DÅRLIGT SYN. Om laserkirurgi, grå stær og 
grøn stær og hvad der kan gøres ved stær

Grå stær, er en øjenlidelse, hvor synet gradvist forringes, men hvor der med stor sandsynlighed kan opereres med et godt resultat til følge. Grøn stær derimod, er en kronisk øjensygdom, som ubehand-let kan medføre blindhed og hvor øjentrykket udgør den væsentligste risiko. Behandling af Grøn stær foretages såvel medicinsk som kirurgisk, men uden at tabt syn kan genskabes. Laserbehandling er en meget anvendt form for øjenkirurgi, der hvert år benyttes af omkring 8000 danskere. LASIK laserkirurgi anses for sikker og med minimale bivirkninger. Samtidig ved man dog, at én ud af hund-rede får et dårligere syn efter operation og kommer til at se mindre klart, hvorfor risici altid nøje bør belyses forinden operation.

GRÅ STÆR (Katarakt)

Grå stær bevirker, at uklarhed i øjets linse, hvor synet bliver mere eller mindre sløret, og sådan at briller ikke længere hjælper. Sygdommen udvikles gennem lang tid, oftest flere år, hvorved synet gradvist forringes, og der kan også forekomme synsforstyrrelser. Grå stær kan være medfødt og i øvrigt optræde i alle aldre, men er langt hyppigst hos personer over 65 år. Den viser sig ofte på begge øjne, men typisk med måneders til års tidsforskydning i udviklingen på de to øjne. Eneste mulighed for behandling er operation. Har man udtalt grå stær på det ene øje og kun let grå stær på det andet, vil det være en god idè at blive opereret på det dårligste øje og få et godt syn på dette, inden synet på det andet øje bliver for dårligt til hverdagens behov. Der er tale om en meget sikker operation, hvor de fleste meget hurtigt vil kunne se, måske uden brille. Der opereres over 40.000 øjne for grå stær om året i Danmark og kun 2-3 pct. af dem, har væsentlige synsgener efter operationen.

Symptomer på grå stær

Næsten alle grader af ændret syn og synsnedsættelse opleves af patienter med grå stær. Når linsen bliver hårdere, kan man blive nærsynet og opleve, at man kan læse uden briller eller, hvis man tidligere var langsynet, at kunne se fjernsyn uden briller. Efterhånden som uklarhederne i linsen tiltager, vil man dog opleve nedsat syn både ved læsning og fjernsynet. Mange er også generet af blænding i solskin og af billygter om natten. En del oplever dobbeltsyn, også når man lukker det ene øje, eller at bogstaver, i såvel bøger som på TV, ses med dobbelt kontur. Der findes i dag ingen forebyggende, eller medicinsk behandling, hvorfor operation er eneste behandlingsmulighed. Chancen for at komme til at se godt efter en operation for grå stær bliver almindeligvis ikke dårligere af at vente. Man skal derfor opereres, når der er et rimeligt forhold mellem de gener, man har i sin hverdag af den grå stær og de risici, der er i forbindelse med en operation.

Operation for grå stær

Formålet er at fjerne den uklare linse og erstatte den med en klar linse af plastik. Inden operationen måles hornhindens brydning og øjets længde, det sidste med et specielt ultralydsapparat, således at styrken på plastiklinsen kan beregnes. Selve operationen foregår i lokalbedøvelse og varer ca. ½ time. Gennem en lille åbning på 3-4 mm på overgangen mellem den hvide senehinde og den klare hornhinde kan lægen føre sine instrumenter ind i øjet. De fleste patienter kan se rimelig godt indenfor de første dage efter operationen, mens andre først genvinder synet i løbet af nogle uger. Man skal sædvanligvis dryppe øjnene de første par uger 1 til 3 gange om dagen. Øjenlægen undersøger almindeligvis patienten flere gange indenfor den første måned og kan ved sidste kontrol bestemme styrken på den ny brille, som i de fleste tilfælde er nødvendig for at genvinde sit normalsyn. - Klik pris på synskirurgi >>

GRØN STÆR (Glaukom)

Grøn stær, er en kronisk øjenlidelse, som ubehandlet kan medføre blindhed, hvor øjentrykket udgør den væsentligste risiko enten ved at være forhøjet eller ved, at synsnerven ikke kan tåle et ellers normalt øjentryk. Grøn stær er hyppigst aldersbetinget, men sygdommen kan være medfødt, opstå i ungdommen, følge almene sygdomme som diabetes eller øjensygdomme som regnbuehindebetændelse. Behandling af grøn stær drejer sig om, at sænke øjentrykket og kan foretages såvel medicinsk som kirurgisk. Medicinsk behandling er sædvanligvis førstevalg og består i øjendrypning med dråber, som sænker øjentrykket. Behandlingen er for de åben-vinklede typer af grøn stær livslang, mens den lukketvinklede type i mange tilfælde kan kureres med laser. Tabt syn grundet henfaldne synsnervetråde kan ikke genskabes. Det er derfor vigtigt, at sygdommen opdages og behandles så tidligt som muligt. I Danmark regner man med, at 35–40.000 personer har fået stillet diagnosen grøn stær. Flere undersøgelser tyder på, at næsten lige så mange kan lide af sygdommen uden at vide det. Man bør derfor undersøges af øjenlæge, hvis man har mistanke om, at man er ved at udvikle grøn stær.

