f.eks. medicinsk behandling.

SENESTE NYT: I år 2009 blev der foretaget 7.487 rygoperationer betalt af det offentlige. I økonomiaftalen for 2011 er det aftalt, at der bør ske en reduktion på ca. 30 pct. i antal rygoperationer finansieret af det offentlige. De nye regler betyder, at rygoperation ikke foretages med mindre patienten efter et grundigt 3 måneders forundersøgelsesforløb, som skal sikre, at andre muligheder er afprøvet, og at patienten er fundet egnet til rygkirurgi. Eksempelvis skal rygoperation for diskusprolaps og lændesmerter afvente: 6-12 ugers observation for diskusprolaps før operation, 6-12 måneder med andre tilbud før operation for lændesmerter. Andre tilbud kan være smertelindring, rygøvelser og motion. Kilde: Danske Regioners retningslinjer til hospitaler og speciallæger

Kroniske rygsmerter

Behandlingsforløbet vil oftest være langt og berøre såvel fysiske, psykologiske og sociale forhold. Der findes ingen simpel kur for kroniske rygsmerter. Blokader, manuel behandling og smertestillende medicin har kun en umiddelbar effekt, og løser ikke det egentlige problem. Grundlæggende burde alle patienter, som går i behandling med tiden kunne genvinde en helt normalt rygfunktion. Almindeligt slid og medfødte dispositioner kan selvfølgelig begrænse resultaterne. Hovedregelen er at rygsmerter skal behandles aktivt frem for passivt. Passive behandlinger er blandt andet smertelindring, ultralyd eller manuel behandling hos en kiropraktor. Sådanne behandlinger har en midlertidig effekt, men udvikler ikke ryggens styrke og sundhed. Det gør til gengæld rygtræning.

Rygtræning er en helt afgørende del af behandlingen. Når ryggen er veltrænet har den også langt større modstandsdygtighed overfor nye problemer. Kroniske rygsmerter kræver et omfattende træningsprogram, der vil kræve professionel hjælp og overvågning i den første periode, så øvelserne udføres korrekt. Først efter et stykke tid kan man begynde at træne på egen hånd hjemme. Samtidig vil arbejdsforhold og livsstil blive vurderet i forhold til problemerne. Det er der næsten altid. Gode behandlingsresultater opnår man især, når patient og læge arbejder sammen om at tilpasse livsforholdene til rygproblemet. Det kan vise sig nødvendigt at skifte job, at omlægge dagligdagen eller at opgive mere krævende sportsaktiviteter, såsom badminton, golf eller kampsport. Særligt job, hvor ryggen belastes f.eks. brolæggere, portører og sygehjælpere eller jobs med meget statiske arbejdsstillinger som f.eks. taxachauffør og skærmarbejde kan give problemer. - Klik akupunktur >> 

Akutte lændesmerter (lumbago)

Lændesmerter er smerter i nedre del af ryggen - akutte og kroniske smerter. Akutte rygsmerter har en varighed under 6 uger, hvor kroniske rygsmerter har en varighed over 12 uger. Akutte stærke lændesmerter kan også være hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, myoser eller lumbago. De fleste med akutte rygsmerter bliver raske i løbet af 1-2 uger uden behandling. Smertestillende midler er paracetamol eller ibuprofen. Arbejde og fysisk aktivitet vil være det rigtige for de fleste med ukomplicerede rygsmerter.

Om slidgigt - ledsygdom

Slidgigt er en næsten uundgåelig del af livet, men nogle rammes i en forholdsvis tidlig alder. Sportsskader, fejlbelastning, genetik etc. er faktorer, der kan fremskynde processen. De områder der hyppigst rammes, er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Smerterne stammer fra leddet, hvor ledbrusken er nedbrudt samt fra sekundære muskelspændinger. De typiske symptomer er smerter og stivhed i leddet. Igangsætningssmerter (stivhed) er ofte første tegn, efterhånden opstår smerterne under belastning og til sidst opleves de også i hvile. Kiropraktik kombineret med let bevægelse af leddet f.eks. cykling eller svømning har en god lindrende og forebyggende effekt, men fjerner ikke den eksisterende slidgigt. I tilfælde af svær slidgigt kan operation blive nødvendig. - klik behandling slidgigt >>

