Kroppen har brug for vitaminer. Vandopløselige er C- vitamin 
og alle B-vitaminerne. Fedtopløselige A-, D-, E- og K-vitamin

Kroppen kan ikke selv danne vitaminer, hvorfor vitaminerne er livsnødvendige stoffer. Den vigtigste opgave for vitaminer er at regulere optagelsen og for-døjelsen af maden. Der bliver med mellemrum opdaget nye vitaminer, men aktuelt har man kendskab til 13 forskellige vitaminer, og hver af dem har en bestemt funktion. Ordet vitamin kommer af vita (liv) og amin (aminosyre). Ved mangel på et vitamin i maden over en længere periode vil der opstå mangel-sygdomme. Fx kan børn, der mangler D- vitamin, udvikle engelsksyge(rakitis), og derved får de bløde knogler og bliver typisk hjulbenet. Og ældre kan ved mangel på D- vitamin og sollys udvikle knogleskørhed (osteoporose). Uden vitaminer intet liv. Behovet for vitaminer varierer fra vitamin til vitamin og kan være fra få mikrogram til flere milligram om dagen.

Vitaminer er livsnødvendige organiske molekyler

Vitaminer opdeles typisk i henholdsvis vandopløselige (Vitamin B1-9, B12 og C) og fedtopløselige (Vitamin A, D, K og K). De fedtopløselige vitaminer optages fra kosten sammen med fedt og ophobes 
i kroppens fedtvæv i modsætning til de vandopløselige, der skal tilføres kroppen hver dag gennem maden. Nogle vitaminer kan være giftige i store mængder, dette gælder især A- og D-vitaminer, men det er yderst sjældent, at det forekommer. For de fleste af os er der tilstrækkeligt med vitaminer i den kost, vi spiser, men for nogen kan det være nødvendigt med et tilskud. Nogle tror, at vitaminer kan erstatte mad eller reducere indtagelsen af mad, men det er ikke korrekt. Vitaminer er hverken kalorier, proteiner, mineraler, fedt eller vand, men vitaminer er nødvendige for korrekt optagelse og udnyttelse af disse ting. En slags hjælpestoffer. Mangel af et enkelt vitamin kan bringe kroppen ud af balance. Derfor er det afgørende, at vi spiser så varieret som muligt.

Hvilke vitaminer kender vi og hvilke er godt for hvad?

Der bliver med mellemrum opdaget nye vitaminer. Der findes med sikkerhed stadig mange, som vi ikke har fundet endnu. Men dem, vi kender foreløbig, 
er de vandopløselige vitaminer C- vitamin og alle B-vitaminerne og de fedtop-løselige vitaminer A-, D-, E- og K-vitamin, som herunder beskrevet:

A-vitamin (Retinol). Findes i lever, fiskeleverolie, nyre, mælk, smør, margarine, æg, gulerødder, grønkål, abrikoser og andre gule frugter. A-vitamin kræves for at huden og slimhinderne kan danne nye celler og til øjets funktion. Forbedrer mørkesyn. Svær mangel på A-vitamin kan medføre infektion, natteblindhed, blindhed og i sidste ende døden. Det anbefalede indtag er på 800 RE for kvinder og 900 RE for mænd.

B1-vitamin (Thiamin). Findes i svinekød, fuldkornsprodukter, ærter, æg, kartofler, fisk og mejeri-produkter. B1-vitamin har betydning for nervesystemet. Påvirker dermed også hjernens og musklernes funktion. Mangeltegn er snurrende fornemmelse i fingre og tæer, hvilket i svær form kaldes beriberi. Forvirring og problemer med balancen. Nedsat appetit, træthed og koncentrationsbesvær. Det an-befalede daglige indtag er 1,4 mg for mænd og 1,1 mg for kvinder. Ved graviditet og amning stiger behovet med cirka 0,5 mg pr. døgn.

B2-vitamin (Riboflavin). Findes i lever, nyre, mælk, ost, æg, grønne bladgrøntsager, fuldkorns-produkter, nødder, ærter, bønner. B2-vitamin har betydning for vækst, hud, negle, hår, ømme læber og tunge samt for synet. Omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater kræver B2-vitamin. Mangeltegn er sprukne læber, sår på tungen, hududslæt, kløe og irritationer i øjne, mundslimhinde, men ses sjældent alene uden samtidig mangel af andre vitaminer. Anbefalet daglig indtagelse fra kosten er 1,7 mg og 1,3 mg for henholdsvis mænd og kvinder.

B3-vitamin (Niacin). Findes i fisk, kød, fuldkornsprodukter, gær, mælk, ost, æg, ærter, bønner, kartofler. B3-vitamin har betydning for vækst, hud, negle, hår, ømme læber og tunge samt for synet og omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater. Mangeltegn er muskelsvaghed, fordøjelsesproblemer, irriteret og sprukken hud, pellagra, hvor symptomer er hudforandring, diare og forringelse af psykiske funktioner.

B6-vitamin (Pyridoxin). Findes i Kål, mælk, oksekød, æg, lever, ølgær og mange andre fødevarer, især hvis de er rige på andre B-vitaminer, kylling, fisk, fuldkornsprodukter, bananer, ærter, bønner, lever, gær, æg, mejeriprodukter. B6-vitamin forebygger hud og nerveproblemer og kramper. Omsætningen af proteiner og kulhydrater kræver B6-vitamin og dannelsen af røde blodlege-mer. Mangeltegn er hudforandringer, nervøsitet, irritabilitet, blodmangel, søvnproblemer. Den anbefalede daglige dosis angives til at være cirka 1,2 milligram pr. dag for kvinder og 1,5 milligram pr. dag for mænd.

