Tandregulering og usynlig tandretning.
Nye bøjletyper har gjort det lettere at regulere tænder
Tidligere mente man, at tandregulering kun var for børn, men den teknologiske udvikling og nye bøjletyper har gjort behandlingen lettere og mere effektiv. I dag kan alle uanset alder få rettet tænder, det er aldrig for sent. I Danmark får alle børn og unge under atten år tilbud om gratis tandregulering, hvis tændernes og kæbernes sundhed på længere sigt kan være truet, eller hvis tandstilling-en kan være en psykisk belastning.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en tandregulering
Kun din tandlæge eller ortodontist (specialtandlæge) kan vurdere, om du bør få foretaget en tandregulering. På baggrund af en meget nøje udredning, som omfatter en fuldstændig sygdoms- og tandbehandlings historie, en klinisk undersøgelse, fremstilling af modeller af dine tænder og specielle røntgenbilleder af dit hoved, kan en ortodontist vurdere, om en tandregulering tilrådes. En behand-lingsplan, der passer til dit tilfælde, kan derefter udarbejdes. Din egen tandlæge kan henvise til en ortodontist, men du kan også selv opsøge ortodontisten. Tandlæger, der retter tænder, har en femårig specialistuddannelse, og kaldes for specialtandlæger i ortodonti.
Voksne og tandbøjler - synlige eller usynlige?
I modsætning til, hvad mange tror, kan tandreguleringsbehandlinger foretages på voksne i alle aldre. Der er ingen grænser for, hvor gammel man kan være, når man får rettet tænder. Flere og flere ældre mennesker bevarer deres tænder, og mange har efter et langt livs brug og slid på tænderne behov for en tandregulering. Ønsket om en tandregulering kan skyldes mange ting, for eksempel problemer med tyggemuskler og kæbeled, tandmangler, tandvandringer som følge af paradentose eller et kos-metisk behov. I de tilfælde, hvor det drejer sig om milde tandstillingsfejl, kan Invisalign systemet, der består af en række gennemsigtige plastskinner, være et godt alternativ til de almindelige ’togskinner’.
Årsager til tandretning; kosmetisk eller sambid eller slid eller...
Den mest almindelige årsag til bidfunktions-/kæbeledsproblemer er manglende harmoni mellem tænderne i over- og undermund, når man bider sammen. Forkert sammenbid giver spændingshoved-pine eller for kraftig slid på tænderne. Andre årsager kan være, at tænderne kan have flyttet sig som følge af paradentose eller fordi der er mistet tænder eller måske er det nødvendigt at rette op på tænderne, før der kan laves nye kroner eller implantater eller hvis man har meget store afvigelser i kæbeskelettet, for eksempel et stort underbid, skal tænderne rettes i forbindelse med en kæbe-kirurgisk behandling og så de åbenlyse kosmetiske fordele ved at have et harmonisk tandsæt og et smukt smil.
Behandlingsmetoder tandregulering
Apparaturet til tandregulering hos voksne er omtrent det samme som hos børn, men hos voksne kan kæbevæksten ikke påvirkes. Ved store tandstillingsfejl kan en kæbeoperation derfor være den eneste mulighed for behandling. De fleste voksne er typisk ikke særlig begejstrede for togskinner, fordi de er meget synlige. Man kan imidlertid også vælge tandfarvede, keramiske bøjler, som næsten ikke kan ses. Man kan også vælge en bøjle hvor låsene sættes på tændernes bagside, så bøjlen ikke kan ses. Det er en mere kompliceret teknik, og det er derfor også en dyrere løsning. - Klik og læs om tandkirurgi & operative indgreb >>
Om sammenbid og bidskinner
Bidskinner er lavet af klart plastik og passer til tænderne i enten over- eller underkæben. De fremstilles efter aftryk af tænderne. Bidskinner kan enten være hårde eller bløde - alt afhængig af hvad de skal virke på. NTI bidskinner er en ny type, der påsættes fortænderne i overkæben og fylder meget lidt. Det er tandlægen, der tager stilling til, hvilken type skinne der er nødvendig. Indikationer for bidskinner er skæren tænder, hovedpine, bidfuktionsforstyrrelser og tandpres. - Klik evt. her og læs i brevkassen om tænderskæren >>
Usynlig tandregulering med Invisalign
I de senere år er udviklet en ny måde at få rettet tænder på; Invisalign systemet. Her rettes tænderne ved hjælp af gennemsigtige plastskinner, som typisk udskiftes og tilpasses hver 6. uge under behandlingsforløbet. Invisalign benytter sig af 3D computerteknik, hvor dine tænder kopieres til en præcis model i computeren. Når resultatet på skærmen er, som tandlægen ønsker det skal være, produceres den pågældende skinne. Hvor længe man skal gå med plastskinnen afhænger af hvor meget tænderne skal rettes, men de fleste skal regne med 12 til 18 måneder. Invisalign skinnen bruges både om dagen og natten, og tages kun ud, når man skal spise og børste tænder.
Hvad koster en tandretning eller tandregulering?
Prisen for en tandregulering afhænger af omfanget af behandlingen. For en voksen fås behandlinger ned til ca. 10.000 kr. før evt. tilskud fra Sygesikringen Danmark, men den typiske behandling koster mellem 20.000 og 30.000 kr. Og som for alle andre behandlinger kan også tandregulering betales i rater med KRONEkonto. Kontakt en specialtandlæge i ortodonti for en uforpligtende konsultation og få i denne forbindelse et skriftligt prisoverslag.
Om tandregulering og bøjlevalg
Bøjlevalg og behandlingsforløb kan være meget forskelligt, afhængigt af hvor meget tænderne skal rettes. Mindre behandlinger, som fx mellemrum mellem fortænderne kan måske blot vare 5-6 måneder, mens større behandlinger, hvor alle tænderne skal flyttes, kan vare et par år. Det gør ikke ondt at få sat bøjlerne på, de limes blot fast på emaljen med plastik lim. Men bøjlerne generer især tungen i begyndelsen, og det kan vare én til to uger, før man har vænnet sig helt til bøjlerne. Tænderne bliver også ømme i begyndelsen. Men når tænderne først er i gang med at flytte sig, forsvinder ømheden. Og efter de første par uger har de fleste ingen gener af bøjlerne. Imidlertid er det besværligt at holde tænderne rene, og det kræver en omhyggelig indsats at holde bøjlerne fri for madrester, og man skal undgå at spise hårde og seje ting, for ikke at ødelægge bøjlerne.
Specialtandlæger i Ortodonti (tandretning)
Ved problemer med kæbeleddet kan det være nødvendigt at tage nogle specielle røntgenbilleder for at se, om der er tegn på slidforandringer i leddet. Det er langt fra alle tandlæger, der har de specielle røntgenap-parater, som er nødvendige. Det kan derfor være nødvendigt at henvise patienten til en røntgenklinik eller special-tandlæge, som har apparaturet. Ud fra hvor meget og hvordan tænderne skal rettes, foretages valg af bøjletype fx metal/stålbøjle (togskinner), guldbøjle, damon bøjle, gennemsigtig keramisk bøjle, indvendig bøjle og Invisalign, der med tynde plastskinner, der er så godt som usynlige samtidig åbner helt nye muligheder. Indvendige bøjler og Invisalign skinner er noget dyrere løsninger. Tal med din tandlæge og få en henvisning.
Klik her og tjek priser på tandregulering, tandretning og moderne bøjletyper >> |