Tandsygdomme. Om caries, mundhulen, revner, syreskader, tandkødsbetændelse, paradentose og sjældne tandsygdomme 

Caries eller huller i tænderne, er en meget almindelig tandsygdom, som alle uanset alder kan få. Huller i tænderne opstår, når bakterier på tænderne omdanner sukker til syre. Syren opløser gradvist tand-ens overflade, og hullet dannes. De første tegn på caries kan være mælkehvide områder på tænderne - de ses ofte langs med tandkødskanten. Det kan også være mørkere områder på tændernes tyggefla-der eller på de tandflader, der vender mod hinanden. Klik her og få mere at vide om hvordan man undgår caries og huller i tænderne >>

Infraktioner - usynlige revner i tænderne

Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som dagligt behandles på landets tandklinikker. Man mærker revner ved at man ikke rigtigt kan tygge med tanden. Rammer man er hård kerne kan det gøre ondt. Tanden er ofte kuldefølsom. Hvorfor slår tænder revner? Infraktioner kommer af belastning og derfor er kindtænderne mest udsatte. Revner ses hyppigt i tænder med store fyldninger. Caries og huller i tænderne og store gamle fyldninger svækker tandens styrke og struktur, hvilket kombineret med lang tids tyggebelast-ning og evt. tænderskæren kan danne en hårfin revne (fraktur), der som regel udgår fra bunden af fyldningen. Skærer eller presser man tænder, så er der en risiko for man kan få revner, der giver symptomer. Tænderskæren øger nemlig presset på små og store kindtænder med 2-300 pct. Det kan derfor være en fordel at bruge bideskinne om natten hvis man hyppigt skærer tænder. Den bedste behandling af en tand med infraktion vil ofte være en kronebehandling, så tyggebevægelserne presser på tanden som en helhed, frem for at splitte den ad. Ofte forsøges det at lime revnen sammen, men tyggebevægelser er så ekstremt voldsomme, at det at lime revnen i mange tilfælde blot vil være en lappeløsning. Som oftest er den korrekte behandling, at tanden får påsat en krone.

Hvis problemet ikke bliver behandlet vil revnen i tanden fortsætte med at spre-des, som en revne i glas. I nogle tilfælde vil revnen løbe helt ud til tandens overflade og et stykke tand brækker af. Revnen kan også have forløb dybt 
ned mod tandens rod, og sommetider direkte ind i selve nerven. Tænder som 
i måneder kan føles stabile, selvom de befinder sig i en betændt tilstand. Det kan være meget vanskeligt at forudsige forløbet for den ubehandlede tand, da det ikke er muligt at se revnens forløb ned gennem tanden hverken ved den kliniske undersøgelse el-ler på et røntgenbillede. Kun graden af symptomer og revnens placering i tanden kan give tandlægen fornemmelse af, hvor alvorlig situationen er. Det er en dårlig ide at ignorere tilstanden, da en lille revne kan behandles effektivt. En større revne kan betyde, at nerven inficeres af bakterier, hvilket ofte betyder stærkt øget temperaturfølsomhed og evt. akut betændelse i nerven med en rodbehandling til følge. Har man en revne i en tand, der gør ondt, kræves tålmodighed og man må være indstillet på, at det kan tage tid og være forbundet med både ubehag og omkostninger, før tanden er færdigbehand-let. Så tal med din tandlæge og følg det råd du får.

Syreskader på tænderne

Syreskader kommer som følge af, at man drikker og spiser syreholdige produkter for tit. Eksempelvis sodavand, juice, saftevand, frugt og syrlige vingummier. Visse produkter er værre end andre, især er sodavand og særligt cola ætser tænderne. Dels på grund af syreindholdet og dels fordi det ofte drikkes i store mængder. Og det hjælper ikke at børste tænder. Tabt emalje gendannes ikke. Syreskader der også kaldes erosioner, er svære at se med det blotte øje. Faktisk skal de være ret alvorlige, før andre end tandlægen kan se dem. I begyndelsen vil man ikke kunne mærke, at tænderne er ved at gå i op-løsning. De første svage symptomer kan være lette smerter og ubehag, når man spiser eller drikker koldt eller varmt eller man får nogle jag, når man børster tænder. Senere isner det lidt mere, og man kan begynde at mærke skarpe kanter, ligesom små tandsplinter falder af, og tænderne kommer til at se slidte, kortere og let misfarvede ud. Syreskader kan bl.a. undgås ved at begrænse forbruget af sodavand, saft og juice også de sukkerfri produkter og ved at drikke vand og mælk i stedet for. Klik her og få mere at vide om hvordan man undgår ætsninger og syreskade på tænderne >>