B12-vitamin (Kobalamin). Findes i lever, oksekød, svinekød, lam, fjerkræ, fisk, østers, gær. Vegetarer har ofte mangel på B12. B12 deltager i dannelsen af røde og hvide blodlegemer og nervernes nydannelse. Mangeltegn er træthed, nervøsitet og tilbagetrukkethed. Anbefalet daglig dosis for voksne er 2,0 mikrogram (milliontedele gram) til henholdsvis mænd og kvinder. Ammende skal dog helt op på 2,6 mikrogram.

Biotin (tidligere vitamin H). Biotin er et hjælpeenzym, som hjælper ved omsætningen af fedt og kulhydrater. Biotin hjælper også ved produktion af urinstof og omsætningen af aminosyrer. Biotin findes i de fleste levnedsmidler. Der er mest biotin i æggeblommer, indmad og visse grøntsager.

C-vitamin (Askorbinsyre). Findes i citrusfrugter, især kiwi, hyben, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne bladgrøntsager. C-vitamin har betydning for immunforsvaret, beskytter måske mod virus og bakterier, fremmer heling, nedsætter kolesterolindhold i blodet, naturligt afføringsmiddel, styrker cellerne og forebygger skørbug. Mangeltegn er træthed, blødende tandkød, langsom sårheling, blødninger i hud, slimhinder og indre organer, løse tænder, smertende led, modtagelighed for infektioner. Anbefalet daglig dosis C-vitamin for voksne mænd og kvinder er 75 mg C-vitamin pr. døgn. Gravide og ammende bør dog indtage henholdsvis 85 og 100 mg pr. døgn.

D-vitamin (Kalciferol). Findes i fiskelevertran, sardiner, sild, laks, tun, mælk, æggeblomme. Dannes i huden ved solbestråling. D-vitamin er nødvendigt for kroppens omsætning af kalk og fosfat, så man har stærke knogler og tænder. Bidrager til at opretholde nervesystemets og musklernes funktion samt til blodets koagulation. Mangeltegn er tandforfald, knogleskørhed, engelsk syge hos børn. Anbefalet daglig dosis er 7,5 microgram (milliontedele gram) for mænd og kvinder op til 60 år, Ældre, gravide og ammende bør indtage 10 microgram pr. døgn. Små børn og ældre over 70 år har brug for en højere dosis D-vitamin end andre. Op til 20 mikrogram om dagen fra kost og tilskud anbefales: personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed.

E-vitamin (Tokoferol). E-vitamin er et såkaldt antioxidant, der beskytter fedt-stoffer i kroppen mod at forharske. E-vitamin beskytter desuden kroppens celler mod nedbrydelse fra skadelige stoffer fra fedtstofskiftet. Planteolier, margarine, æggeblomme, smør, nødder og fisk indeholder almindeligvis rige mængder af E-vitamin. E-vitamin hos ældre kan stimulere kroppens immun-system, og hæmme blodets evne til at koagulerere (klumpe). E-vitamin kan måske også hæmme kræftcellers udvikling. Mangeltegn er svage muskler, manglende frugtbarhed, men mangelsymptomer kan dog være svære at påvise hos mennesker. Den anbefalede daglige dosis ligger for mænd på 10 mg og for kvinder på 8 mg. Undtaget er gravide og ammende, der bør indtage henholdsvis 10 og 11 mg. Da E-vitamin er fedtopløseligt, er der teoretisk en risiko for overdosering.

Folinsyre (Folacin, vitamin B9). Folsyre findes i lever, grønne bladgrøntsager, svampe, bønner, fuldkornsbrød, nødder, ærter, bønner. Bidrager i dannelsen af røde og hvide blodlegemer samt kroppens øvrige celler. Mangeltegn svære at spore, men konkret anbefales gravide som før har født børn med rygmarvsbrok (neuralrørsdefekt) dagligt 5mg. Anbefalet daglig indtag er 300 mikrogram for mænd og kvinder. Undtaget er kvinder mellem 18 og 30 år, der bør indtage 400 mikrogram dagligt, og gravide og ammende, som anbefales et dagligt indtag på 500 mikrogram.

K-vitamin (Fyllokinon). Vitaminet har fået sit navn K for koagulation (blodstørkning). Mangel på K-vitamin fører til øget blødningstendens. Det findes som fyllikinon (kaldet K1-vitamin) i grøntsager. Især mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer er gode kilder. Andre kilder er lever, nyre, mejeriprodukter, kornprodukter, kød og frugt. Desuden bidrager bakterierne i tarmen med op mod halvdelen af den nødvendige mængde K-vitamin i form af K2-vitamin (Menakinon).

Pantotensyre (Vitamin B5). Pantothensyre har en meget central placering i stofskiftet. Det indgår som byggesten i stoffet Coenzym A, som er nødvendigt for forbrændingen af fedt, protein og kulhydrat til energi. Vitaminet indgår også i produktionen af binyrebarkhormon, galdesyre, kolesterol og køns-hormoner. Pantotensyre findes i de fleste levnedsmidler. Kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner hører til de bedste kilder.

Falske vitaminer er stoffer, som nogle gange kaldes vitaminer. De har typisk bogstaver som P, T, U eller B og har andre tal, end dem der er nævnt under de vandopløselige vitaminer. Disse stoffer er dog ikke rigtige vitaminer.