Slidgigt og Glucosamin

Glucosamin (glukosamin) kan lindre smerterne ved let til moderat gigt, specielt ved slidgigt i knæene. I følge kliniske afprøvninger kan det også forbedre bevægeligheden i leddene samt modvirke nedbrydning af brusken i leddet. Mange danskere med slidgigt (osteoartrose) tager da også håndkøbspræparatet Glucosamin og meget tyder på, at det er et af de hidtil bedste og sikreste naturmidler mod smerter og stivhed ved let til moderat slidgigt, især i knæ og hofter. Præparatet er billigt og bivirkningerne få. Imidlertid er Glukosamin ikke en mirakelkur, men kan tilsyneladende dæmpe smerter og forbedre bevægeligheden – og formentlig bremse visse ødelæggende processer i de gigtramte led, hvilket almindelig gigtmedicin ikke kan. - Hvad så med min øvrige gigtmedicin? Er det sådan, at Glucosamin dæmper smerterne, kan man skære ned på anden smertestillende medicin fx NSAID-præparater, som typisk tages efter behov og således slippe for gigtmedicinens bivirkninger i maven. Får man ordineret medicin af lægen, skal man ikke selv afbryde behandlingen, men naturligvis først tale med lægen. Glucosamin kan ikke anvendes som akut behandling, da virkningen først sætter ind efter 2-4 uger. Glucosamins virkning ved svær slidgigt er ikke dokumenteret. Glucosamin fås på Apoteket eller hos Matas.

Om diskusprolaps

Diskusprolapser rammer folk i alle aldre, men ses oftest i 30-50 års alderen. Det skyldes ofte en aldersbetinget nedbrydning af den beskyttende bindevævsring i båndskiven også kaldet diskus, som er den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne. Gennem en svaghed i bindevævsringen kan det gummiagtige indhold i diskus bule ud og trykke på en nerverod. Svagheden i diskus kan dog også opstå som følge af en uheldig, pludselig rygbelastning. - Klik operation diskusprolaps >>

Rygoperationer

Rygoperationer i forbindelse med alle typer af lidelser i rygsøjlen fra nakke til lænd, er diskusprolaps, forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose), slidgigt og forskydning af ryghvirvler (stivgørende rygoperationer også kaldet deser) og operation for knogleskørhed (vertebroplastik). Eller nye operationsmetoder, hvor der lægges vægt på en minimering af indgrebets omfang, så man hurtigt kommer på benene igen f.eks. stivgørelse af øde-lagte led og om muligt genskabelse af normal bevægelighed f.eks. diskusprotese. Hvert år opereres ca. 7.000 danskere i ryggen, og hovedparten på grund af diskusprolaps. 80-90 % af alle operationer forløber godt, og mange patienter bliver smertefri.

Stivgørende rygoperation

Eksempelvis slidgigt i lænderyggen kan give kroniske smerter i lænden. I en del tilfælde stråler smerterne ligeledes ud i benene, hvilket skyldes dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Den hyppigste årsag er slidgigt i lænderyggen (spondylose), men der ses ofte også forskydninger mellem to ryghvirvler (ledskred) eller et skred mellem nederste lændehvirvel og korsbenet (spondylolist-hesis). Patienter med disse lidelser kan i nogle tilfælde have gavn af en stabiliserende rygoperation. Operationen kaldes en spondylodese - i daglig tale ”dese”.

Indsættelse af diskusprotese

På samme måde som med kunstige hofte- og knæled, er det for visse patientgrupper nu også muligt ved en rygoperation, at erstatte den nedslidte båndskive/diskus med en diskusprotese bestående af to metalplader med en stødabsorberende kunststofkerne imellem. Operationen tilbydes typisk yngre personer under 50 år og foregår gennem maven. Ved operationen fjernes hele den degenererede diskus skive og erstattes af en protese, bestående af en polyethylen kerne. Protesen bliver sat fast mellem ryghvirvlerne, der hvor diskus skiven sad, og er derved stabil. Protesen tillader en normal/naturlig bevægelighed af ryghvirvlerne. Allerede et par timer efter operation kommer man op og kan gå ved egen kraft og vil typisk blive udskrevet efter 2-4 dage, hvorefter der i en periode bæres et blødt specialkorset.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere