Tandkød. Om tandkødsbetændelse og tandkød 
der bløder når man børster tænder

Når man børster tænder oplever mange, at tandkødet jævnligt bløder en lille smule. Nogle slår det hen med, at de nok er lidt for hårde med tandbørsten. Men tand-kødet bløder ikke, fordi man børster for hårdt. Blødning kan være det første synlige tegn på tandkødsbetændelse (gingivitis). Så man skal absolut ikke holde pause med tandbørsten, selv om det bløder.

Hvorfor tandkødsbetændelse

Hvorfor får man tandkødsbetændelse? Betændelse i tandkødet er en reaktion på bakterier, som sidder i madrester i tænderne. Tandkødsbetændelse opstår, fordi tænderne ikke bliver holdt tilstrækkeligt rene. Bakterierne sætter sig fast i overgangen mellem tænder og tandkød og er årsagen til, at tandkødet bliver betændt. Hvis betændelsen ikke bliver standset, vil den arbejde sig ned langs tandroden og angribe tandknoglen, og så har man udviklet paradentose. Man kan have fremskreden paradentose uden selv at mærke til det - bortset fra blødningerne ved tandbørstning. Tandlægen kontrollerer tandkødet ved de regelmæssige besøg. Men husk alligevel at sige, hvis tandkødet er ømt eller bløder, når du børster tænder.

Immunforsvar

Nedsat immunforsvar. Ved enhver form for nedsat immunforsvar er modstandskraften nedsat over for de bakterier, som sidder i tændernes belægninger. Der kommer derfor lettere betændelse i tandkødet. I stressede perioder kan man være mere modtagelig for tandkødsbetændelse. 
Det samme gælder hvis man er i behandling med immundæmpende medicin.

Hvis du er gravid

Omkring halvdelen af alle gravide vil under en graviditet opleve, at tandkødet nemt kommer til at bløde, og at det er ømt, rødt og hævet. Problemet melder sig oftest i 2. graviditetsmåned for igen at aftage i 9. måned. En anden form for betændelse i tandkødet kan også opstå hos gravide. Et enkelt sted mellem to tænder kan tandkødet begynde at vokse meget hurtigt. Hævelsen vil være øm og bløder nemt ved berøring. Klik her mere om tandpleje, bedøvelse og røntgen under graviditet >>

Akutte former

Akutte former for tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse med herpes simplex virus, der senere i livet er årsag til forkølelsessår kan give anledning til en meget ubehagelig mundbetændelse, især hos børn, hvor tandkødet bliver ildrødt og hævet. Tandkødsbetændelse som følge af streptokokinfektion kan opstå hos voksne, typisk efter en halsbetændelse, hvor der kommer sår på tandkødet, som bliver ildrødt og hævet. Kræver typisk en kur med antibiotika. Endvidere findes et par mere sjældne typer af tandkødsbetændelse med kraftig hævelse, meget dårlig ånde og kraftig tendens til blødning, der også kan være første tegn på mere alvorlige sygdomme. - Klik om paradentose og løse tænder >>

Kronisk tandkødsbetændelse

Kroniske former for tandkødsbetændelse. En type hjertemedicin (Calcium-antagoni-sterne), som overvejende bruges mod for højt blodtryk, kan medføre overvækst af tandkød, der besværliggør en god mundhygiejne. Visse bindevævssygdomme (Lichen Ruber Planus og Benign Slimhindepemp-higoid) kan sætte sig i tandkødet, der typisk bliver rødt, ømt og hævet, med større tendens til at bløde. En vævsprøve fra tandkødet vil give svaret. En særlig tarmsygdom (Chrons sygdom) kan også give problemer med tandkødet. Også her kan en vævsprøve fra tandkødet afsløre, om man bør undersøges yderligere.

Forebyggelse

Hvad kan man selv gøre? Tandkødsbetændelse forebygges generelt bedst ved at man bliver bedre til at fjerne belægninger på tænderne. Man kan forbedre sin mundhygiejne ved at gøre sig umage med tandbørstningen. Eksempelvis er Colgates tandpasta ’Sensitive Multi Protection’ udviklet til såvel følsomme tandhalse (smertelindring) som til at modvirke tandsten og tandkøds-problemer. Endvidere får mange fx en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Trods perfekt tandbørstning er det umuligt at fjerne alle bakteriebelægninger mellem tænderne. Man bør derfor også bruge tandstikkere, små såkaldte flaskerensere (interdentalbørster) eller tandtråd. 

Tandsten og bakteriebelægning 

Bliver tandkødsbetændelsen eller paradentosen opdaget i tide, har man selv, med hjælp fra tand-lægen, flere muligheder for at stoppe og helbrede sygdommen. Tandlægen kan fjerne tandsten og bakteriebelægninger, så tandkødet bliver sundt igen, men man må også selv forbedre renhold-ningen, så bakterierne bliver fjernet dagligt – og det kan tandlæge eller tandplejer instruere i. Klik her og læs evt. også svar 14 om paradentose og løse tænder >>