Tandkødsbetændelse og paradentose

De mest almindelige sygdomme i tandkødet er tandkødsbetændelse og paradentose. Tandkødsbe-tændelse er en kronisk betændelse i den del af tandkødet, der sidder nærmest tandkronen. Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Så hvis der kun er tale om tandkødsbetændelse, og betændelsen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, uden at tandens fæste lider varig skade. Hvis belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage. Nogle danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor have fjernet tandsten oftere. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til de dybereliggende væv og udvikle sig til paradentose. Paradentose kaldes også er de løse tænders sygdom. Paradentose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje. Lidelsen starter som en betændelse med blødning fra tandkødet og fordybede tandkødslommer. Fremskreden paradentose medfører, at tanden/tænderne bliver løse 
og ofte flytter sig i tandrækken. For at undgå tandkødssygdomme er det vigtigt, at man holder sine tænder rene og får børstet dem mindst én gang dagligt kombineret med regelmæssigt brug af tandstikker og tandtråd så tandkødet mellem tænderne holdes rent. Klik her og læs mere om løse tænder og paradentose >>

Diabetes og mundhulen

Diabetes er en kronisk sygdom, som desværre rammer flere og flere danskere. De mest almindelige problemer diabetes patienter oplever i mundhulen er caries (huller i tænderne), parodontose, spyt-kirtel dysfunktion, svampeinfektioner, inflammatoriske lidelser som fx lichen planus, infektioner og forsinket heling og smagsforstyrrelser. Når diabetessygdommen ikke er under kontrol, kan et højt glukose indhold i spyttet hjælpe bakterierne med at trives. Diabetes reducerer kroppens immunfor-svar, hvorfor der nemt opstår betændelse i tandkødet. Grundet nedsat resistens og en længere helingsproces opstår tandkødsbetændelse og parodontose hyppigere - og mere alvorlig hos diabetes-patienter. Derfor er det vigtigt, at opretholde stabilt blodsukkerniveau, spise en fornuftig kost, og have en god mundhygiejne. Orale sygdomme, der i sidste ende kan betyde tab af tænder og dermed føre til dårligere livskvalitet. Derfor, tal med tandlægen om din sukkersyge. Klik her og få mere at vide om diabetes, tænder og tandkød og mulige følgesygdomme i munden >>

Loft over egenbetaling, ved behandling for sjældne tandsygdomme

Mennesker med tandproblemer forårsaget af en sjælden sygdom skal ikke længere stå for hele tandlægeregningen selv. Der er indført loft over patien-ters egenbetaling i forbindelse med 39 medfødte tandsygdomme som giver alvorlige problemer med tænderne. Loftet på egenbetaling for tandlægeud-gifter er 1.725 kr./år og omfatter mennesker, der har medfødte sjældne sygdomme, som medfører betydelige, dokumenterede tandproblemer og store omkostninger til tandbehandling. Tilskud betales efter nærmere regler 
af det offentlige. En alvorlig tandsygdom som aggressiv paradentose, er dog ikke dækket af den nye ordning.

De udvalgte sjældne tandsygdomme: Amelogenesis imperfecta (svær), Agenesi (multiple tænder), Arthrogryposis multiplex congenita, Beckwith Wiedeman-syndrom, Cerebral med spaticitet, CHARGE-syndrom, Cherubisme, Chondrodysplasier, Cleidocranial dysplasia, Dentindysplasi, Dentiogenesis, imperfecta, Hereditær rachitis, ECC-syndrom, Ektodermal dysplasi, Ehlers Danlos-syndrom, Epidermolysis bullosa, Hypofosftasi og lignende forstyrrelser af calcium-fosfos-metabolisme, Immunsvigt (svære tilfælde), Incontinentia pigmenti, Kromosomdefekter (sjældne), Marfan, Multiple retinerede molarer og andre svære eruptionsanomalier, Multiple idiopatiske rodseorptioner, Möbius-syndrom, Neurofibroma-tose, Noonan-syndrom, Osteogenesis imperfecta, Osteopetrose, Odontodysplasi, Prader Wili Syndrom, Progressive muskelsygdomme, Rieger-syndrom, Sclerodermi, Silver-Russel-syndrom, SMMCI, Sturge Weber-syndrom, Svære tandannelsesforstyrrelser efter tidlig strålebehandling af børn, Tuberøs-syndrom og Williams-syndrom.