Symptomer ved grøn stær

Fremadskridende synsfeltdefekter er det vigtigste symptom ved grøn stær. Forløbet er lumsk, da man ofte ikke selv opfatter mindre defekter i synsfeltet, fordi hjernen ”udfylder” det defekte synsindtryk, med det den tror, det skal være. Først sent i forløbet bliver synsfeltdefekterne så udtalte, at de opdages enten ved, at man overser selv større genstande til siden eller ved, at de mere centrale dele af synet påvirkes i en grad, så man ikke kan se TV eller læse en avis. I den sene fase kan optræde kikkertsyn, der kun levner et meget snævert synsfelt med meget store gener til følge. Ved den akutte form er der oftest kraftige øjensmerter, hovedpine, kvalme og pludselig synsnedsættelse eventuelt med farvede ringe omkring lyskilder. Grøn stær er oftest dobbeltsidig, men kan udvikle sig med forskellig hastighed på de to øjne. Da forløbet ofte er snigende, opdages sygdommen i mange tilfælde først, når det ene øje har lidt et betydeligt synstab. Det er derfor vigtigt at gå til øjenlæge ved mistanke om grøn stær. Øjenlægen vil måle øjentrykket enten med et apparat, der giver et lille luftpust på øjet eller, efter drypning med bedøvende dråber, eller med et apparat, der lige berører hornhinden. Øjentrykket ligger normalt mellem 10 og 21 mm kviksølv, men man kan godt have grøn stær, selv om trykket er normalt. Når øjenlægen har stillet diagnosen og iværksat behandling, er det vigtigt, at man følger de anbefalede kontroller, som typisk finder sted hver 3. eller 6. måned.

Behandling af grøn stær

Uanset hvilken type af grøn stær, det drejer sig om, går al behandling ud på at sænke øjentrykket, for derved at forbedre forholdene for nervetrådene 
på pupillen. Behandling af grøn stær foregår først og fremmest medicinsk, det vil sige med øjendråber, hvor man forsøger at nedsætte øjets tryk. I sjældnere tilfælde kan behandlingen suppleres med tabletter og ved akut grøn stær med medicin, som drikkes eller evt. injiceres i en blodåre. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, og trykket trods behandling med øjendråber ikke er lavt nok, kan det komme på tale at foretage operation, som kan foregå med laser eller med diamantkniv. En operation for grøn stær, er en forebyggende operation og ikke en helbredende operation. Det vil sige, at operationen sigter mod at ned-sætte trykket, så den fremadskridende sygdom bremses og synet ikke forringes yderligere. Man kan håbe på, at øjet efter operationen får et normalt tryk og ikke skal have øjenmedi-cin, men det kan blive nødvendigt at justere behandlingen efter operationen og evt. give nogle tryknedsættende øjendråber. Ubehandlet kan lidelsen føre til total blindhed. Ved åben-vinklet grøn stær kan synsfelttabet ofte standses, så man ikke mister mere af synet. Behandling for de åbenvinklede typer af grøn stær er livslang. Ved snævervinklet grøn stær kan man genvinde det normale syn, der i mange tilfælde kan kureres med laser, hvis diag-nosen bliver stillet i tide, og behandling påbegyndt.

Klik evt. her og få mere at vide om øjenbetændelse, tørre øjne og øjenallergi >>

TilbageTop

1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue/golfalbue/musearm behandles el. forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor findes nærmeste døgnapotek eller vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for frit sygehusvalg, diagnosegaranti og behandling?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse (BFO) give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystcancer og hvordan sker udredning og måske tripletest?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed & kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles en frossen skulder og hyppige smerter i nakke og skulder?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Om gynækologisk undersøgelse og sterilisation/refertilisation af kvinder?
20. Halsen: Bør mandler og polypper fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorider og rifter behandles med salve, stikpiller el. kræves operation?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Om det at gå med høreapparat
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor klages ved fejlbehandling, utilfredshed med læge, sygehus, 112 alarm?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på korsbåndsskade, meniskskader og løst knæ?
37. Kosmetisk øjenlågsoperation: Tunge øjenlåg og poser under øjnene. Betaler det offentlige?
38. Lægevagten. Hvor findes vagtlæge og skadestue. Hvornår ringer man alarmcentralen på 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes et parforhold i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Det gule Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og er laserbehandling mere skånsom end operation?
71. Prævention: Hvilken præventionsform bør man vælge. Hvordan virker fortrydelsespiller?

Nyhedsbrev

Indtast e-mail:


Disclaimer
Mød os på Facebook
SiteShell CMS